Steffen Nohr: Det 14. punkt

Om Steffen Nohr

Steffen Nohr har tidligere skrevet en faglitterær bog om det hemmeligholdte Area 51. For nylig udkom han romandebut på forlaget Siesta – romanen “Det 14. punkt”.

Forlagets omtale af Det 14. punkt

En forrygende, eventyrlig blanding af Ian Flemings Bond-bøger og Indiana Jones-filmene – i dansk bogform af forfatteren Steffen Nohr, som her i bogstaveligste form springer ud på dybt vand.

Fire uafhængige eksperter shanghajes i Det 14. punkt i ly af natten. Forude venter deres mest betydningsfulde mission nogen sinde…

I en sen nattetime i New York kimer mobiltelefonen på natbordet. Freelance computerekspert Anders Kloder, med danske rødder, tilbydes en yderst lyssky opgave – mod en fyrstelig betaling. I ly af natten, flankeret af tre andre intetanende eksperter, shanghajes han til sin mest betydningsfulde mission nogen sinde. En opgave, der skal føre de fire om på den anden side af kloden, til et afsides område, der gemmer på en velbevaret hemmelighed. Dybt nede i Marianer-graven.

Inden længe går det op for dem alle, at ikke alt er, hvad det udgiver sig for at være – hvem kan de stole på, og er de blot en lille brik i et større puslespil?

Interview

Kan vi allerførst fra en præsentation af Steffen Nohr – hvem er du, og hvordan/hvornår begyndte du at skrive?

”Steffen Nohr (f.1981) arbejder til dagligt som køletekniker i Århus-området, men drømmer om en fuldtidsbeskæftigelse, som forfatter. Han har et kreativt sind, en stærk fantasi, og så suger han inspiration til sig og er videbegærlig.” Sådan vil jeg beskrive mig selv. Jeg har en stor forkærlighed for det videnskabelige, og siden barnsben har jeg altid fordybet mig i Illustreret Videnskab, og i nyere tid også i Illustreret Videnskab Historie. Herudover søger jeg gerne nettet tomt for alskens former for myter, mere eller mindre kendte teorier, esoterisk viden og konspirationsteorier. Jeg opstøver fakta og myter.
Jeg har altid mange jern i ilden og i mit daglige job kommer jeg vidt omkring, hvilket ofte bidrager med inspiration til personer eller miljø i mine historier. I bund og grund er jeg en ivrig forfatter, med masser på hjertet.

Hele idéen med et forfatterskab begyndte tilbage i 2004, hvor jeg researchede en del omkring Area 51 og myten bag stedet. Jeg fandt frem til overvældende mængder af oplysninger, herunder mange afklassificerede dokumenter, og fik et dybere indblik i virkeligheden bag militærbasen og myten, der nægter at dø – så meget materiale, at jeg slutteligt overvejede at sammensætte det i bogform. Processen var lang, men spændende. Og knap fire år efter sad jeg tilbage med et færdigt manuskript og blod på tanden til at kaste mig over den skønlitterære genre.

Hvilken oplevelse vil du mene, at der venter læseren i “Det 14. punkt”?

Helt bestemt en anderledes oplevelse, end man er vant til fra en dansk forfatter. Begyndelsen på en længere rejse, med vores nye helt Anders Kloder, ind i et omspændt mysterium. Jeg har forsøgt at kombinere elementer af spænding, adventure, pseudovidenskabelige teorier og en smule science fiction. Og det har været mit mål at sammensætte en fortælling, som rækker langt ud over den trivielle dagligdag og giver læseren en oplevelse, så han eller hun er fanget fra start til slut. Forlaget skriver: ”En forrygende, eventyrlig blanding af Indiana Jones-filmenes drama og Dan Browns romanunivers”, hvilket egentlig er dét, jeg sigtede efter med udgivelsen.

“Det 14. punkt” er din romandebut, men du har tidligere skrevet en fagbog. Fag- og skønlitteratur er to meget forskellige typer – er der en rød tråd imellem de to bøger? Imellem det, du skriver i det hele taget?

Dreamland – som min fagbog om Area 51 hedder – og Det 14. Punkt er to vidt forskellige bøger. Det var netop med arbejdet på Dreamland, at jeg blev bevidst om, at et forfatterskab var min vej at gå. Interessen for Area 51 har altid været der – lige siden Discovery Channel sendte de første dokumentarer om stedet. Så det var her, jeg startede – der, hvor jeg følte mig godt hjemme i materialet. Og arbejdet som nyudklækket forfatterspire inspirerede mig til at fortsætte skriveriet. Men der er ingen rød tråd imellem de to udgivelser. Jeg følte blot, at den skønlitterære genre måske mere var vejen frem for mig, da den giver mulighed for, at jeg kan udfolde min fantasi og nedfælde den på papir. At arbejde på en fagbog er langt mere tungt, og her bliver hvert postulat, man fremsætter, vejet og brugt imod en, hvis det er usandt. Desuden føler jeg heller ikke, at jeg har mere at byde på inden for fagbogsgenren.

Den dygtige (eller dedikerede) læser vil muligvis opdage små referencer i kommende titler; måske til nogle personer eller organisationer i Det 14. Punkt. Selvom mine fremtidige udgivelser overordnet ikke måtte have noget med hinanden at gøre, vil jeg ikke udelukke, at de måske alligevel har det. Personerne og organisationerne eksisterer jo alle i samme univers – i mit univers.

Det virker, som om der er gået en del research i “Det 14. punkt” – kan du fortælle lidt om arbejdet med baggrunden for bogen?

Det 14. Punkt var mit første skønlitterære projekt. Jeg legede med tanken om at skabe en fortælling, som foregik i Marianergraven. Jeg er dybt fascineret af stedet og den enorme dybde og har ofte funderet over, hvilke hemmeligheder et sted som dette kunne gemme på. Så der var bestemt belæg for at lade en interessant handling foregå der, tænkte jeg. Men jeg manglede et plot. Helt tilfældigt, ved mere held end forstand, stødte jeg på en forholdsvis ukendt teori på nettet. Den appellerede til mig, og jo mere jeg researchede emnet, desto mere blev jeg sikker på, at dette var et brugbart plot i bogen. Teorien stammer fra halvfjerdserne og falder under kategorien ”pseudovidenskab”, men ikke desto mindre giver den alligevel en følelse af, at ”der-kunne-jo-være-noget-om-det”. Derudover er historien tilsat et strejf af science fiction. Men jeg forsøger at holde alle locations og gadgets så autentiske, som muligt. Det kræver naturligvis også en del research. Mit forarbejde til bogen varede omtrent 4½ måned.

Du stod selv for at udgive din tidligere bog, “Dreamland – Area 51 Deklassificeret”, mens “Det 14. punkt” er udkommet på forlaget Siesta? Hvordan har overgangen til det samarbejde været?

Da jeg efter fire år stod færdig med et 352 siders manuskript kaldet Dreamland, helt grøn i forfatterverdenen, var jeg sikker på udgivelse. Jeg mente selv at have bidraget med noget spændende litteratur, som måske ikke var en verdensnyhed i USA, men som ikke før var set på dansk. Og det mener jeg stadig. Men trods positive tilbagemeldinger og rosende ord for det omfattende researcharbejde fik jeg afslag alle steder. Forlagene var ganske enkelt ikke sikre på, hvem målgruppen var, og om bogen overhovedet ville kunne tjene sig selv hjem. Det var mit første møde med den skindbarlige virkelighed, for det er utrolig svært at komme igennem nåleøjet. Men jeg nænnede ikke at se alle disse timers arbejde blive henlagt i en skrivebordsskuffe og samle støv, så derfor valgte jeg udgivelse gennem BoD (Books On Demand), der kun trykker på bestilling. Og selvom det ikke just var drømmen, der gik i opfyldelse, så giver det alligevel interesserede muligheden for at læse mere fra min pen.
Overgangen til så at udgive på et rigtigt forlag har været helt fantastisk. Uden sammenligning. BoD trykker hvad du afleverer, og hvis der skal coaches eller sparres eller lignende, betaler man for det. Markedsføring står man også selv for – med mindre man igen betaler sig fra det. Siesta-forlaget derimod har et godt knowhow og en lang række udgivelser bag sig. De har kontakter og kanaler ud på bogmarkedet og til medierne, som de benytter sig af. Der er en redaktør ind over manuskriptet og korrekturlæsere og opsætning af bogen. Og vigtigst af alt: Så har forlaget en naturlig interesse i, at bogen sælger. Det betyder selvsagt, at Det 14. Punkt er blevet markedsført i langt større omfang end Dreamland. Problemet med min udgivelse på BoD er desuden, at boghandlerne ikke er interesserede i at tage bogen hjem. Mange regner ikke denne form for udgivelser for meget, da stort set alle og enhver kan udgive hvad som helst på et Print-on-demand-forlag. Så det kan ikke understreges nok, at et rigtigt forlag til enhver tid er at foretrække – også selvom der sommetider er lang vej igennem nåleøjet.

Det er en meget amerikansk genre, du forsøger dig med i “Det 14. punkt”. Hvad er det, en dansk forfatter kan bidrage med der?

Det er helt bestemt en amerikansk genre. Det, tror jeg, vi forbinder den med, fordi fortællingerne ofte er meget filmiske. Sådan skriver jeg også bedst, for i min verden må hele handlingen gerne være meget visuel for læseren – næsten som om den er taget ud af en Hollywood-produktion. Genren, tror jeg, er populær i USA, fordi filmindustrien derovre også producerer den slags blockbustere på det store lærred. Men de har ikke patent på genren. I bund og grund handler det om, at kunne udtænke et hidtil uset plot med elementer af alle de ting, som blockbuster-filmene og bestseller-bøgerne har. Det sælger, fordi folk får muligheden for at drømme sig væk fra den trivielle dagligdag. Det handler om at give læseren en oplevelse i et andet og mere spændende univers, som man selv kreerer. Jeg mener at kunne bidrage med en masse fremtidige fortællinger, fordi jeg har en stærk fantasi, en stor passion for mit forfatterskab og en enorm videbegærlighed, der skaffer mig oceaner af inspiration. Mine udkast til fremtidige romaner er langt flere, end jeg kan følge med at skrive og researche.
Men i bund og grund håber jeg blot på, at der er læsere derude, som vil lægge mærke til mig og følge spændt med i mit videre forfatterskab.

I forlængelse deraf kunne det også være interessant at høre, hvilke forfattere du betragter som dine forbilleder.

Jeg vil ikke direkte sige, at der findes nogle forfattere, som agerer forbilleder for det, jeg skriver. Men jeg synes, Leif Davidsen er interessant at læse, for han har en helt unik måde at bygge en handling op på, et flydende og levende sprog og evnen til at holde læseren fanget. Også Clive Cussler giver mig inspiration. Han begår sig mere i action-genren med dykning som element. Det fanger mig, da jeg selv dykker i fritiden. Jeg er desuden også begejstret for Ole Cliffords Det 11. Bud. Og selvfølgelig, Dan Brown. Hans univers af kodebrydning og måde at bygge en historie op på, giver en pageturner-effekt, som er inspirerende og underholdende – også selvom mange kritikere af og til giver ham stryg. Ellers sværger jeg nok mest til technothriller-genren, men læser herudover også mange fagbøger og videnskabelige artikler og publikationer, om alt fra efterretningsanekdoter til elitesoldater, til fly- og våbenteknologi, og om universet generelt. Alt, der kan inspirere mig. Og inspiration finder jeg mange steder fra – også i høj grad på det store lærred. De forskellige genrer, som omkranser film som Indiana Jones, James Bond, Bourne Identity o.l., må siges at være en stor drivkraft i mit forfatterskab. Dette kombineret med Dan Browns kodebrydningsunivers og gamle myter og konspirationsteorier bragt til live igen.

Jeg har betegnet bogen som “science fiction med en god del pseudovidenskab” – har du selv gjort dig nogle tanker om genre i forbindelse med bogen? Og har det haft betydning for, hvordan historien har udfoldet sig?

Egentlig har jeg været i tvivl om, hvad genren skulle klassificeres som. Og tilsyneladende er jeg ikke den eneste, for den er både blevet placeret under ”bøger uden genre” og ”spændingsroman”. Men technothriller må være den rette betegnelse, efter min mening. Definitionen af denne genre er et hybrid mellem spion-, krigs-, thriller- og science fiction genren. Hvilket kendetegner mit forfatterskab godt. Jeg gør brug af stort set alle elementer heri – science fiction hidtil kun i Det 14. Punkt.
Jeg har bevidst undladt at gøre bogen til en ren sci-fi-roman. I stedet har jeg ladet plottet flirte med en snert af science fiction og benyttet mig af pseudovidenskab i store dele af fortællingen. Men helt fra begyndelsen af har jeg, gennem min research, haft en helt klar idé om, hvad historien skulle gå på.

Angående pseudovidenskaben kunne man være fristet til at spørge hvorfor – hvorfor bruge pseudovidenskab i stedet for at forsøge at tilpasse historien til den gængse videnskabelige forståelse af verden? Taler pseudovidenskab til læserne på en anden måde?

Brugen af pseudovidenskab giver mig, som forfatter, mere handlefrihed. Hvis man konsekvent postulerer, at alt er fakta og vil forsøge at tilpasse sin fortælling inden for den gængse videnskabelige accept, skal man være meget påpasselig med alle detaljer – ellers risikerer man at blive utroværdig. Pseudovidenskab er mere spændende, føler jeg, da det giver mulighed for at præsentere relativt ukendte teorier og lege med tanken ”hvad nu hvis det var sandt? Og det skete i virkeligheden?”. Det er nu engang et værk af fiktion, og tanken med min fortælling er også blot at sende læserne ud på en rejse, der tager dem væk fra den trivielle dagligdag og ind i et univers, hvor videnskaben måske ikke helt er, som vi tror, den er – eller at vi måske har meget at lære endnu.

Hvad indeholder fremtiden? “Det 14. punkt” afslører, at “Kloder will return”, men arbejder du med andet?

Kloder er min helt, som jeg måske på mange områder kan se mig selv i. Inspireret af Michael Shanks. Derfor skal vi selvfølgelig se mere til ham og have et større indblik i opdagelsen, han gør i dybet i Det 14. Punkt. Men lige p.t. arbejder jeg på sidste del af en lidt anderledes historie kaldet Dobbeltliv, der forsøger at kombinere Ian Flemings univers med Young Indiana Jones. Denne gang flirtes der ikke med sci-fi-genren, men i stedet med action og adventure. Efter planen skulle 1. kladde være færdig til sommer (2010).
Udgangspunktet for historien lyder således:
”I 2. verdenskrigs sidste timer sænkes en tysk ubåd i dansk farvand. Med sig i dybet tager den sin besætning og en uvurderlig, tophemmelig last.
Imens i nutiden forulykker den elskede og vellidte bedsteforælder, Kristian Pendergast. Og da barnebarnet, sammen med sin far, rydder dødsboet, falder den unge Thomas Pendergast over et skjult rum i kælderen, der gemmer på en ufortalt hemmelighed – et ufortalt liv, der pludselig stiller spørgsmålstegn ved hvem morfaren i virkeligheden var. Inden længe begiver Thomas sig ud på sit livs største rejse nogen sinde: Han drages i morfarens fodspor og genoptager jagten på dét, morfaren aldrig fandt.
Men snart går det op for Thomas, at visse hemmeligheder aldrig var ment for alle – og at kende til sandheden kan have sin pris…”
På mit forfatter-site kan nysgerrige følge med i mine nuværende og fremtidige projekter, og læse bonusinfo om bøgerne.

Links

Steffen Nohrs hjemmeside

Det 14. punkt anmeldt på Den elektriske kanin og Boggnasker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.