SUPERKULTUR

Flight from Danger

apr
30

“Slap af, rige mennesker. Det er bare chokdoktrinen, der fungerer. Jeres ejendele er sikre!”

Mere tube-hygge!

apr
30

Lego again – yay!

Some may be more like: oh no!

But this one is rare

Fang dem alle!

apr
30

Find alle Science Fiction referencerne i denne fine musik video.

Instruktøren Joseph Kahn sagde om hovedpersonen Russ Bain: “He didn’t know any kung fu, but that was exactly the type of kung fu I wanted”.

Videoen her skal ikke forvekles med manga serien Knights of Sydonia, som indeholder flere mechas og færre kung fu cowboys.

Scifihaiku

apr
30

Open us up, see:
we’re library books of blood
filled with coffee stains

The Terminator

apr
29

The Status Civilization

apr
29

Der er en dejlig scene i starten af The Status Civilization: en ladning fanger vågner op og finder ud af, at deres hukommelse er blevet slettet, efter de har begået forbrydelser på Jorden. De vil nu blive sat af på Omega, som er deres planet – alle der er ligesom dem.
De bliver hurtigt enige om, at det dårligt kunne blive bedre: en hel planet fyldt med folk, som kun ønsker at blive bedre mennesker, og som alle starter fra nul. Det er jo den sikre opskrift på en utopi.
Og så kommer den bevæbnede,vrede mand gennem døren.

Enhver, der har bare hørt om Australien, ved, at en masse straffefanger samlet ét sted er opskriften på alt andet end utopi. Men Robert Sheckley vidste det naturligvis godt, og han havde en frugtbar fantasi, så han morer sig lidt med ideen. The Status Civilization er del af en hæderkronet science fiction-tradition, der går ud på at anbringe en tilnærmelsesvist uskyldig og i al fald uvidende person i et fremtidigt samfund, som balancerer på den ene eller anden side af grænsen til det groteske. Normalt indebærer det gerne tidsrejser, kryogenisk søvn eller lignende, men her får hovedpersonen altså bare slettet hukommelsen.
Heldigvis er han også del af en anden (og lidt mere trættende) sf-tradition, nemlig den kompetente mand, som kan slå alle odds. Så det fyger med mordforsøg, absurde traditioner og generel fjol. Sjovest er det, når man fornemmer satiren, men til tider føles det dog lidt, som om historien bare kører på frihjul og forsøger at chokere sin læser.
Ikke den vildeste læseoplevelse, men dog noget underholdende i sine lettere naive betragtninger over mennesket og samfundet. Og så er det en bog fra dengang, hvor man kunne skrive en roman på 120 sider. Alene det giver den point i min bog.

Noget med drager

apr
29

Noget med Drager, er en dansk podcast om fantasy. Sæson 1 handler om Dragonlance krøniker og legender, sæson 2 om computerspillet Baldurs Gate 1.

Det er et par danske gutter, Anders Frost Bertelsen og Mads Brynow, der står bag den. De er begge to er fast inventar på rollespilskongressen Fastaval, og har vundet flere Ottoer for deres scenarier (de har sikkert også lavet en masse andet spas, men det var jeg for doven til at undersøge)

  

Jeg er ret begejstret over den første sæson af Noget med Drager. I hvert afsnit tager de en Dragonlace bog (men ikke bind, hvert Dragonlance bind er inddelt i flere bøger) under behandling. Plottet genfortælles til lytteren, de diskuterer hvad der fungerer og hvad der ikke virker. Der udvælges de tre mest interessante karakterer, og der snakkes fantasy troper. Alt i alt rigtigt fedt.

Det er episk spas at få genoplivet Dragonlance igen. De havde stor betydning for mig som knægt. Senere fornægtede jeg dem, for nu skulle jeg læse Rigtig Fantasy, ikke sådan noget “gamer kiosklitteratur” (ja, sådan var jeg da jeg var i starten af tyverne. Jeg kunne også finde på ikke at spole film tilbage, før de blev afleveret på tanken. Alt i alt et skidt menneske…) jeg er heldigvis blevet klogere med alderen.

Jeg har f.eks. altid hadet Tasselhof. Jeg synes han var den værste karakter nogensinde, men med genhøret, så er det gået op for mig, at det nok har været de mennesker, der har spillet “sjove” karakterer lig ham i rollespilsøjemed, der har skabt grundlaget for Tasselhof hadet. Fordi i romanerne er Tas klart en af de federe karakterer, og også en af dem der har en interessant karakter arc.

Det er også virkeligt skægt at opleve, at den coole dværg Flint,Tanis Halvelvers gamle ven og mest trofaste rådgiver, i virkeligheden ingen rolle har i bogen. Han gør ingenting,  laver ikke noget,og har stort set ingen funktion. Han er udelukkende med for commic relief, så det kan være det er derfra Peter Jackson fik ideen til Gimlis rolle i Ringenes Herre.

Det er også fascinerende at kigge på legender. Når jeg husker tilbage, så har de altid stået for mig som noget stort og episk. Og klart den mest voksne af de to serier. Om troldmanden Raistlins forsøg på at indtage en plads som guddom. Men når man følger Anders og Mads desikering af bøgerne, så går det op for mig at legender ikke er specielt dybe eller godt skrevet.

Som teenager, var jeg selv altid på Team Raistlin, han var klart den der var sejest og slemmest, og med den ondeste plan. Retrospektivt må jeg nok erkende at Raistlin var en cool bikarakter i Krøniker og en fesen skurk i Legender.

Noget med Drager Sæson to handler om Baldurs Gate computer rollespillet, som jeg aldrig har spillet. Så den sæson er jeg ikke så imponeret over. Havde de nu taget Planescape Torment op, så havde jeg været held vild. Det er et lækkert spil. Ondt og cool, med en lækker historie.

I sæson to indfører de #ProTipLifeHack – det er der hvor Anders giver vital viden fra sig, hvis man skal klare Baldurs Gate uden for mange problemer. Og vi kan også komme med et her, ikke til Baldurs Gate, men til live rollespil. Husk ordentlig fodtøj. Det sucks at fryse, og hvis det bliver koldt nok, falder ens tæer af.

 

 

Scifihaiku

apr
29

Start the to falling
Am I and reverse in stuck
Is machine time my

Peter Rædselskanin

apr
28

Det er tidligt på året, men det her må alligevel tage prisen som årets (utilsigtede?) PR-stunt for en horrorfilm – en australsk biograf kom til at køre traileren til horrorfilmen Hereditary før Peter Rabbit. Venn-diagrammet, som viser overlappet i publikum til de to, er sikkert et, som politiet bruger til at profilere folk med.

“It was dreadful. Very quickly you could tell this was not a kid’s film,” an audience member told the newspaper. “Parents were yelling at the projectionist to stop, covering their kids’ eyes and ears. Some parents fled the cinema with their kids in tow.”

Som en bonus ser Hereditary ganske interessant ud:

Tak til Allan for tippet.

For helvede, Connie

apr
28

I kommentarerne til listen over Simons litterære frustrationer linker han til denne voldsomt underholdende anmeldelse af Blackout. Og i kommentarerne til den finder man denne skræmmende detalje: