SUPERKULTUR

Hvad vi læser for tiden: Sufficiently Advanced Magic

maj
09

Sufficiently Advanced Magic (Arcane Ascension #1) af Andrew Rowe.

Jeg har læst 5 Flashman bøger i træk, så det var på tide at prøve noget andet. Jeg havde fundet en liste med “bøger som du burde læse” og var faldet over Sufficiently Advanced Magic. Den lød interessant så jeg drønede på audible og købte den.

Den starter med at unge Corin går op til Dommens Tårn, for at gå gennem Prøven, så han kan blive attuned til en magisk effekt. Det er noget alle unge mænd og kvinder skal, og i Corins situation, er det noget familien klart forventer. Ikke blot skal han gennemføre, han skal også have en respektfuld og cool magi ud af det. Men det er farligt, folk dør under prøven. Og Corins bror døde for nogle år siden.

Men Corin har en plan. Han vil blive attuned og vandre gennem tårnet op til toppen, for at møde Gudinden og bede hende om en boon, nemlig at få broderen igen.

Ind i tårnet, som lader til at være en klassisk omgang labyrint prøvelser. Her er fælder, monstre og intelligens prøver. Corin møder andre mennesker i tårnet, som han befrier og bliver snydt af. Han får en sej allieret, der hjælper med prøven og han får fornemmelsen af at der er noget større på spil.

Efter prøven bliver faderen sur, over at Corin kom ud med en fessen omgang magi. Ikke en sej kamp skill, men evnen til at bygge magiske genstande. Og hvad kan man bruge den slags til.

Så skal han på magiskole for at lære at bruge de magiske evner. Headmasteren stiller sig op og fortæller at nu skal de inddeles i hold, og så kan man vinde point, både til sig selv og til holdet. Og man kan også få minuspoint, hvis man laver ged i den…

Det var så her jeg stoppede læsningen. Fra at være en Macerunner ripoff blev bogen til en Harry Potter ripoff. Det gad jeg ikke, så jeg fandt frem til Flashman nr. 6. En ting er at man låner fra andre bøger, det er fint nok, men Hogwarts point systemet? Det var simpelthen for noller. Hvis jeg ikke havde læst HP, så havde jeg nok fortsat.

Det er en klassisk young adult fantasy bog, med noget interessant world building. Lidt for meget teen angst fra hovedpersonens side, men nu er jeg jo heller ikke længere en del af målgruppen.

 

One Response to Hvad vi læser for tiden: Sufficiently Advanced Magic

  1. Hvis man har tænkt sig at lægge beslag på så fed en titel som “Sufficiently Advanced Magic”, så har man kraftedeme en pligt til at levere andet og mere cookie-cutter young adult 🙁

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *