Ïa! Ïa! Cthulhu errare est!

Jeg indrømmer gerne at jeg er et let offer for Lovecraftinspirerede historier og produkter –ja, jeg ejer en plys-Cthulhu, hvad vil du gøre ved det?! – dels på grund af den dragende popnihilisme som danner kernen i hans kosmiske horror, dels fordi de udenjordiske væsener, han nærmere antydede end skabte, visuelt set er både originale og primordiale rædsler; på den gode måde.

Frem for alt er H. P. Lovecrafts værker og andres tolkninger af dem nervepirrende at gå til, fordi man ved at de med stor sandsynlighed ikke når almindelige kvalitetsmål. Jeg kan ikke komme på nogen bog eller film af Lovecraft-provenans, uanset hvor velmenende eller idérig, som egentlig er objektivt vellykket, men standarden er lavt sat eftersom ophavsmanden selv skæmmede sine værker med en snotdum, insulær racisme som alle læsere den dag i dag må tage livtag med før de kan forholde sig til eventuelle litterære og psykologiske værdier i hans værk.

Og det er netop det ufuldendte, den korrupte og ufærdige vision som gør Lovecraft-parafernalia interessant for mig som læser og seer, det aldrig helt opfyldte potentiale som gør at det sidste, velformulerede ord aldrig bliver sagt eller skrevet hvad angår Cthulhu-cyklussen – det ultimative (kreative) kaos, midt i hvilket der lurer en blind, imbecil gud. Det er nok kun godt at Guillermo del Toro lagde sin At the Mountains of Madness-filmatisering i graven, for den havde rent faktisk potentiale til at sætte et definitivt punktum for det uordnede og dybt forfejlede skaberrum som vi på godt og ondt har arvet efter Lovecraft.

Så jeg ved godt hvad jeg går ind til, når jeg rutinemæssigt søger efter film, podcasts og bøger med Lovecraft som forlæg. At så godt som hele hans produktion dels er i public domain, dels forlængst er blevet del af den kollektive vokabular, medfører bare at hvilken knaldskalle som helst (mig selv inklusive) kan gå på rov i hans bidrag til kulturmassen, og gør det uden tøven. For nyligt faldt jeg for fristelsen og downloadede to podcasts som i vekslende grad refererer til Lovecrafts værker, som får hver sin opfølgende post: The Lovecraft Covenant og Bubble.

3
Cthulhu errare est: The Lovecraft Covenant Christian Haun nomineret

3 kommentarer

Åh, du rammer meget godt det der ambivalente kærlighedsforhold, jeg har til Howard. Og du giver mig lyst til at genlæse ham 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.