En ærlig påhængsvogn
Fuck jer, Honest Trailers, jeg står ved min holdning – og jeres trailer gør bare Jurassic Park 3 endnu bedre. Hvem vidste, der var så meget meta i den perle.
Fuck jer, Honest Trailers, jeg står ved min holdning – og jeres trailer gør bare Jurassic Park 3 endnu bedre. Hvem vidste, der var så meget meta i den perle.
9 kommentarer
Jeg er superskeptisk overfor kanoniseringen af Jurassic Park III, men samtidig nysgerrig efter hvad i alverden du synes gør den værd at se? Mit minde af filmen er at den var et forrygende spild af millionbudget og Sam Neil, men jeg har vel at mærke kun set den som den noget dinosaurtrætte rosin i pølseenden af Jurassic Park-marathoner…
Første gange jeg så den, var den ikke meget værd, men… I have grown to love it 🙂
Jeg tror, det er, fordi den ingen prætentioner har overhovedet. Den forsøger ikke at være Jurassic Park 1 eller noget på det niveau – den er grundlæggende bare en B-film med en lidt større projekt, og det ved den godt. Og så står den bare i et bedre perspektiv, hvis man lige har set toeren, som forsøger og fejler.
Fair nok, men den har jo præcis tre prætentioner: 1. “Jurassic Park” i titlen, 2. Sam Neill og 3. Laura Dern. Hvis den bare hed “Terrordactyl!”, ” Redningsaktion Dinoland” eller lignende og var kommet på Asylum havde den netop været en fjong lille film, og jeg havde været mere velvillig indstillet.
Den står sig bare dårligt i lyset (muligvis skyggen) af originalen, og det er en ringe ros at den er bedre end toeren – hvis JP: The Lost World skal være målestok for kvalitet, så blir Oscaruddelingen godt nok en gavebod 🙂
Der er nok ingen tvivl om, at etteren er en bedre film, men nu er min forkærlighed for treeren jo bundet i konteksten “gensyn”. Og der scorer den højere, fordi den giver den samme oplevelse hver gang. Etteren kan aldrig genskabe oplevelsen af at se den første gang (“det er, som om dinosaurerne kommer hen over hovedet på én,” som den daværende bio-ejer i Middelfart så poetisk sagde), men treeren er, hvad den er. Der er sjov, der dinoer, og der er Sam Neill. Måske ikke inspireret Sam Neill, men stadig Sam Neill.
Hvis den havde heddet “Redningsaktion Dinoland”, havde det været, fordi de havde fået børnene fra den første film til at optræde igen. Så havde jeg kun set den i håbet om blodig død.
Bedre film eller ej, jeg tænker mere at den første Jurassic Park er det store udråbstegn i nichen dinosaurfilm: alt før var tilløb og alt efter er støbt efter dens form. Af samme grund går det heller ikke at se den igen, fordi det automatisk rokker ved det platoniske ideal og truer med at gøre den til et spørgsmålstegn eller, værre, en ellipse.
Når serietitlen bliver påkaldt er den som en dæmon som kræver et pund flæsk for sit fremmøde, nemlig sammenligningen med idéen om forlægget, og den sammenlignings ublidhed er eksponentiel med romertallet der følger titlen.
Du har, sammen med mindet om flyveøglerne, overbevist mig om at JPIII er et gensyn værd, men jeg vil prøve at lukke øjnene for at den er sidste punktum i ellipsen efter Jurassic Park. Det kan kun forbedre filmen…
Hov! JPIII er sørme osse spild af Michael Jeter, her i sin bedste rolle overhovedet: https://www.hooktube.com/watch?v=rmfGLfWqlzA
Jeg kan til nøds erklære mig enig i, at den ville have været bedre, hvis han havde haft samme kostume på 🙂
Præcis, og hvis han havde givet et sang- og dansenummer! Det er ikke mange film som ville blive bedre hvis de havde været musicals, men her har vi en sikker kandidat.
Må jeg desuden forsinket foreslå den Ærlige Titel™ “Jurassic Park: Tea Leoni”?