Railsea – jagten på den store hvide mulvarp
Railsea af China Mieville
China er en damn cool forfatter. Jeg elsker hans ting, men han kan virkeligt godt være tricky at sætte sig op til at læse. Hans romaner er tunge og fyldt med lækre ord og sætninger. Og hans plots… meget fornemme og dejlige.
Railsea virker som om han sad en dag i sin mancave og tænkte… hvad kunne det sejeste være, rent litterært? Hvad nu hvis Moby Dick foregik i fremtiden i en post post-apoc civilisation, hvor den flade jord er overdækket med jernbaner som går på kryds og tværs alle vegne, og i øvrigt er fyldt med kæmpe gnavere…
Så det er railsea verdenen. Menneskene bor på bakker og klippeøer i Banehavet, fordi man kan ikke gå på den flade jord, uden at kæmpegnavere eller enorme mulvarpe borer sig op og angriber en. Man kan ikke bygge i højden, fordi ovenover den brugbare luft ligger der et enormt giftbælte, hvor enorme flyvende monstre holder hof.
Sham Yes ap Soorap er lægens apprentice ombord på mulvarpetoget Medes, hvor man jagter de enorme sydlige mulvarpe med harpuner. Kaptajnen er evigt på jagt efter den elfenbensfarvede mulvarp, der engang tog hendes arm.
Det her er dog ikke en Moby Dick historie. Ikke helt. Det er helt sikkert her mange af ideerne stammer fra, men den her bog er meget mere et klassiske Mieville udfald mod kapitalismen. Efter at have læst den, så er der i hvert fald ikke nogen tvivl om, at han hører til på den venstre side af det politiske spektrum.
Det er en lidt speciel bog, men meget fin og dejlig. Generelt burde jeg læse nogle flere Mieville bøger.
8 kommentarer
Okay, den lyder mere crazy bonkers, end han normalt gør sig – den må jeg snart få læst 🙂
Det lyder ret interessant! Kommer der en forklaring på hvordan alle banerne er blevet lagt? Eller, er det ikke den slags bog 😉
Der kommer en forklaring, men… jeg vil helst ikke sige mere, for så ryger vi over i spoiler territorie.
Med det efternavn måtte han vel tage en holmgang med Melville, på et eller andet tidspunkt.
Jeg er nu ikke så begejstret for Railsea. Måske fordi den er lidt for meget ungdomsroman. Men sceneriet er interessant. Jeg kan heller ikke så godt med Bas-Lag-serien, mens Kraken, Embassytown og kollektionen Looking for Jake er fantastiske (i enhver forstand).
China Mieville er i høj grad “til venstre for midten”, idet han er udtalt marxist. Desuden er han jurist, og hans phd.-afhandling Between Equal Rights er en ordentlig skalle til ideen om, at Loven skulle udgøre en parameter for retfærdighed. Og for at sætte trumf på, omhandler den international ret.
Så hér har vi en marxistisk jurist, der dyrker bodybuilding og skriver weird fiction. Noget af en cocktail, hvabbehar.
Jeg har en vis forkærlighed for Bas-Lag-bøgerne og har genlæst dem over det sidste stykke tid (The Scar er forresten også ret Moby Dick-inspireret). De fungerer stadig, synes jeg, men hovedsageligt i kraft af den stemning, han fremmaner – ved nærmere eftersyn er plotafviklingen måske lige nok rollespilsinspireret.
Og det minder mig om, at jeg har Embassytown liggende. Den er jeg af en eller anden grund lidt ærefrygtramt over, men jeg tror, det er på tide at gå i gang med den snart.
Stig W Jørgensen var (er) ikke så begejstret for Embassytown (men tilstrækkeligt meget, alligevel, til at egne et helt indlæg på hedengangne Ekkorummet). Muligvis fordi han (Stig) spørger “hvorfor?” lidt for mange gange – så kan alt gå galt – men muligvis også fordi Embassytown OGSÅ er weird, selvom den også er hardcore antropologisk SF, med et lille hanefjeds rejehop ind i semantik og betydningslære – semiologi og etymologi. Men det kan da godt være mig, der ser Dialektisk Materialisme over det hele 🙂
Den der samling ord viser vist meget godt, hvorfor jeg er lidt nervøs ved at gå i gang med den 🙂
Vissevasse – det er jo ikke Finnegan’s Wake! Ind i kampen! 😀