Hvad vi læser: Culture

Hvad vi læser: Culture

For nylig stod jeg overfor en større togtur og besluttede mig for at forkæle mig selv lidt. Jeg var så heldig, at min kone var faldet over et par af Iain M. Banks’ Culture-romaner i en brugtbiks, så det var nærliggende at tage en genlæsning af en af dem. Det har indtil videre givet mig to overraskende indsigter:

1. Jeg havde rent faktisk ikke læst Matter før.
2. Banks’ romaner er faktisk lidt svære at huske fra hinanden.

Overraskelsen kommer nok af, at jeg har fået fejlkatalogiseret Culture-serien. I mit hoved var det placeret under “intelligent, underholdende og gosh-wow med bigtime action” (tilnærmelsesvis – så specifikke emneinddelinger har jeg dog ikke… desværre). Men min ikke-genlæsning har gjort mig opmærksom på, at der faktisk ikke er den store action eller plot-fremdrift. Der sker ting, ja – og gerne store ting, men det er ikke sådan, at de står i kø for at komme til. Faktisk har actionsekvenserne det med at gå bag i køen, mens beskrivelserne og forklaringerne vrimler frem mod målstregen.

På mange måder var Banks faktisk lidt gammeldags, for Matter udviser en udpræget forkærlighed for at fortabe sig i den skabte verden. Et kapitel kan sagtens dreje over i beskrivelsen af diverse samfundsstrukturer… eller galaktisk historie… eller familiesammenhænge for en af hovedpersonerne… eller en uddød races baggrund. Forskellen på at læse en lidt ældre sf-roman og så Banks er naturligvis, at Banks havde lært af genrehistorien og vidste, hvordan man gjorde det, så det på besynderlig vis ikke virker påtrængende. Grundlæggende handler det vel blot om, at han var så god til det, at man læser og tilgiver uden at tænke over det.

Matter er stadig en god bog – det er en meget langsommere læseoplevelse, end jeg havde forventet, fordi han tager sig sin tid, men der er sådan en god fornemmelse af, at tingene bygger op og op og op. Det går ikke hurtigt, men det er uafvendeligt. Og der kommer til at ske ting og sager til sidst. For det plejer der at gøre, er jeg ret sikker på, selv om jeg ikke kan adskille de enkelte Culture-bøger fra hinanden.

Tag ikke fejl, jeg er vild med serien (jeg sagde jo, at jeg ville forkæle mig selv med Matter), men når jeg forsøger at pille detaljer op fra Culture-kassen, er det småt med fangst: Inversions var jeg ikke vild med, Excession var superspas (fordi den fokuserede så meget på skibene), og så var der en Lazy Gun et sted. Heldigvis er resten af kassen bare fyldt op med god læsning, så det gør ikke noget. Jeg læser glad videre.

6
Spørgsmålet Piskestjerne

6 kommentarer

Jeg havde lidt samme oplevelse da jeg genlæste The Hydrogen Sonata. Der er en masse interessante ting der sker, men der er en pudsig mangel på… historie. Det er stadig enormt fedt, men bare ikke helt så fedt som jeg huskede det.

Det eneste, jeg kan huske om Hydrogen Sonata, er, at, der er et meget langt musikstykke – nåja, og så at jeg nød at læse bogen 🙂
Jeg er lidt en doven læser, så nogle gange kan jeg god bare flyde hen i Banks’ hyggeskrivning og så ikke opdage, at han sådan lidt som en biting også får en plotudvikling med. “Her er 5 sider om, hvorfor den her kultur bruger penge… og forresten lige en kort samtale, hvor vi får nævnt, at noget oldgammelt ligger begravet lige derovre… men SE, her er et kapitel om, hvorfor virkeligheden minder om et spil og måske endda i virkeligheden er det!” 🙂

De to sidste Banks er mine yndlings. Især fordi han døde og det var pludselig tydeligt at han hintede om uploading af sin bevidsthed til et højere plan.

Det er næsten vulgært tydeligt at han var en udsending a la Inversions.

Den eneste jeg ikke har læst er Matter fordi man fortalte mig at det var den dårligste Culture-roman. Jeg har ikke fået mere lyst nu.

Sjovt nok er det Inversion, jeg har klassificeret som dårligste Culture-roman – det er den eneste, jeg ikke har lyst til at genlæse. Men jeg kan godt lide tanken om Banks, der bliver displacet tilbage.
Matter kan du nu godt læse – jeg er stadig i gang med den, og det er ganske fjong. Jeg var bare mest overrasket over, hvordan den clashede med mine forventninger.

Jeg tror måske Inversions er bedre anden gang, men ja, det haster ikke med en genlæsning. Han kunne godt have skruet liiidt op for intrigerne.

Matter – ret tam? (>Nørde-high five.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.