COVER OPERATION
Overskriften skulle have været COVERT OPERATION, i et sølle forsøg på at være morsom. Men WordPress gad ikke være med til platte vittigheder. Fint nok.
Nå! Ovre hos Jens og Anders på SCIFI-SNAK (http://scifisnak.dk/clifford-d-simak-city/#comment-670), har d’herrer just haft fat i Clifford D. Simaks “City”. Jeg kan helt klart anbefale både den aktuelle podcast, og i det hele taget den hele ouevre hos de to snakkere.
Jens Poder anholder (fremholder? anfører? gør gældende? substantiverer?), at der er en hvis “blå tone” i “City”. Og det er jo ikke galt ment (der var den). For ret mange af forsiderne til denne fix-up roman er faktisk holdt i blålige nuancer, så denne blålighed har åbenbart været med til farveskalavalget hos diverse “cover-artists” (note to self: “hvorfor hedder det “artister” på dansk, når vi egentlig taler om “sangere”? Man kunne måske acceptere “kunstnere”, men artister er nogle der går på line eller jonglerer med kegler).
Jeg er ret freaked med illustrationer, og det er jo altså så pisseheldigt, at man kan finde ALT på nettet (som aldrig lyver), ikk’sandt? Lad os derfor i fællig, kigge på nogle forsider til Simaks “City”. Og lad os starte med Michael Whelan:
Faktisk fortæller Whelan selv, at han arbejdede intenst og længe på at finde den helt rigtige blå nuance til baggrunden. Og en fornuftig farveskala til resten. At han så har noget med rød, hvid og blå (Stars&Stripes), det må så være hans neurose. Eller et salgsteknisk greb – only in the US.
Til gengæld er der så den hér:
Jeg kender ikke artisten, men det er helt klart en illustration til romanen, og vi ser igen den blå palet (ja, og rød og hvid – de amerikanere! de amerikanere!).
Og 1 gang til:
Igen klare henvisninger til romanen, denne gang med en blå robot (med røde ører – hm? What’s the story, morning glory?). Baggrunden er måske lidt grønlig – der er kommet lidt gul (falskhedens farve) i det blå.
Bemærk iøvrigt ligheden med denne hér:
Igen blå. Igen robot og by. Artisten er vistnok Ed Emshwiller, but nothing to get hung about.
Endeligt en lidt nyere versionering; samme tema, samme farveskala:
Og for så lige at trumfe den, og yderligere kalfatre Jens Poders opfattelse af “den blå stemning/den blå time”, så se lige den danske udgave histunder:
Hvabbehar!
Man må vel konkludere at skiffysnakker Jens har fat i den lange ende, hér, og jeg må vel takke ham for anledning til at abe ud med én af mine yndlingsbeskæftigelser. Jeg: – en cover-agent 🙂
8 kommentarer
SCIFISNAK har en irriterende tendens til at angribe romaner, som jeg har dårlig samvittighed over ikke at have fået læst – og ligeså City. Og jeg tror endda, at jeg har slæbt rundt på den danske udgave siden min pure ungdom. Må hellere få den læst, inden jeg lytter – så kan jeg også overleve, om firbenet science fiction ikke var den perfekte måde at lokke min kone til at læse genren.
Hej Janus. Det er altså ikke med vilje 🙂
Jamen, dårlig samvittighed er såmænd en ganske god motivator 🙂
Jeg kan forresten godt lide det danske cover, omend det kan være nostalgien, der taler. Men Whelans tager nu prisen i den her samling, synes jeg.
Hasselbalchs SF holdt sig til én cover-artist, ved navn Fritjof Johansen. Man kan godt få den lumske mistanke, at Fritjof har haft smørrebrødspapiret fremme og kalkeret noget Jack Kirby. Men det var jo sådan de unge ville ha det 🙂
Det er rigtigt, der er faktisk noget Kirby der. Det må have været det, der ramte mig lige i underbevidstheden 🙂
Der er faktisk noget High Evolutionary over det centrale ansigt, ja.
Sjovt nok var dén figur fra starten en Kirby-tunet Dr Moreau som næsten tvangsmæssigt forvandlede dyr til menneskehybrider – så det virker naturligt at han(s tvilling) her er omgivet af en mindre zoologisk have 🙂
Hej Henning. Fed samling af forsider. Enig i at den danske er sej.
Den er også helt god den robot der sidder og bruger noget der ligner en spolebåndeoptager.
Tak for omtalen.