Stephen Hawkings tidsrejsefest #1
Der findes et forbund, som eksisterer på tværs af tid og rum. Dets navn, som har måttet tage hensyn til dette, har dannet grundlag for en helt ny grammatik og er derfor svært at gengive her, men det er et forbund bestående af tidsrejsende.
Den første paragraf i deres reglement indledes med disse ord:
“Det er enhver tidsrejsende – eksisterende eller paradoksstabil – forbudt at kontakte eller besøge den 28. juni 2009 eller 30 megasekunder ad alle akser fra disse temporale koordinater.”
Disse ord efterfølges af adskillige terabyte data, hvis funktion er at lukke ethvert smuthul – og dem er der mange af, når vi taler tidsrejser.
Man behøver ikke være detektiv for at finde grunden til denne regel, for forbundet forstår vigtigheden af at dokumentere historien. Det kræver dog en vis ihærdighed, for forbundet dokumenterer både omfattende og effektivt. Men bruger man tiden, vil man finde en sanseemulation af tidsmaskinens opfinder og forbundets stifter.
Hans ansigtskulør og mimik siger meget, men ordene taler for sig selv.
“I kan rejse herfra og til evigheden på grund af mig, så I gør, som jeg siger. Da jeg var 12, holdt jeg en fest, og alle blev væk på grund af den infame lille Hawking. Jeg svor hævn, og tidsmaskinen eksisterer kun af én grund: så han kan føle, hvordan det er. Så hvis nogen af jer så meget som overvejer at tage til den fest, vil jeg kneppe jeres mor, bedstemødre, oldemødre og videre gennem tiden, til I bliver så indavlede, at I ikke kan kende forskel på sekunder og timer!”
3 kommentarer
Løsningen er naturligvis at rejse tilbage til den 29. juni og forhindre at indbydelsen bliver sendt. Dette behøver ikke engang involvere Hawking, idet lidt hanky-panky med internettet og postvæsenet, kunne annihilere indbydelsen, selvom Hawking tror den er sendt ud.
Problemet er så, at det ikke forhindrer Hawking i at påstå, indbydelsen er sendt, hvilket – tidsmæssigt set – vil være det samme som en indbydelse. Og det vil derfor være nødvendigt, at eliminere påstanden.
Den lette løsning er naturligvis at eradikere Hawking. Faktisk er det mere usandsynligt, at Hawking levede så længe som han gjorde, end at han var død – langt tidligere; ALS “plejer” at slå ihjel relativt hurtigt. Hér kunne man sætte ind!
Det er imidlertid ikke nogen holdbar løsning, idet en del af Hawkings opdagelser/indsigter er baggrunden for tidsrejsers mulighed. Så en mere effektiv løsning er, at tilbagekalde ordrene om champagne og pindemadder allerede d. 27. juni. Herved er der ingen fest, og Hawkings påstand bliver mere og mere udhulet. Hvilket – på den anden side – vil gøre “festen” d. 28. mere og mere tillokkende for de nysgerrige.
Alt dette er naturligvis hypotetisk, idet det er en fastslået historisk kendsgerning, at der ikke mødte nogen op til festen/”festen” – andre end Hawking.
Set i det perspektiv er tidsrejsemaskinens opfinders harcelering og trusler ret meget i hegnet, og han forgriber sig på “bedstefar-paradokset” på en – for ham selv – uhensigtsmæssig facon. Skulle det nemlig være muligt for ham, at gennemføre de nævnte handlinger overfor en given culpators moderlige ophav-hav, da ville resultatet (jo) netop IKKE være den skyldige, idet opfinderen IKKE er hverken oldefar, bedstefar eller far til den hypotetiske gerningsmand. Opfinderen udstyrer udelukkende gerningsmanden med nogle halve grandonkler og onkler.
Så den trussel kan man tage sig let.
Ikke desto mindre må d. 28. juni 2009 betragtes som et deviationspunkt, hvor der i “vores” tidslinies fortid IKKE mødte nogen op til festen, men hvor der i en anden tidslinie var fest og farver og folk i mange variationer.
I det perspektiv er forbundets hovedparagraf ret chauvenistisk, idet den tilgodesér én bestemt tidslinie på bekostning af mange mulige. Så det egentligt sinistre* ligger måske i den bagvedliggende dagsorden for denne 1. paragraf.
Og nu i fiktionsform (selv om du foregriber nogle af mine ideer) 🙂
Prækognitive debatindlæg bør beklages på forhånd. Vi bringer en undskyldning; de ansvarlige medarbejdere er ikke længere ansat.
Nåmmen, grunden til årsagen skyldes, at jeg lidt tidsfikseret … øhm, ja, eller rettere: – siden jeg læste By His Bootstraps og Delenda Est, har jeg været “hooked” på tidsrejser og selv gjort i dem (om man så må sige) litterært.
(ja, et eller andet sted skal man vel for søren blære sig)
Og så blir der altså sagt meget sludder og vrøvl om tiden som begreb og fænomen, hvis vi tager en afstikker til det “widenskavelige”. Men det kan jeg jo bare selv gøre 🙂 … – så “roger over” ;-D