Stephen Hawkings tidsrejsefest #3

Tiden er som vand. Jo dybere man rejser, jo mere balancerer man på kanten af sin egen uigenkaldelige udslettelse. Alligevel rejser jeg, alligevel borer jeg mig ned i kulden og mørket og et ubegribeligt tryk på grund af det, jeg håber at finde. Det er min pilgrimstur.
Jeg er ikke alene i dybet. Jeg er Rejsende7315 – 7314 før mig har valgt dette som deres funktion og identitet. Jeg ved ikke hvor mange efter mig.
Mine forgængere har boret et hul i tiden, som jeg følger dem igennem. Det er få molekyler bredt, og gennem det siver en tynd strøm af computronium, som forankrer os til vores egen tid og giver vores bevidstheder et medium at eksistere i. Tidsrejser er ikke for kroppe.
Men jeg er her. Nu.
Den sørgeligste fest i universet. Og den største.
Vi er her for at ære vores største forfader, men vi gør det usynligt og i stilhed. Velkommen tidsrejsende, står der, og vi fylder rummet, selv om ingen ved det.
De få mennesker, der er til stede, ser utilpasse ud. Ingen af dem ser ud til at forvente, at en tidsportal skal åbne sig. De forstår nok på ét plan, at de er i selskab med storhed, men de formår ikke at indse hele sandheden.
Vi samler os i en malstrøm om rummet midtpunkt. Der er et kamera rettet mod Stephen Hawking, men det opfanger ikke vores tilstedeværelse.
Vi stivner, da det ubetinget vigtigste individ i universet taler. Metalliske toner fra højttalerne.
“Hvis tidsrejser var mulige, ville der være fyldt med tidsrejsende her.”
Det er bogstaveligt talt et historisk øjeblik. Vi synger i kor i radiobølger, røntgen og langt mere eksotiske medier:
“Vi hylder dig, Kørestol1!”

3
Jule-scifihaiku KB Juleøl, Ceres Juleøl og Teknologisk Trade-off

3 kommentarer

Hæhæ! Niels E Nielsen har ikke levet og skrevet forgæves; han har gjort sin imprimatur. Radiobølger, røntgen og gamma – det det rene Råberen fra “Herskerne”.
Men iøvrigt mener jeg da soleklart, at der sagtens skulle kunne være plads til 7415 to-dimensionelle tidsrejsende – det er faktisk måden at gøre det på.
Ubehageligtvis rejser der sig nu spørgsmålet om vi vitterligt har at gøre med en tidsrejsende, eller om vi taler om en elektronisk avatar. Dette har betydning for den anvendte tidsrejseteknologi, thi er den også behæftet med den samme mangel på omtanke som teleportere, masse-transmittere og jump-booths? Med andre ord: – bliver originalen destrueret, mens signalet “overlever”, eller er der blot tale om copy’n paste? Jeg syns lissom at forherliggørelsen af det mekaniske objekt taler for, at de der 7415 tidsrejsende klart svinger bedre med noget teknologisk end med noget humant.
Så selvom festen er igang, så er der sådan set stadig “certain issues” – og jeg skal ihvertfald i beames up eller tilbage eller frem af Scotty, før det er helt sikkert, at det er mig – og jeg mener helt egoistisk MIG – der kommer til destinationen.

Nu tænker jeg maskinintelligenser – de er vel vant til at kopiere sig selv, så for dem er det vel i praksis ligegyldigt. Starship Enterprise kommer helt klart til at flyve rundt med First Officer637 🙂

Oh! Nærlæsning fremmer forståelsen 🙂 beklager automatreaktionen (!) Men – er det så maskin-avatarer, eller er det elektroniske human-avatarer? Kommer de fra Matrix eller Terminator, med andre ord. Eller er de mere de dér ligeglade kanutter fra fremtiden i “La Jetée”? To be or what to be! “At tåle skæbnens regn af sten og pileskud, eller drage sværd mod sorgens hav/At sove, kanske drømme, ja, det er det/ at søvnen slukker al hjertekval, de tusind plager der martrer kødet” … feeelings, oh-oh, feeeelings … 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.