SUPERKULTUR

Hunt for the Wild Things

jan
26

I julen var jeg på besøg hos Janus og Zenia og samtalen faldt på film. Nærmere, hvilken film vi skulle se efter maden. På et tidspunkt er der en der siger: “bla bla… wilderpeople… bla bla”. Uh, tænker jeg. Den film har jeg aldrig set. Så det siger jeg og den bliver fluks sat på.

Skux Life

Politiet afleverer en ung lømmel til en ny plejefamilie. Plejemoderen viser ham rundt og viser ham en kniv, som skal bruges til at dræbe monstre. Så jeg kunne godt mærke at nu ville det snart blive vildt, og de seje monstre ville sikkert snart dukke op.

Men der skete ikke rigtigt noget… der var en superfantastisk akavet fødselsdagssang, Ricky falder til, og så dør plejemoderen. Ricky Baker beslutter sig for at stikke af, fremfor at bliver overført til ungdomsfængsel. Han tager sin trofaste riffel og hund med, og stikker af mod vildmarken.

Yeah tænkte jeg. Nu kommer de Vilde Ting sikkert snart. Nu bliver det vildt. Men det skete bare aldrig rigtigt. Det var bestemt en god film, men meget anderledes fra den film jeg troede jeg skulle se. F.eks. fik Ricky aldrig den der krone på, som han har i de billeder jeg havde set – og der var også en påfaldende mangel på monstre…

… en påfaldende mangel på monstre…

Problemet var bare, at jeg havde blandet to film sammen. Where the wild things are og Hunt for the Wilderpeoble. Og efter at have kigget lidt på wiki, så er jeg nok ret glad for at vi så Hunt for the Wilderpeople. Det er dælme en sjov film, feel good to the max, og Sam Neill er fantastisk. Så hvis man ikke har set den, så bør man gøre det. Den er supercool, underlig og fantastisk.

Den mest akavede fødselssang nogensinde

7 Responses to Hunt for the Wild Things

  1. “It ain’t over ’til the fat lady sings”.
    Nej, Det har nok ikke været “Villy Vilddyr”.
    Personligt satte jeg stor pris på “børnebogen”, af Maurice Sendak, men jeg vil osse sige at filmen på ingen måde er muppet-feel-good, og måske heller ikke for børn – medmindre den tager børn alvorligt. Hér gives ingen gaver, og problematikkerne er vedkommende, og vist kan Max/Villy flygte, men han formår ikke at løse konflikterne.
    Jeg bliver nødt til at anbefale “Where the Wild Things are”, ikke mindst fordi den vil tvinge de voksne til, faktisk, at tage en alvorlig snak med de sagesløse børn, de kom til at slæbe med ind til en “børnefilm”. Det er ligesom når man forklare “What’s the story, morning-glory” for børnehavebørn. Problematisk 🙂

  2. Nu har jeg lyst til at gense begge film.

    Og jeg ved, at vi kommer til at synge fødselsdagssang resten af dagen her i huset. Den er næsten lige så ørehængende som “Tjalfe, Røskva og Quark”.

  3. Wilderpeople er ret genial.

    Wild Things er en nederen fejltagelse af en film. Det er muligt den er god for forældre, men barnløse anbefales at blive langt væk..

  4. Jeg tænkte også, var der ikke et tidspunkt hvor du kommunikerede din forvirring til Z+J? Sad du og brændte inde med den, indtil du fik adgang til wikipedia?

    For det kan jeg nemt sætte mig ind i!

  5. Jeg tror vi var 2/3 dele igennem filmen, før jeg bragte emnet på bane. “Øh… de der monstre?”

  6. Child Welfare Services er det nye monster.

  7. “Sam Neill er fantastisk” – det’ nok anbefaling for mig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.