SUPERKULTUR

Hr. Kukula

mar
19

Det er meget få nyere danske forfattere, der kan få lov at springe direkte til toppen af min læsebunke. Men Mikkel Harris Carlsen er helt klart blandt dem. Og da jeg havde ventet et stykke tid på, at nogen skulle gribe “Hr. Kukula” fra en udstilling på biblioteket, vandt min utålmodighed over min tiltro til lånerne, og spanieren Juan Luis Kukula blev inviteret hjem, hvor han fluks snød sig vej til en plads øverst i bunken.

Carlsens seneste bog er en række noveller (måske snarere anekdoter, for at være ærlig) fra titelpersonens liv – og det er et liv, der byder på mange og sære tiltag. Som tidligere bygger forfatteren et fragmenteret billede op omkring sit centrum, og det giver ham mulighed for alskens påfund. Hr. Kukula køber en cigar og bliver involveret i en sag om forsvundne børn, som i sidste ende peger tilbage på ham selv. Han møder sig selv – og redder måske modvilligt sig selv. Han går på biblioteket og lider en krank skæbne. De enkelte historier svinger i større eller mindre grad væk fra virkeligheden, men ender gerne tilbage i selvsamme uden den større forandring end en vis tristhed i vor hovedperson.

Som før, når jeg har læst Carlsen, bliver jeg dog overvældet af håbet om en løsning. Ikke en forklaring på, hvad det hele betyder (for skide være med det, det er god læsning, og det er nok eksistensberettigelse i sig selv), men snarere en algoritme, der kunne give mig den rette måde at læse på. Der må findes en form for litterær matematik (en litteratik?), der kunne fortælle én, hvordan man rent praktisk skal gribe bogen an.

Skal man tygge sig igennem hr. Kukulas oplevelser hurtigt? Det er fristende, for fortællingerne er korte, og med samlingen 140 sider ville det ikke tage længe at nå slutningen. På den måde tænker jeg, at bogen ville flyde lidt sammen, men også blive til et hele, et fornemmelse, man kan synke ned i uden måske helt at påskønne detaljerne.

Selv valgte jeg et kontrolleret indtag, en eller to historier ad gangen. Fordelen ved det er naturligvis, at man kan trække den sydamerikanske stemning i langdrag og fornøje sig maksimalt med de hændelser, der overgår Hr. Kukula. Ulempen er her, at man (eller jeg, i al fald) måske bliver lidt mere opmærksom på, at ikke alle historier har en lige godt drejet pointe, og den samme opbygning genbruges et par gange.

Men et eller andet sted derimellem må findes en Guldkok-zone, hvor nydelsen af Carlsens prosa er maksimal. Eller måske ikke. Måske er pointen bare at lede efter den zone og så nyde rejsen – jeg håber, han fortsætter med at sende værker ud, der gør den lige så fornøjelig, som “Hr Kukula” gjorde.

One Response to Hr. Kukula

  1. Jeg læser den som – nåja – netop en søgen efter en “Goldylock-zone”; eller måske snarere: tilbage til én, der måske var eller er. Udgangspunktet er hele tiden noget “normalt”, der så pludselig, alligevel går op i hat&briller og almindeligt kaos. Historierne – eller historien – er alle forsøg på, at finde den rette vej, og som læser ønsker “man” – et eller andet sted (som det hed, engang) – at det vil lykkes. Det gør det ikke!
    På en måde fik den mig til at tænke på M.K. Josephs “The Hole In The Zero” (dansk: “Hullet i nullet”), hvor man (jeg) også håber på, at i dette forsøg, i denne ombæring, this time around, skal personerne nok “komme ud” – eller tilbage til, hm, Status Quo. Men sådan er det bare ikke. “And so it goes”, som trafalmadorianerne siger – eller som Steen og Stoffers far udtrykker det: – jeg ville nok ikke have haft så travlt med at blive voksen, hvis jeg havde vidst at tilværelsen skal improviseres” (eller noget i den stil).
    I en artikel vedr. Philip J. Farmers “World of Tiers”-serie, skriver Palle Juul Holm, at “Skaberen” altid efterlader et spor, fordi sporet giver håb, og håbet giver lidelse (“Ædle vilde – syge guder” – “Den virkelige tåre i det fiktive bæger”).
    For stakkels Hr. Kukkula er der ikke noget håb – men det tror han selv. Ligesom diktatoren i Gabriel G. Márquez’ “Patriarkens efterår”. Det hele er noget værre lort – og det er du selv skyld i! Livet er en fest – du er bare ikke inviteret!
    Og så er det man bliver kyniker og laissez-faire i overhalingsbanen. Som læser, altså, for Hr. Kukkula, han tøffer afsted ude i nødsporet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.