Nu er det jo Midsommer (ikke “Midsomer” – det er noget andet), og lad os i den forbindelse kigge lidt på, hvordan det KUNNE være, hvis sommernatens kogleri, Bloksbjergs fejekosttransporterede sæsonturister, eller Hans Majestæt Fanden, læste – ikke Biblen – men derimod andre “hellige skrifter”. Og der tænkes hér på et antal “love”, som vi – man – nogen – jeg (det er tid til bekendelser), til tider garnerer sine/deres/mine/vores uforbeholdne argumenter med, som lånte påfuglefjer – eller kosteskafter.

Men, tilbage til emnet (hvilket?). Vi (hvem?) prøver jo hér (hvor?), så at sige at “løfte sløret” (blot ét – ikke alle syv, hverken slør eller segl – eller fünfzig kanonen) for den underliggende (a)symmetri, der ligger – ja – under visse “lovmæssigheder” a-la-både-mode-&-godtkøbskram, thi: “enhver ved jo ….”. Med andre ord, at se bagsiden af troldspejlets knuste og facetslebne splinter (eller sådan noget).

Lad os se på sagen (hvorfor? Fordi! Spis dine cornflæsk og ti så stille!).

Eisners lov:

“DET ENESTE SIKRE I DENNE VERDEN ER DØDEN OG BEDEMANDENS SALÆR”

Næste “levende” billede: Clarkes Lov!

“Enhver tilstrækkelig udviklet teknologi, vil ikke være til at skelne fra tommoidmodale klabauterkonvekturer”

Dernæst:

Sludder! Dernæst: Nivens Lov

“There ain’t no justice – TANJ” men den har Larry-boy hugget fra en endnu større kryptofascist (hvad????), nemlig ham hér:

Og mens der ikke er meget sjov ved “TANJ”, så er det iverfall sjovt med:

“TANSTAAFL: there ain’t no such thing as a stående taffel”

Men vi (hvem?) fortaber os (hvem??) i petitesser (hvilke?).

Lad os gå til de mere hårde makreller, der hvor madrassen rigtigt strammer og bliver vedkommende, i alle dens krav om midsommerligt natteroderi og både halv- og uhørte sandheder (for hvad er sandhed, andet end noget nogen har sagt … det er DDR? Hvor Bloksbjerg lå – da det var det var … eller noget). Nevermind, som franskmanden siger:

ROBOTIKKENS 3 LOVE:

Første Lov: LAD VÆRE MED DET

Anden Lov: LAD GÅ, MEDMINDRE DET STRIDER MOD 1. LOV

Tredje Lov: HVA FAEN, GI DEN GAS, MEDMINDRE DET STRIDER MOD 1. ELLER 2. LOV

Ja! Ja, man lærer hele tiden noget nyt! Lad os fortsætte.

Newtons Love:

TERMODYNAMMIKENS TRE LOVE:

Første Lov: WHAT GOES UP, MUST COME DOWN

Anden Lov: THE HARDER THEY COME, THE HARDER THEY FALL

Tredje Lov: WHAT GOES AROUND, COMES AROUND

“Så-længe jeg-lever/ så længe vil jeg elske … ,” og vi slukker for musikken, og stiller om til programmet. (men jeg fatter alligevel ikke, hvorfor det er “lever”, der synges om; kærlighedssange har ellers altid noget med “hjerte” at gøre)

Parkinsons Lov:

“ETHVERT ARBEJDE UDFYLDER AL DEN TID DER GÅR, INDTIL CHEFEN BLIR SUR”

Sturgeons Lov:

“90 procent af SF er noget lort. På den anden side er 90 procent af hvad som helst noget lort”

Og bruger vi den lov på sig selv, så at sige, og trækker 90% fra, så står vi tilbage med … – hm!

Ja, nåmmen, i denne forbindelse tænker Edward – Theodor – altså ikke på Socialistisk Folkeparti (omend, man kunne… – men lad nu det ligge, som TV-degnen siger, ikk’ os’ da!)

Upåvirkede – og upåvirkelige (men dog virkelige) – af det foregående, går vi videre – langt videre! Urimeligt langt mere, – videre, – dybere, Into The Out Of:

“Alt hvad der kan gå galt, vil gå galt” (Murphrys Lov)

Og den er det nok værd, at lægge sig på sinde! Husk altid på, at “ALT HVAD DER KAN GÅ GALT, VIL GÅ GLAT!”

Således rustede kan vi alle, med sindsro, begive os ud i sommernattens krejleri, give 25 kroner for en rødhud fra det lune akvarium og en rund halvtredser for en fladbamse, mens vi bevidner hvorledes det alligevel lykkes beskænkede “bålansvarlige”, med lidt for mange dunke petroleum til rådighed, at få sat ild på sankte hans bålet, uden at dette involverer en akut visit på nærmeste brandsårsafdeling og et polititilhold vedr. usømmelig omgang med ældre personer af kvindeligt køn. Så god midsommer:

Der findes dog én lovmæssighed mere, som sikkert vil være udfordrende i restaurationssammenhæng, dersom man betænker Michelinstjerner ind i konceptet.

Min naturlige tilbageholdenhed, beskedenhed og finfølelse forhindrer mig i, umiddelbart, at kolportere indholdet af nævnte lovmæssighed. end for de faste i såvel kødet som ånden. Adspurgt oplyser jeg dog gerne, hvad indholdet af menuen er, når det er således, at: “PÅ DE FINE RESTAURANTER FÅR MAN TRE RETTER MAD”.