Nu legede vi jo lige, at vi også kunne udstrække fremtiden i patafysisk retning. I mit hoved er der kun et hanefjed, et regulært kvante-spring mellem patafysik og SF (muligvis også SF – jeg skal ikke kunne sige det).
I “dramaet” Ubu Roi/Kong Ubu bander Far Ubu “merdre” på fransk, der – i første omgang (gad vide hvorfor) – blev oversat til dansk til “prostata”! Men så heldigvis blev opdateret på ABC-teatret (tror jeg det var) til “pislort”. (John Hahn Pedersen som kong Ubu – pragtfuld forestilling).Den forestilling – den opsætning – introducerede også, at “le phinancial” blev til “finanssvinepelsene”, der selvfølgelig udstyrede Kongen med en “financialhest” (the horsing system).
Ubu bander meget, men ret ensidigt – det hele er bare “pislort”. Hans adfærd – derimod – er kropsligt udtrykte eder og forbandelser, hans credo er vold, voldtægt, madsvineri, fækalieorienteret nekrofil psykopati og total formørket i sin (ikke-eksisterende) omverdensforståelse. Så han er en fest at være i selskab med – og hans kone er ikke meget bedre, omend hun har et udviklet manipulerende gen (til gengæld bander hun ikke – det klarer Farmand så rigeligt!).
Nåmmen, det var ud ad et vildspor – hvilket jeg så ikke vil beklage, alligevel 🙂