SUPERKULTUR

Superkultur-podcasten, afsnit 3 – The Adaptation!

aug
26

For tredie gang forsøger vores helte at adaptere Superkultur til det auditive format og snakker om andre forsøg på at omsætte et værk fra ét medie til et andet. Hvordan oversætter man en historie, en stemning, en følelse til et andet formsprog, og hvordan skal man ikke gøre? Det er som oftest gerne filmene, der står for spil, men samtalen kommer også omkring både tegneserier og bøger.

Det hele ender som en battle royale mellem Stephen King, Brad Pitt og Shirley Jackson (SPOILER: Brad taber). Allan forsøger at formidle noget baggrundsviden om emnet, og Janus forsøger at tegne koordinatsystemer i lytternes hoveder. Tilsammen bliver det til en samtale, der kommer vidt omkring og følger værkernes vandring mellem medierne på kryds og tværs – også de værker, som angiveligt modsætter sig adaptation.

Og ja, der bliver også tid til en lille smule had.

Baggrundslitteratur

J Grossman & R B Palmer (red.), Adaptation in Visual Culture: Images, Texts, and Their Multiple Worlds (Palgrave, 2017) https://www.palgrave.com/gp/book/9783319585796
Herfra citeres særligt G Jellenik, “The Task of the Adaptation Critic” (pp 37-52 ) https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-3-319-58580-2_3

J Sanders, Adaptation and Appropriation (Taylor & Francis, 2015) https://www.taylorfrancis.com/books/9780203087633

E J Aarseth, Cybertext: Perspectives on Ergodic Literature (Johns Hopkins University Press, 1997) https://jhupbooks.press.jhu.edu/title/cybertext

De løse links

The Haunting (1963) versus The Haunting (1999)

P Karasik (tekst, efter P Auster) og D Mazzucchelli: City of Glass (Picador, 2004): https://www.amazon.com/City-Glass-Graphic-Novel-Trilogy/dp/0312423608

Watchmen. Vi kunne linke til både film- og tv-adaptationer, men vi synes for godt om jer til at udsætte jer for det.

Anmeldelse med smagsprøver på tegneserieversionen af Ridley Scotts Alien, A Goodwin og W Simonsons Alien: The Illustrated Story: https://aeindex.org/reviews/alien-the-illustrated-story-the-original-art-edition/

Janus’ gamle anmeldelse af Flicker.

En art adaptation af Guernica

R Sikoryaks blændende tegneserieadaptation af nu hedengangne iTunes’ forretningsbetingelser.

Allan interviewes på den britiske podcast Comics for the Apocalypse.

Det beroligende

Shirley Jacksons The Haunting of Hill House kommer til at hedde “Mørket i Hill House” og udkommer på dansk senest i november (hvis alt da går, som det skal)

Credits

Indledningstemaet er Glad Rags’ Social Kapital — hele deres usædvanligt lytbare album Wonder Under findes på Free Music Archive under Creative Commons’ Attribution-licens.

Udmarchen er Finis Comoedia af Dee Yan-Key. Hele hans œuvre — 98 albums i skrivende stund — er lagt på FMA under en CC-Attribution-NonCommercial-ShareAlike-licens.

Spørgsmål, kommentarer, og bidrag til haiku-konkurrencen kan sendes til podcast@superkultur.dk, eller på Twitter til @haverholm og @JanusAndersen.

Download afsnittet her eller abonnér på podcastens RSS-feed!

10 Responses to Superkultur-podcasten, afsnit 3 – The Adaptation!

  1. Ny version: Lawnmower Man. Yrk!

    I snakker langsomt? Lidt døde i stemmen. Det lyder indstuderet.

    Og der er også noget hak i lyden?

    Star Trek og den der kampagne: Det har vist sig, Roddenberry var ret involveret.

    Hvis I skal sige Miéville, så find ud af den rigtige udtale, om ikke andet i en lille snip, der bliver klistret på foran.

    Frankenstein. Der er vist en bog, der foregår i Bagdhad og hedder noget oplagt.

    Tak for et nyt afsnit. Og for at blive nævnt. Rødme.

    • Selvfølgelig skule du nævnes, Lise! Ingen velrettede spørgsmål og forslag går ustraffede hen;)

      Hvis Lawnmower Man skulle filmatiseres igen, så vil jeg forbeholde mig at enhver reference til cyberspace og virtual reality udelades. Jeg ved ikke hvor det kom fra! Samtidig er dét, og ikke den oprindelige novelles historie, jo det mest interessante ved en bizart kikset film.

      Jeg har hørt om Frankenstein i Baghdad, det lyder som en omplantning der mere behandler kulturelle forskelle i forhold til kildeteksten? Det virker kontraintuitivt for mig ved første øjekast at indsætte netop Frankenstein i dén sammenhæng, men jeg er sikker på der er en pointe.

  2. Holy shit, Lawnmower Man – det er jo adaptationernes Highlander 2!

    Allan, der sidder med det utaknemmelige job at skulle skabe sammenhæng og tillige skære vores alt for lange samtaler ned til en nogenlunde overskuelig længde, har vist været ekstra hårdt spændt for denne gang, og ved genhør kan det godt være, at pause-udryddelsesfilteret har været lidt aggressivt, så ordene måske flyder lidt for sammenhængende. Eller også er det bare, fordi vi ikke drak rødvin denne gang.

    Hvis vi skal finde den rigtige udtale af China M, skal vi jo også for Danielewski, Buscema og alle de andre, hvis navne vi kun har set på skrift – og så er der nye problemer med længden.

    Og tak for at minde mig om Frankenstein in Baghdad – den havde listet sig ud af min bevidsthed igen, og ifølge anmeldelserne skal den jo helt klart læses.

    • Det er helt sikkert manglen på øl og vin som gjorde tonen i den her episode lidt mere flegmatisk. Det der “natural high”-pjat er overvurderet! Men vi var osse begge lidt udenfor vores comfort zone med den mere teoretiske snak om adaptations og fan fiction som en slags folkefortælling… som til gengæld blev superinteressant, synes jeg! Det havde været nemt at bare liste yndlings(a)versioneringer, men jeg kan godt lide at vi har plads til at formulere nye perspektiver — nogle gange mens vi taler.

      Ja, redigeringen. Suk og støn! Lise har ret, der er både klik og pop i samtalen, fordi den langhårede diskussion gav mig visse udfordringer hvad angår at redigere ned. Når en af os begynder en sætning med argument A , havner i en blindgyde i retning af B, og uden at pause eller trække vejret havner i C, så sidder jeg med balladen at få det kogt ned i en lyttervenlig form à la “A, derfor C”… Og så kommer grovsaksen nogle gange frem, som gir et hørbart plop hver gang.

      En skønne dag laver vi altså et afsnit bare med de i udgangspunktet lovende, men endeligt halvt formede sætninger, der er klippet ud 🙂

      Til gengæld gør vi en ære af at udtale alle navne på så mange forskellige måder som mulig, så der er en statistisk sandsynlighed for at ét af dem nærmer sig sandheden, Ingen fikumdik i Superkultur!

    • Man har forsket har man; nu skal du høre: (hjemmesyltet fonetik) – da’nje-lævski; bu’sjima; mi-jæ’vild.
      Så sku den bare være der 🙂

      • Vi burde lave et afsnit, hvor vi bare forsøger os med at udtale forfatternavne, vi kun har set på skrift 🙂

  3. Ups! Vi glemte et par løse links i blogindlægget. R SIkoryaks Terms and Conditions og min egen optræden i Comics for the Apocalypse-podcasten er nu tilføjede.

  4. Så det sidste afsnit i den indledende trilogi, der bliver til en (senere franchise) er mao blot en støttepermanent til afsnit B?
    Aha! – eller noget …!
    Iøvrigt: – gade vide om det “Tchai-na My-Evil”, nåddet nu ikke kan være Tjana Mi-ee – ville? Skidt med det, vi ved hvor han bor …
    (Arlså; kan vi lige være lidt alvorlige?)
    Jeg er fast i troen (og kødet) på, at Stephen Kings “The Running Man” er en adaptation af The Tenth Victim (med Marcello Mastroianni og Ursula Andress), der er en adaptation af Robert Sheckleys The Seventh Victim, der så blev filmatiseret med – ikke af – en etnisk østriger under titlen “The Running Man”, hvor vi/man/nogen, sandt for dyden er langt hjemmefra – i enhver forstand.
    Stanislaw Lems “Solaris” er blevet filmatiseret 3 gange. 1. gang (så lar vi ham gå) som et talking heads kammerspil. 2. gang (så ligeså) som en aldeles udmærket film af Tarkovskij. 3. gang (så skal han i den sorte gryde) som en love-story in outer space. Og jeg kunne sådan set godt tænke mig en filmatisering af Lems “Solaris”. Det ville være dejligt, sagde han – det ville være rart.
    (Men man kan da også – nu vi alligevel er her – med nemhed påstå, at Tarkovskijs udmærkede “Stalker”, ikke har det store at gøre med Strugatskij-brødrenes “Frokost I Vejkanten”.
    Til gengæld vil jeg godt pege på Hell-Boy af Mike Mignola, som et fortællemæssigt konsistent univers, der i den grad gør brug af folkloristiske indslag og deciderede myter i en ny kontekst, der faktisk udfolder såvel “superheltetegneserien” som myterne. Det er sgu gået! Respeeeeeeekt! som de råvver i Brøndby!
    Ideen og Pablos “Guernica” omsat til films …. – den ka jeg gåt li. Jeg tror ovenikøbet jeg har en idé til “hvordan”? Konceptet er episodisk. Men altså: – Man ser billedet/maleriet; “paner” henover det. Det transmuteres så til “frozen” live-action (dødsøjeblikket), hvor tyren, hesten, kvinderne, barnet oghvaharvi omkommer under bombardementet. Dernæst fortælles historierne (altså filmisk, scenisk) hvordan det kom sig, at alle disse figurer stod lige dér, omkring statuen, – skal vi sige – tre timer senere, og blev smadrede. Slutscene: alle participanter står “frozen” men i real-film, og da et ENORMT brag lyder, cuttes der direkte til Pablos “Guernica” i hel-format. Tæppe. Ingen rulletekster, ingen musik. Bare mørke og ingenting. If only I had the cash …. 🙂
    Endeligt kunne vi godt tænke os at se en seriøs filmatisering af David I Massons “Traveller’s Rest”. Det er ikke nogen skide god novelle, men det kunne blive en fantastisk film 🙂
    Med hysterisk hilsen Stadtler&Waldorf

  5. Jakob Emiliussen

    Hvad med værker der nærmest blev bestilt til så at blive omdannet til en adaptation – Jurassic Park the Lost World f.eks. Så vidt jeg ved var der en eller anden dynamik mellem Spielberg og Chricton det gjorde at der kom en bog nummer to. Som så skulle kvalificere film nummer to.

    Der er også de adaptations som er så meget en-til-en at man næppe tror det. De der “full motion comics” som også overgik Watchmen (og vidst senere The Dark Knight Returns!?!?!?).

    Men, super afsnit! Lidt mindre gas på pause-filtret, så er den der 🙂

    • Jakob Emiliussen

      Oh yeah, for ikke at glemme de adaptations der går udover medierne. F.eks. findes der et væld af modeller (bl.a. i LEGO) der genskaber scener fra bøger of film. Ovenikøbet officielle set (senest baseret på serien FRIENDS, men også tidlgiere Big Bang Theory). Her kan man vel også tale om hvor vellykkede adaptationerne er!? Der er – i øvrigt – også en bølge af Stranger Things LEGO dioramaer/modeller der er produceret af fans OG et officelt LEGO set! Det er vel i grunden også værd at diskutere som adaptationer!? Eller hvad? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.