Superkultur-julepodkalenderen: Låge nr. 9

Det har et eller andet med slaget på Reden at gøre, måske er det lakridsen?

Vi er en trediedel inde i Superkultur-podcasternes episk tendentiøse juleølsmagning, men værterne taler stadig nogenlunde sammenhængende.

Dagens test-juleøl er Willemoes Julebryg fra Bryggeriet Vestfyen. Men hvad betyder det alt sammen?! Er øllen en metafor for Neil Gaimans forfatterskab, hans brand, begge dele — eller omvendt?

Et forslag til drikkeleg er, at tage en tår, hver gang Janus siger “lakrids”, bare fordi han kan lide ordet. Det er så interaktivt som det bliver, her i podcasten, med mindre altså du vil sende os en julehilsen?

Download afsnittet her eller abonnér på podcastens RSS-feed!

Dagens kalendergave:

Jul kræver ild i pejsen, men ikke alle har et ildsted. Så vi har fundet tre forskellige pejsevideoer, i hvis skær du kan pakke gaverne op, alt efter hvad du foretrækker.

Den med daddy issues
Den religiøse
Den klassiske

De løse links

Odins egen podcast

Skærmtrolden Neil Gaiman. Mere medieprojektion end forfatter?

Credits

Indledningstemaet er Glad Rags’ Social Kapital — hele deres usædvanligt lytbare album Wonder Under findes på Free Music Archive under Creative Commons’ Attribution-licens.

Udmarchen er Finis Comoedia af Dee Yan-Key. Hele hans œuvre — 98 albums i skrivende stund — er lagt på FMA under en CC-Attribution-NonCommercial-ShareAlike-licens.

Værterne er Janus Andersen og Allan Haverholm.

Spørgsmål, kommentarer, og hilsner til det superkulturelle folk kan sendes til podcast@superkultur.dk, eller på Twitter til @superkultur.

Comments

  1. Henning

    Ni nætter, hr. Haverholm, ni nætter og ni dage hang Odin Hangantyr (de hængtes gud) i Yggdrasil. 9 var det hellige tal (jvnf. Draupnir, der hver niende nat drypper ni nye ringe). Juleblot – f.eks i Lejre og Uppsala – bestod bl.a. i ophængning af ni eksemplarer af alle arter af hankøn.

    Iøvrigt vil jeg henvise til Claus Deleurans “Illustreret Danmarkshistorie for Folket” for en anderledes, men yderst troværdig, fremstilling af hvad Det Vilde Ridt egentlig drejer sig om. Helt præcist bind 2 – med lidt forhistorie i bind og noget mere om Jul i bind 3 – argh; læs hele balladen!!! Ønsk den i julegave 🙂

    1. Allan Haverholm Post
      Author
      Allan Haverholm

      Ja, du har helt ret mht Odins tid på træet. Hvad sagde jeg i afsnittet?

      Og jeg kan heller ikke klandre din reference til Deleurans Danmarkshistorie. Der er vilde sidehistorier at finde i dén, men netop hans udlægning af det vilde ridt havde jeg glemt i mylderet. Den samler jeg lige op på 🙂

      Der bliver videre lejlighed til hedenske diskussioner senere på ugen, jeg er sikker på at du vil have et og andet at sige til den tid!

  2. Henning

    Jeg skal være der som et søm, Allan! 😀

    Du sagde “7” – men idet jeg ved, at du ved, ved jeg, at det var ikke det du mente 😉

    Apropos “Willemoes” – igår – havde “vi lærerstuderende” idag´beretningen om slaget på Rheden …. det var i forhold til Severin Grundtvig – dog ikke om, at Willemoes fik skudt bøtten af af en kanonkugle. Men hér på Fyn er de jo vældigt stolte af deres “nationale ikoner (og kanoner – som i “de kanoniserede”). Nåmmen det kan jeg komme tilbage til.

    1. Allan Haverholm Post
      Author
      Allan Haverholm

      Ødrk, den fynske lokalpatriotisme… Jo tak du, både Janus og jeg er fra Middelfartkanten, og jeg boede i Odense i midt-’90erne, da rundt regnet alt skulle hedde noget HC Andersen-relateret. Dén hvepserede skal vi slet, slet ikke pirke til!

      1. Henning

        Hæhæ!
        Jeg havde ellers overvejet at få et mellemnavn efter min onkel Carl. Så ku jeg med rette underskrive mig H.C. Andersen 🙂
        Jeg kunne også får mellemnavnet “Noah” efter mit barnebarn. Jeg ved ikke om det blir bedre …. – Jeg skal nok bare lade det ligge og nøjes med HA – eller – …. nu blir jeg helt i tvivl 😀

Skriv et svar til Allan Haverholm Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.