I ulvens tegn — Dog Soldiers (2002)
En soldatertrop på øvelse i det skotske højland bliver overfaldet af varulve. Bedst som de tror, de er reddede, må de i stedet indstille sig på en nats belejring i et forladt bondehus. Men intet er som det synes, og blandt andre deres egne sårede bliver en tikkende bombe i deres midte.
Dog Soldiers må regnes for en af de bedste krigsfilm med monstersmag, lige i haserne på Predator og Aliens. Effekterne er lige så basalt velfungerende som det Anubis-lignende varulvedesign, men det er svært at få ørenlyd over den tætte maskingeværild og utallige eksplosioner.
🌖 — her er nok at holde af til en nær fuldmåne, men militærmachismoen trækker det sidste bid fra.
I dagene (nætterne) op til og med næste fuldmåne tæller Superkultur ned med daglige anmeldelser af varulvefilm.
Der er fokuseret på biograffilm fremfor TV-produktioner, lige som det har været et hovedkriterie, at varulven er i fokus, og altså ikke del af et større monstermenageri. Udvalget er i mindre grad gjort ud fra kvalitet end historisk spredning og signifikans, samt en vis tematisk repræsentation. Der er overvægt til det anglofone sprogområde, omend der er tilstræbt en beskeden geografisk variation.
Filmene bliver bedømt i form af fem månefaser fra nymåne 🌑 (værst) til fuldmåne 🌕 (topkarakter). Samtlige anmeldelser kan løbende findes her. Må den bedste ulv vinde!
1 kommentar
[…] år efter Neil Marshall lavede Dog soldiers og The descent håber jeg stadig han vil nå samme højder. Det sker ikke med The […]