SUPERKULTUR

Scifihaiku

maj
14

M-O-O-N spells
Anything you want it to
That’s a crazy word

This is America, So Call Me Maybe

maj
12

Jeg tror, at This Is America minder mig om, at jeg er gammel – for jeg elsker Donald Glover, jeg er ret vild med videoen, og jeg elsker samspillet mellem musikken og lydsiden, men selve sangen… den får mig lyst til at sige ting, der starter med “Da jeg var barn, var musik…” osv. I kender ruten – here be dragons et cetera. Men det her mashup er altså lidt sjovt:

Singulariteten

maj
12

Scifihaiku

maj
12

The last man on Earth
Sitting in a room, alone
Knock knock joke – Horror!

Til de sløve padder

maj
11

Jeg burde ikke læse danske forfattere, der skriver på engelsk – der er en lille krog af min hjerne, der ser det som sin opgave at opdage de sproglige og grammatiske fejl, og det i en grad, så der sandynligvis er en god bunke falske positive med i bunken. Men der er nu altså en del fejl i Bo Sejers humoristiske horrornovelette To Those Who Are Asleep, og det er træls, for der er også en del potentiale.

Vor hovedperson, Ash vågner op med et massivt hukommelsestab, og verden er gået under – som det jo sker. Men ingen synes helt bevidste om, at det er sket, udover Ash og hans venner. Der er monstre og spøgelser og – for vore helte, i al fald – gang i den. Ash, som har glemt alt, hvad der er foregået de seneste år, bliver smidt ud på dybt vand og må forholde sig til en verden, der ikke er positivt indstillet over for ham.

Bo Sejer har tydeligvis en god kulturel baggrund. Man kunne mistænke, at hovedpersonen henter sig navn fra The Evil Dead, og hvis man har læst John Dies at the End, kender man noget til den stemning, der sigtes efter. De unge mænd bevæger sig lettere fjogede, men altid med en skarp replik rundt i en verden, der er gået af lave og har bevæget sig over i det absurde.

Vi er ikke på niveau med David Wong, naturligvis – Sejer formår ikke helt den samme kontraintuitive logik eller det kritiske øje på sin fortæller – men To Those Who Are Sleep er hurtigt læst og ganske fornøjelig. Forsiden ligner noget fra 70er-britisk horror, men rammer i sin ufærdighed egentlig indholdet ret godt – der er potentiale her, uden tvivl. Sejer formår rigtig mange steder at holde sig lidt tilbage i teksten, der ellers hurtigt kunne blive hektisk og febrilsk, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det kunne have været adskillige grader bedre, hvis han ikke skulle have brugt energien på at formulere sig på et andet sprog. Men det er naturligvis noget, der kan blive bedre med øvelsen, så på et tidspunkt vil jeg have et kig på To Those Who Dream Of Stranger Worlds, der må formodes at være en fortsættelse. Og han har tidligere udsendt en kort novellesamling på dansk.

To Those Who Are Asleep er til dem, der gerne vil have deres horror med en del humor, tjubang og lidt frækhed.

Scifihaiku

maj
11

Look into the dark
Oh my God it’s full of stars
Acid flashback time

Scifihaiku

maj
10

What is worse than the
Storm trooper shooting ranges?
The Death Star toilets

Excellent!

maj
09

Og bare lige i forlængelse af dagens scifihaiku:

Keanu Reeves, Alex Winter Returning for ‘Bill and Ted Face the Music’

Jeg er lidt glad.

Scifihaiku

maj
09

Death has come for you
“Your shoelaces are untied”
The oldest trick works

Valget

maj
08

Jeg er faldet over et gammelt projekt: Du er (desværre) hovedpersonen – løsrevne sider fra (desværre fiktive) Du er hovedpersonen-bøger, som ethvert kulturelt velfunderet menneske kender fra sin opvækst (om jeg aldrig var særligt glad for dem, som involverede terninger og matematik). Men hvorom alting er, vil jeg begynde at smide dem op her.