SUPERKULTUR

Mere Star Trek

jul
22

Guide til mere Star Trek i dit liv

Lider du også af manglende Star Trek? Synes du også der er for længe til Discovery sæson 2, Tarantinos Star Trek film eller Next Generation serien 20 år senere?

Det bliver så fantastisk, eller det bliver i hvert fald anderledes

Så er den her guide til dig.

1) Spis fluks en omgang koldskål
2) Stil den brugte talerken i håndvasken og vent to døgn
3) Se forundret ned i håndvasken og brøl: “its life Jim, but not as we know it”

Hvis du kan finde en gammel flip telefon, så bliver det bare endnu federe.

Vigtigt! Hvis du venter mere end to dage, så er du nødt til at tage kradse midler i brug, for at slå infestationen af nyt og forunderlgt liv ned.

Den måske bedste film nogensinde

Spil andre spil!

jul
17

Matador er ikke noget godt spil. Det er langsomt, der er ikke meget strategi over det og den eneste evne det udvikler er evnen til at hade ens medmennesker. Lad være med at købe det, spil andre og bedre spil. Spillets baggrund er The Landlord’s Game, der blev udviklet for at vise hvor forfærdelig et system monopoler er.

Men af uforklarlige årsager, så er Matador blevet det spil, som familier køber for at hygge sig. Ingen forstår det. Og af sære og besyndelige grunde så kommer der hele tiden nye og vildere udgaver af spillet. Ringenes Herre Matador, Star Trek Matador og nu… Warhammer 40.000 Matador. Nu kan du købe galaksens bedste planeter og bygge bygninger på dem. Suk.

Åh, Japan…

jul
08

Jeg er ret vild med japansk anime og manga, jeg synes det er ret fantastisk, fyldt med store følelser og enorme kamprobotter. I hvert fald dele af tegneserierne. Det japanske tegneserie marked er jo balstyrisk stort, og dækker alle mulige og umulige genrer. Alt fra de føromtalte kamprobotter over highschool dramaer til kungfu action.

Og så er der de sære tegneserier. Dem med lidt for mange tentakler og unge skolepiger. Og det er nok i den kategori vi skal finde Transformers Kiss Players.

Just the facts: Transformers Kiss Players var den primære japanske transformers serie fra 2006-2007. Den bestod af både en mange tegneserie og en ugentlig radioepisode.

I serien opdager transformerne at de kan “power op” ved at unge piger kysser dem, hvorefter de transformerer sammen og går på wacky adventures. Umiddelbart skulle man tro at en serie med kæmperobotter og deres pigevenner, ville henvende sig primært til unge piger, men sådan forholder det sig nok næppe med den her serie… Næ, hvis man kigger lidt forsigtigt på tegningerne, figurerne og den generelle advarsel om at legetøjet kun er til 15+, får man hurtigt en fornemmelse af at det her bestemt ikke er for børn.

Næ… slet ikke for børn

Næ… radioepisoderne er tilsyneladende fulde af seksuelt ladede sætninger som f.eks. når Optimus Prime siger at han synes det er rigtigt rart, når Marissa gnubber kanten af benzintanken… Og skønt de unge kvinder i serien er gamle nok til at kunne køre bil, så er de bestemt tegnet til at ligne jævnt unge piger.

Der er også et væld af ulykkelige tegninger, hvor kvinderne bliver oversprøjtet med… forskellige biomekaniske væsker, viser trusser og andre forfærdeligheder. Folk kan selv google det. Hvis man har lyst. En god del brain bleach er påkrævet for at glemme dem.

Heldigvis i sæson to, skiftede fokus fra pedo bear territorie til mere normalt mange magical girl tegneserier. Men vi skal nok ikke forvente at de kommer til at influere Michael Bay film serien, på trods af at han også nyder at vise… visse ting i sine film.

Yes… robot kugler.

9 * 4 *1

jul
06

Monolitten er den mest kendte BDO i science fiction historien. (BDO: Big Dump Object – stort og imponerende MaGuffin, der er fyldt med spændende potentiale og episkhed som heltene og hovedpersonerne er nødt til at undersøge for ellers…). Den er stor og sort, og dens dimensioner er velkendte 9/4/1… jeg ville ønske jeg havde en, til at stille blandt mine lego rummænd.

Nu kan den drøm blive virkelighed! Nogen har lavet en, og måske kan man ligefrem købe den. Det kunne godt være en gag på actionfigurer og merchandise. Men det håber jeg ikke. Det ville være så sejt med en officiel monolit.

Overraskelse to the max

jul
05

Jeg har en tendens til at læse tegneserier på toilettet. Nogle tegneserier er bedre end andre til toiletlæsning. Dilbert og Akira er rigtig gode, Sandman er pænt ringe. Problemet med Sandman er at den er alt for teksttung, til at fungere godt til et par minutter i ensomhed på tronen.

Så derfor læste jeg Sandman i sofaen og nød hvert sekund. Det er en fabelagtig tegneserie, men også ofte lidt uigennemskuelig. Spørgsmål som f.eks. “Hvad foregår der, hvorfor ender den som den gør og hvad handler den egentlig om” trænger sig på. I en søgning på forklaringer, kastede jeg mig over Wiki siden, for at se om andre fans havde kommet med fine fortolkninger der kunne kaste lys over serien. Og det var der, at jeg blev overordentligt overrasket.

Det viste sig at karakteren Lucifer, fra Fox showet Lucifer, der ikke blot er underverdenens hersker, ærkedæmon og god til at spille klaver – og som hjælper politiet med at opklare mysterier i sin fritid… er basseret på Sandmans Lucifer. Også dæmon, underverdenens hersker og god til at spille klaver… men som på ingen måde hjælper nogen med at opklare noget som helst.

Serien Lucifer er ganske spas og underholdende, men heller ikke mere end det. Den virker som et afsnit af en CSI serie. Den mangler bid. Det kunne have været interessant, hvis tv producerne havde turdet lave en serie, der lå tættere op af tegneserien.

Den perfekte fredag

jun
29

På denne lune og behagelige fredag aften, kan man ikke komme lykken meget nærmere, end at side på en luftig altan med Fables bind 1 og et glas Cardhu 12. 

Det bedste er, at skulle jeg komme gennem den fine tegneserie, så har jeg de næste seks stående klar.

Seveneves

jun
28

Det er ikke første gang jeg har forsøgt mig med Neal Stephensons Seveneves, men heller ikke denne gang kom jeg igennem dem. Der er et eller andet ved den, jeg synes bare ikke karaktererne er spændende eller interessante. Jeg synes de er ligeså flade og uinteressante som en cardboard cutout af Steven Seagal. Det er lidt spøjst, for normalt er jeg den vildeste Neal Stephenson fanboy. Jeg kom til at læse Quicksilver, 1 bind af hans maniske 7 binds værk The Baroque Cycle, og var hooked på stedet. Den var spøjs og sær, fantastisk, underlig og velskrevet.
Folk omkring mig har omtalt forfattere som nogle der enten kan skrive fantastisk, eller som kan lave de vildeste og mest interessante plot. Normalt ville jeg sige at Neal kan begge dele. Nogle gange bliver han jævnt sær, men som regel plejer han at trække sig nogenlunde tilbage på normalitetens sti.
Men ikke her. Her er karaktererne flade og trælse.

Hvad sker der så:
Okay, månen springer i luften. Vi finder ikke ud af hvorfor, det gør den bare. Måske er det et mini sort hul, der har blæst igennem den. Det er også lige meget, for indenfor to år vil resterne af den døde måne regne ned på jorden og gøre liv på overfladen umuligt.

Verden går i gang med at udbygge den internationale rumstation, sender masser af rumskibe op, bygger små rumarker og gør klar til livet i rummet. Mens alt det sker går karaktererne lidt rundt og forbereder sig på undergangen. De er måske så ramte af frygt og rædsel, at de ikke kan snakke om den kommende undergang – men det virker mere som om det ikke rigtigt rammer dem.

Undergangen kommer, 2000 mennesker overlever i rummet, resten dør. Og så fik jeg ikke læst mere. En af karaktererne begynder to uger efter undergangen at snakke om en ekspedition til Mars, for at kolonisere den røde planet. Måske ikke så meget for at ville kolonisere den, som for at få magt over befolkningen. Hun, den onde ekspræsident, ville magten for magtens skyld. Og her blev karakterernes fladhed mig for meget, og jeg stoppede og slettede den fra min audible app.

Men jeg kiggede på wikipedia for at finde ud af hvad der skete i bogen. Alt går galt, alle dør på nær 7 kvinder, som bliver stammødrene til menneskehedens 7 racer. De bruger teknologi til at udvikle på de børn får, så de hver især får forskellige karakteristiske genetiske træk. Og det er for så vidt en sej nok ide. Men rejsen derhen var simpelthen alt for lang og træls. Hvis vi havde startet med den ide, og sprunget opbygningen af rumarken over, så havde jeg været en gladere mand.
Vil jeg anbefale den? Nja, ikke rigtigt. Læs andre af hans bøger, de er federe. F.eks. Cryptonomicon eller Anathem som begge er fede og lækre bøger. Fyldt med seje og fantastiske karakterer og vilde & sjove ideer.

Rider af Deneb

jun
26

Som en udpræget nørd, så ender man ofte med mange mærkelige og besynderlige nørd dimser. Jeg har f.eks. en Tintin måneraket, jeg har en Lacus Clyne actionfigur og hvis man trykker på hende, kommer hun med opmuntrende citater fra anime serien Gundam Seed.

Men det mærkeligste jeg har er nok den her. Et adelsbrev fra det 3. Imperium, til en post som rider på planeten Deneb. Uheldigvis har Kejser Strephon desværre glemt at skrive kortet under, så det er ikke sikkert at det vil blive godkendt.

Jeg fik kortet i en terningepakke fra sciencefiction rollespillet Traveller. Det er et af de ældste SF rollespil og udkom første gang i 1977 og har siden kommet i 10 forskellige udgaver.

Det er old school SF; FTL rumskibe, aliens, kejserriger og gamle racer der ligger og lurer i baggrunden. Det er nok ikke helt forkert at sige, at de har skævet ret meget til Asimovs Foundation serie, da de byggede settingen.

Sand rædsel

jun
25

Jeg ser ikke gyserfilm. Spændende film med overnaturlige elementer? Jo tak. Gyserfilm? Nix, aldrig. Jeg har fundet ud af at jeg synes de er uhyggelige.

Der er primært filmen The Ring, der overbeviste mig om at jeg skal holde mig fra genren.

I The Ring er der et forbandet videobånd, som den ubehagelige spøgelsespige med det lange sorte hår, bruger til at finde sine ofre. Fra man har set filmklippet, så går ser 7 dage før spøgelsespigen Samara kravler ud af ens fjernsyn og man dør.

Licenskontorets pejletjeneste ved altid hvor du bor

Jeg synes spøgelser er uhyggelige. Ideen om vrede, usynlige og ondskabsfulde post-livs entiteter, der går rundt og holder øje med en er jævnt skræmmende. Det er ikke at jeg tror på spøgelser, for det gør jeg ikke. Jeg tror ligeså meget på spøgelser som på engle, men derfor kan spøgelser jo stadigt godt være jævnt uhyggelige.

Lovecraft monstre på den anden side har slet ikke den samme uhygge fornemmelse. Det er blot store, vumle tentakulære tingester. Dem er der da ikke noget skræmmende ved.

”Ja ja, men hvis du så en Shoggoth i virkeligheden, så ville du nok blive totalt forskrækket der!”

Bøh! Jeg er et totalt uhyggeligt tentakelmonster!

Ja det ville jeg sikkert, men det gør dem ikke mere uhyggelige som et litterært koncept. Djævelen skræmmer mig heller ikke, men skulle han (eller hun) dukke op så ville jeg nok også blive lidt befippet.

Okay, men hvad var det så ved The Ring, der gjorde så stort et indtryk? Jo, på det tidspunkt hvor jeg så den, boede jeg i en etværelses lejlighed. Og mit fjernsyn stod for fodenden af min seng. Så når man lige har set en film, hvor frygtelige spøgelsesmonstre kravler ud af tv´et for at myrde folk, så kunne det nok være, man nemt kunne ligge med dynen op til snuden og mistroisk kigge på fjernsynet…

I det mindste var det ikke mit nuværende tv. Det har det nemmelig med at tænde og slukke for sig selv automatisk. Måske opdaterer den, måske overvåger det mig, jeg ved det ikke. Men i det mindste står den ikke i mit soveværelse.

Men skulle det værst tænkelige ske, så har jeg lavet en femtrins plan hvis Samara dukkede op i mit fjernsyn

1) skrige hysterisk og vift manisk rundt med armene

2) skrige lidt mere og løb hen til bogreolen og stød ind i alle møbler undervejs

3) træk turist-katanaen og stå i en cool pose

4) choppe det langhårede og ondskabsfulde spøgelse med turist-katanaen

5) gentag punkt 4 indtil det trælse spøgelse ligger stille

Sand rædsel

jun
21

Jeg ser ikke gyserfilm. Spændende film med overnaturlige elementer? Jo tak. Gyserfilm? Nix, aldrig. Jeg har fundet ud af at jeg synes de er uhyggelige.

Der er primært filmen The Ring, der overbeviste mig om at jeg skal holde mig fra genren.

I The Ring er der et forbandet videobånd, som den ubehagelige spøgelsespige med det lange sorte hår, bruger til at finde sine ofre. Fra man har set filmklippet, så går ser 7 dage før spøgelsespigen Samara kravler ud af ens fjernsyn og man dør.

Licenskontorets pejletjeneste ved altid hvor du bor

Jeg synes spøgelser er uhyggelige. Ideen om vrede, usynlige og ondskabsfulde post-livs entiteter, der går rundt og holder øje med en er jævnt skræmmende. Det er ikke at jeg tror på spøgelser, for det gør jeg ikke. Jeg tror ligeså meget på spøgelser som på engle, men derfor kan spøgelser jo stadigt godt være jævnt uhyggelige.

Lovecraft monstre på den anden side har slet ikke den samme uhygge fornemmelse. Det er blot store, vumle tentakulære tingester. Dem er der da ikke noget skræmmende ved.

”Ja ja, men hvis du så en Shoggoth i virkeligheden, så ville du nok blive totalt forskrækket der!”

Bøh! Jeg er et totalt uhyggeligt tentakkelmonster!

Ja det ville jeg sikkert, men det gør dem ikke mere uhyggelige som et litterært koncept. Djævelen skræmmer mig heller ikke, men skulle han (eller hun) dukke op så ville jeg nok også blive lidt befippet.

Okay, men hvad var det så ved The Ring, der gjorde så stort et indtryk? Jo, på det tidspunkt hvor jeg så den, boede jeg i en etværelses lejlighed. Og mit fjernsyn stod for fodenden af min seng. Så når man lige har set en film, hvor frygtelige spøgelsesmonstre kravler ud af tv´et for at myrde folk, så kunne det nok være, man nemt kunne ligge med dynen op til snuden og mistroisk kigge på fjernsynet…

I det mindste var det ikke mit nuværende tv. Det har det nemmelig med at tænde og slukke for sig selv automatisk. Måske opdaterer den, måske overvåger det mig, jeg ved det ikke. Men i det mindste står den ikke i mit soveværelse.

Men skulle det værst tænkelige ske, så har jeg lavet en femtrins plan hvis Samara dukkede op i mit fjernsyn

1) skrige hysterisk og vift manisk rundt med armene

2) skrige lidt mere og løb hen til bogreolen og stød ind i alle møbler undervejs

3) træk turist-katanaen og stå i en cool pose

4) choppe det langhårede og ondskabsfulde spøgelse med turist-katanaen

5) gentag punkt 4 indtil det trælse spøgelse ligger stille