SUPERKULTUR

Yndlings Historie Podcast

jan
15

Dan Carlin er min absolut yndlings historie formidler. Han er super cool og bad ass til at formidle komplekse historiske begivenheder på en levende og interessant måde. Og så er hans podcast gratis.

Han har tre podcasts: Common Sense, Hardcore History, og Hardcore History: Addendum. Af de tre er det kun Hardcore History som jeg har hørt.
Konceptet er enkelt. I hvert afsnit tager han en historisk begivenhed op og fortæller om den, levende og interessant. Mit yndlingsafsnit må nok være det om det religiøse vanvid, der greb byen Munster i 1532. Det var en begivenhed som jeg ikke havde hørt om før, og Jesus webt, det var en balstyrisk hændelse. Religion, politik, vanvid, magtfuldkommenhed skruet op 11.

Man kan høre de fem seneste shows gratis, hvis man skal have fat i nogle af de tidligere, så koster det en dollar.

Det er en perfekt måde at fordrive tiden på, mens man vasker op, lægger tøj sammen eller handler ind i indkøbshelvedet Bilka.

Tintin – 90 år gammel

jan
10

Stort tillykke til den kække journalist. Det er ikke meget jeg har læst ham, men jeg har altid været glad for ham. Den unge belgiske idealist, altid på eventyr i fjerne og forunderlige lande. Måske lige lidt for pæn og… ordentlig. Men heldigvis har Herges efterkommere fundet ud af at gøre ham mere… vovet.

Ringenes Herre: Eventyret om Ringen

jan
09

Den sidste gang jeg læste Ringenes Herre var nok i forrige årtusinde. Jeg tror ikke jeg har læst den siden filmen kom. Men jeg startede på den igen, her den anden dag og egentlig med stor fornøjelse.

Jeg havde haft en fornemmelse af, at det var en bog som jeg havde læst nok. Og at det ikke var en jeg havde behov for at genlæse. Men så kom lysten over mig på en biltur hjem fra arbejde. Jeg havde ellers underholdt mig med James Burkes Connections… men den blev lidt rodet og træls. Så upti vupti, et besøg på Amazon i vejkanten lidt udenfor Voldby, og 30 sekunder senere var jeg nok engang på besøg i Midgård.

Og jeg blev virkeligt begejstret. Godt skrevet og med masser af fokus på baggrundshistorien. Jeg havde ikke lagt mærke til hvor meget Silmarillion indhold der er i bogen.

Men hold nu op, hvor blev jeg træt af Tom Bombadil. Hele det kapitel er simpelthen for langsomt og alt for meget “Hobbit-hygge” der er over det.

Tom Bombadil is a merry fellow! Bright Blue his jacket is, and his boots are yellow!

Kontrafaktion vs. Lindhardt & Ringhof

jan
08

For snart tre år siden dukkede der en bog op fra Lindhardt & Ringhof på gymnasierne rundt omkring. Det var “Flere sider af KS. Grundbogen” til brug for undervisningen i Kultur- og Samfundsfag, som rummer fagene historie, religion og samfundsfag på HF-niveau.

Blandt de mange mål for KS undervisningen, er at eleverne skal kunne forstå kontekst, udvikling og kritisk analyse.
Det bliver vigtigt for den næste del af historien. For i L&Rs bog er der et afsnit om den kolde krig.

Europa… well, et Europa

Den opmærksomme læser vil straks bemærke at der er nogle spøjse og forunderlige ting ved kortet ovenfor. Østtyskland går til kongeåen, ingen Israel eller Finland og nord for Grækenland ligger Balkanføderationen.

Kortet stammer fra den Islandske kunstner Andri Jónssons Deviantart profil, og hvordan det er lykkedes L&R at få den med i deres undervisningsbog, er noget af et mysterium.

Men man bør kaste et blik på Andris Deviantart side, han har en masse spændende og fede ting. https://www.deviantart.com/kuusinen

Han er vild med at lave lækre kort og har f.eks. lavet et over Danmark 1972, hvor Skåne, Halland og Blekinge (og noget af Norge) hører ind under Danmark. Så må man bare ikke håbe at L&R også kommer til at bruge det i deres næste udgave af Flere sider af KS…



Hvad vi (gen)ser: Det sorte hul

okt
22

Det sorte hul

for 1000 år siden spillede døden terninger og tabte var jeg på besøg hos kammerat Johnny. Han havde seje legesager bygget fra det nye Anders And tegneseriehæfte. Sweete dobbelte laserpistoler og en cool maske. Desværre kun en maske, men til gengæld to pistoler,så vi begge to kunne være rigtige rumhelte.

Det var mit første møde med Det Sorte Hul. Senere fik jeg læst tegneserien, læst om den i faglitteraturen og set den en sen nattetime på en eller anden filmkanal. Og nu er den så kommet på Netflix.


Heltene og den trælse VINCENT robot. Sjældent har nogen robot været så… nederen

Handlingen er relativ enkel. De heroiske squarejawed rumfarer kommer forbi et rumskib, der ligger i udkanten af et sort hul. Det er et rumskib fra USA, som man har formodet er gået tabt i rummet for mange år siden.

Inden i det holder den maniske Dr. Reinhardt hof med sine vagtrobotter og de mystiske kulteklædte besætnngsrobotter. Han er ved at forberede en tur gennem det sorte hul, som vil føre ham til en anden verden, hvor al viden vil være tilgængelig og på alle måder et fabelagtigt sted.

Men der er tydeligvis lusk med i spillet, Reinhardt skjuler en grusom hemmelighed. Han har myrdet alle besætningsmedlemmerne og forvandlet dem til technozombier. Og så er de amerikanske heltehagede rumfarer jo nødt til at tage affære.

Selve filmen er egentlig ganske okay. Den føles meget som en pre-starwars film, på trods af at den er udkommet to år senere. Alting er pænt og nydeligt, og rumskibene har ikke den lived-in feel som der er i Star Wars. Heltene er glatbarberede og gode, ordentlige amerikanske do-gooders… og jævnt kedelige. Skurkene er til gengæld fabelagtige. Dr. Reinhardt er fantastisk som den maniske gale videnskabsmand, der har sluppet sin nederdrægtige dræberrobot løs og må indse at han ikke længere er den der bestemmer mere.


De skulle aldrig have kaldet mig gal… jeg skal vise dem… bwahahaha!

Robotten Maximillian er enestående ubehagelig og skummel. Han er klart den der står tilbage som filmens posterchild. Hans ondskab bliver klart forstærket ved at han aldrig taler, men bare stirrer på folk… før han tager blodig affære.


[… … … …]

Holder den så stadig? Mja, den var okay. Der var enkelte ting der virkede fjollede. Det religiøse aspekt virkede lidt sært. I filmens sidste øjeblikke ryger både heltene og skurkene ned i det sorte hul. Reinhardt ender på en anden verden, der voldsomt meget ligner helvedet. Ild og kutteklædte folk der vandrer rundt. Og heltene ender i et andet univers, hvor en engel leder dem vej hen til en jord lignende planet. Bevares det kunne da være at der var tale om rumvæsner, der bare tilfældigvis ligner engle… men det er bestemt ikke den vibe man får fra filmen.

Special effekterne var okay, men lidt dated. Vincent robotten irriterede mig helt vildt. Den faldt voldsomt meget igennem. Selve historien mindede måske mere om en tur til mørke gotiske slotte dybt i fjerne og øde bjerge – men alt i alt synes jeg den var fin nok. Men det er nok ikke en jeg skal se igen lige med det første.

 

Railsea – jagten på den store hvide mulvarp

sep
09

Railsea af China Mieville

China er en damn cool forfatter. Jeg elsker hans ting, men han kan virkeligt godt være tricky at sætte sig op til at læse. Hans romaner er tunge og fyldt med lækre ord og sætninger. Og hans plots… meget fornemme og dejlige.

Railsea virker som om han sad en dag i sin mancave og tænkte… hvad kunne det sejeste være, rent litterært? Hvad nu hvis Moby Dick foregik i fremtiden i en post post-apoc civilisation, hvor den flade jord er overdækket med jernbaner som går på kryds og tværs alle vegne, og i øvrigt er fyldt med kæmpe gnavere…

Så det er railsea verdenen. Menneskene bor på bakker og klippeøer i Banehavet, fordi man kan ikke gå på den flade jord, uden at kæmpegnavere eller enorme mulvarpe borer sig op og angriber en. Man kan ikke bygge i højden, fordi ovenover den brugbare luft ligger der et enormt giftbælte, hvor enorme flyvende monstre holder hof.

Sham Yes ap Soorap er lægens apprentice ombord på mulvarpetoget Medes, hvor man jagter de enorme sydlige mulvarpe med harpuner. Kaptajnen er evigt på jagt efter den elfenbensfarvede mulvarp, der engang tog hendes arm.

Det her er dog ikke en Moby Dick historie. Ikke helt. Det er helt sikkert her mange af ideerne stammer fra, men den her bog er meget mere et klassiske Mieville udfald mod kapitalismen. Efter at have læst den, så er der i hvert fald ikke nogen tvivl om, at han hører til på den venstre side af det politiske spektrum.

Det er en lidt speciel bog, men meget fin og dejlig. Generelt burde jeg læse nogle flere Mieville bøger.

American Gods – tv serien

sep
09

Neil Gaimans American gods er en af mine all time favorite romaner. Den har det hele, plot, sprog, gamle mytologiske guder.
For nogle år siden kom den så som tv serie. Fordi den kun kom på Amazon Prime, så har jeg først fået den set nu.

Okay, hvad så. Er den awesome? Nja, både og. Der er nogle ting der er sære og besynderlige. Startscenen f.eks. er underlig. Vi starter med vikingernes tur til amerika. I bogen dukker de op, bygger en lille by, og ofrer en indianer til Odin, hvorefter indianerens venner dukker op og myrder alle vikingerne.
I serien dukker vikingerne op, går i land og den første der når 10 fod ind, bliver beskudt af en million pile og dør big time. Med den velkomst beslutter vikingerne sig for at smutte hjem, men mangler vind i sejlene og kaster sig for at bønfalde Odin for vind. De kække vikinger har tilsyneladende glemt at der er årer på deres skibe. Nå, men Odin skal anråbes, og det gør man tilsyneladende ved at 1) de ofrer deres højre øje med en gloende dolk, for at tvinge ham til at se i deres retning og da det ikke virker, ved at 2) ofre halvdelen af skibets besætning i manisk tve kamp mod hverandre.


Nordamerikanske Indianere er tilsyneladende fiktionens svar på Viet-Cong

Jeg forstår ikke hvorfor de ændrede på scenen, men vikingerne gik fra at være coole og troværdige vikinger, til at være crazy bonkers warhammer chaos krigere. Jeg har en mistanke om at det er amerikansk lokal patriotisme der er på spil. “Ingen ussel viking skal komme her, og snyde vores coole indianere med alkohol og hænge ham på vummel hedensk vis!”


Hvordan American Gods forestiller sig vikinger

Resten af serien virker ret okay. I hvert fald den første håndfuld afsnit. Der er skruet op for magien, men man skal jo også hooke publikum hurtigt.
Skuespillerne er fede og coole. Især Ian McShane. Han rammer ret perfekt Mr. Wednesday.
De har lavet en del ændringer rundt omkring. Mr. Nancy er ikke en gammel, glad drukfældig mand, nu er han en vred, ung sort mand.
Jeg elskede scenen hvor Laura og Audry møder hinanden efter Lauras genopstandelse, den er ret fantastisk. Hvad siger man til sin bedste veninde, som døde med sin mands diller i munden, når hun brokker sig over en elendig nekrolog?

Der er kommet en sæson indtil videre og til næste år kommer den næste.

Vildfaren tegneserie

sep
03

Jeg har lige haft lånt Alan Moores Lost Girls på biblioteket. Jeg havde hørt om den for 1000 år siden, men aldrig fået taget mig sammen til at læse den. Da den så stod der og lokkede i en dansk oversættelse, så måtte jeg slå til. Det er et digert værk, hardcover, a4 størrelse og 250’ish sider.

Men ak, jeg kunne ikke tage mig sammen til at læse den. Jeg forsøgte, ideen virker spændende og interessant. Dorothy, Alice og Wendys erotiske eventyr i den anden verden. Men billederne var dræbende kedelige og grimt tegnet. Trist, så trist. Sjældent har et værk været så kedeligt, trods enorme mængder af nøgne kroppe, bare damer, stive fallosser og vild og manisk sex.


Gah, de billeder er så kedelige at de suger livet ud af mig. For en gangs skyld, så ville jeg ønske at Rob Liefield havde været involveret i noget som helst.

Hellboy Spinoff

aug
20

The Visitor: How and why he stayed
Skrevet af Mike Mignola og Chris Roberson, illustreret af Paul Grist

The Conquerer Worm er nok min yndlings Hellboy tegneserie. Det er den første lange Hellboy historie, og det er den Hellboy tegneserie der sætter gang i Hellboys omflakkende liv. Det er en fantastisk tegneserie. Den har det hele, nazister, lovecraftian monstre og Lobster Johnson.

Hellboy og hans team af plucky daringdoo desperadoes bliver sendt til Huntle Castle for at opsnappe en rumkapsel. En kapsel der vender tilbage til Jorden efter en 60 år lang tur i rummet. Det hele er endnu et forsøg på at vække übermonstret Ogdru Jahad og starte apokalypsen. På et tidspunkt i historien støder Hellboy ind i et spøgelse, der kommer med hints og et våben mod den store orm, som viser sig at være en død alien.

Hvorfor er den der og hvor kommer den fra? Vi finder aldrig ud af det. Men nu har vi chancen. I “The visitor and why he stayed” kommer historien om aliensene og hvorfor de er her. Desværre er det ikke verdens bedste tegneseriehistorie nogensinde. Der kommer ikke ret meget nyt om aliensene og deres baggrund.

Vi følger alienen fra han lander på jorden, og egentlig skal snigmyrde Hellboy da han bliver født. Men han kan ikke få sig selv til det. Der er noget godt i ham, han er ikke kun barn af helvede. Han har en menneskelig mor, så måske han kan blive en rigtig helt, der kan battle badguys.

Senere finder alienen en menneskelig kvinde, som han forelsker sig i og bor sammen med. Han hænger ud i baggrunden mens Hellboy battler skurke, og holder øje med ham. Måske han også lige kommer med lidt hints via anonyme telefonopkald. Til sidst ender han i Huntle Castle, bliver skudt af Ilse og hans spøgelse fortæller Hellboy det sidste hint. Og det er så historien. Der er ikke meget baggrund om aliensene og deres kultur. Der kommer lidt om hvorfor de bekæmper Ogdru Jehad og al dens væsen, men ikke meget. Det er en historie der passer bedst til supersamleren, ham eller hende der har alt Hellboy relateret. For den almindelige samler så er der ikke så meget nyt i historien. Skuffet? Ja lidt. Jeg havde håbet på at der havde været lidt mere gods i historien. Lidt mere baggrund om de mærkelige aliens og universet udenfor Jorden. Men ak. Det kan være det kommer i en ny spinoff…

Udkantshorror

aug
15

Det er for lidt jeg læser børne- og ungdomsbøger. Jeg er måske heller ikke rigtigt en del af målgruppen. Jeg har heller ikke rigtigt tid, til at bare læse alt hvad der lige ser interessant ud. Men nogle gange ville jeg ønske at jeg gjorde – f.eks. når jeg ser den her bog.

En vampyrhistorie der foregår på Lolland. Hvordan kan man andet end elske den her bog?