SUPERKULTUR

Egnæl evel Bulgroz!

maj
06

Bøger jeg skal have genlæst: Dark Future

maj
01

I fordoms tid, i tiden før imperiet, den gang, for længe længe siden, da 1995 var et godt stykke inde i fremtiden, besluttede spillefirmaet Games Workshop sig for at de ville tjene penge. Mange penge. Det var dengang hvor rollespilsformaet TSR, sprøjtede den ene Dragon Lance og Forgotten Realms bog ud efter den anden (og ikke alle af lige god kvalitet). “Hvis amerikanerne kan, så kan vi også” tænkte Games Workshop (jeg har en livlig fantasy, hvad angår spillefirmaers indre monologer).

Så de valgte en håndfuld engelske science fiction forfattere og satte dem til at skrive nogle romaner. En af dem var Jack Yeovil. Han skrev fantasy og science fiction. I dag kigger vi på hans SF.

Jack Yeovil er i virkeligheden en helt anden mand. Under masken er han Kim Newman, respekteret fantasy og horror forfatter. Men når han tager masken på, bliver han til kioskbaskerens hævner og slamlitteraturens konge.

Jeg forestiller mig at Kim har kigget på de mange forskellige spil, som Games Workshop produceret. Så er han faldet over Dark Future. Et manisk Mad Max rip off. Et roadwarrior figurspil, hvor man skulle køre bil mod sine kammerater og sprænge dem i luften. Enten spillede man som en Sanctioned Op eller et medlem af en bande. Og så kørte man amok med sine biler og motorcykler. Episk spas.
Og så har han sikkert smilet skælmsk og har taget masken på og har forvandlet sig til Jack the Slamlitteratur Writer.


Sådan kunne ens figurer se ud, hvis man var skrap til at male. Bilerne er 5 cm lange.

Bøgerne er skrevet med en god del charme og wink til læseren. Kim ved godt at det ikke er stor litteratur, men han skriver fornøjeligt og nyder tildeligvis den gakkede genre. I Demon Download serien har han krydret roadwarrior genren med en god dosis Lovecraft inspiration. Der er bad guys, der forsøger at bringe de gamle guder tilbage, alt i mens deres planer forstyres af lowlife roadwarrior scum.

Det er 1000 år siden jeg har læst dem sidst, og jeg tænker de vil passe sig godt i sommersolen, med en håndfuld øller på græsplænen og the cure på gettobasteren.

Demon Download serien består af

Demon Download 
En US Cavalry officer teamer op med en vatikan nonne og hendes super farari krigsbil, og bekæmper dæmoner og vanvid i den amerikanske ørken.

Krokodil Tears
Vejkrigeren Krokodil bekæmper dæmoner og ærkemageren Seths der forsøger på at tilkalde de gamle guder.

Comeback Tour
Krokodil og Vejkrigen Elvis (yes, Elvis Presley) går op mod Seth og hans onde kumpaner.

 

The Button?!

maj
01

Jeg elsker den her serie. Den er absolut fantastisk. Salami taktik og atomvåben politik på en gang. Og alt sammen med et laugh track.

Fang dem alle!

apr
30

Find alle Science Fiction referencerne i denne fine musik video.

Instruktøren Joseph Kahn sagde om hovedpersonen Russ Bain: “He didn’t know any kung fu, but that was exactly the type of kung fu I wanted”.

Videoen her skal ikke forvekles med manga serien Knights of Sydonia, som indeholder flere mechas og færre kung fu cowboys.

The Terminator

apr
29

Noget med drager

apr
29

Noget med Drager, er en dansk podcast om fantasy. Sæson 1 handler om Dragonlance krøniker og legender, sæson 2 om computerspillet Baldurs Gate 1.

Det er et par danske gutter, Anders Frost Bertelsen og Mads Brynow, der står bag den. De er begge to er fast inventar på rollespilskongressen Fastaval, og har vundet flere Ottoer for deres scenarier (de har sikkert også lavet en masse andet spas, men det var jeg for doven til at undersøge)

  

Jeg er ret begejstret over den første sæson af Noget med Drager. I hvert afsnit tager de en Dragonlace bog (men ikke bind, hvert Dragonlance bind er inddelt i flere bøger) under behandling. Plottet genfortælles til lytteren, de diskuterer hvad der fungerer og hvad der ikke virker. Der udvælges de tre mest interessante karakterer, og der snakkes fantasy troper. Alt i alt rigtigt fedt.

Det er episk spas at få genoplivet Dragonlance igen. De havde stor betydning for mig som knægt. Senere fornægtede jeg dem, for nu skulle jeg læse Rigtig Fantasy, ikke sådan noget “gamer kiosklitteratur” (ja, sådan var jeg da jeg var i starten af tyverne. Jeg kunne også finde på ikke at spole film tilbage, før de blev afleveret på tanken. Alt i alt et skidt menneske…) jeg er heldigvis blevet klogere med alderen.

Jeg har f.eks. altid hadet Tasselhof. Jeg synes han var den værste karakter nogensinde, men med genhøret, så er det gået op for mig, at det nok har været de mennesker, der har spillet “sjove” karakterer lig ham i rollespilsøjemed, der har skabt grundlaget for Tasselhof hadet. Fordi i romanerne er Tas klart en af de federe karakterer, og også en af dem der har en interessant karakter arc.

Det er også virkeligt skægt at opleve, at den coole dværg Flint,Tanis Halvelvers gamle ven og mest trofaste rådgiver, i virkeligheden ingen rolle har i bogen. Han gør ingenting,  laver ikke noget,og har stort set ingen funktion. Han er udelukkende med for commic relief, så det kan være det er derfra Peter Jackson fik ideen til Gimlis rolle i Ringenes Herre.

Det er også fascinerende at kigge på legender. Når jeg husker tilbage, så har de altid stået for mig som noget stort og episk. Og klart den mest voksne af de to serier. Om troldmanden Raistlins forsøg på at indtage en plads som guddom. Men når man følger Anders og Mads desikering af bøgerne, så går det op for mig at legender ikke er specielt dybe eller godt skrevet.

Som teenager, var jeg selv altid på Team Raistlin, han var klart den der var sejest og slemmest, og med den ondeste plan. Retrospektivt må jeg nok erkende at Raistlin var en cool bikarakter i Krøniker og en fesen skurk i Legender.

Noget med Drager Sæson to handler om Baldurs Gate computer rollespillet, som jeg aldrig har spillet. Så den sæson er jeg ikke så imponeret over. Havde de nu taget Planescape Torment op, så havde jeg været held vild. Det er et lækkert spil. Ondt og cool, med en lækker historie.

I sæson to indfører de #ProTipLifeHack – det er der hvor Anders giver vital viden fra sig, hvis man skal klare Baldurs Gate uden for mange problemer. Og vi kan også komme med et her, ikke til Baldurs Gate, men til live rollespil. Husk ordentlig fodtøj. Det sucks at fryse, og hvis det bliver koldt nok, falder ens tæer af.

 

 

Bøger jeg aldrig blev færdig med

apr
28

…og som jeg hadede med 1000 soles intensitet!

Blackout, Connie Willes

Dette er den værste tidsrejsehistorie nogensinde. Ikke fordi intrigen virkede dårligt (det var svært at sige, jeg fandt aldrig ud af hvad den var). Det var heller ikke præmissen (tidsrejsende historikere på visit i anden verdenskrigs England). Nej det var karaktererne. Jeg hadede dem. Aldrig har jeg læst om en samling af intelligente mennesker, der var mindre forberedte på udfordringerne ved tidsrejse.

Åh, tidsportalen åbnede ikke da den skulle, og nu er jeg efterladt 100 år i fortiden… nåmen så gør jeg ingenting og venter mens jeg passer min dækidentitets normale job.

Og sådan var det hele vejen igennem. Det var til at blive idiot af. Når læseren hamrer hånden op i biltaget, mens han råber Så gør dog noget, så har det været en frustrerende læseoplevelse.  (Det skal lige siges at jeg hører lydbog når jeg kører bil, jeg smider ikke en 800 siders bog op på rettet og læser lystigt løs, mens jeg drøner ned af the fury road med 110 km/t)

Ancillary justice: Ann Lecke

Oh Ann. Det her var nok den største skuffelse af dem alle. Alle steder på nettet, blev den prist til himlen som det nye fantastiske. Som en af de science fiction bøger der virkeligt kunne kaldes for Stor Litteratur, en Vigtig bog, et nyt imponerende kapitel i litteraturhistorien.

Men ak. Jeg hadede den 1000. Præmissen er, at i hovedpersonens kultur findes der ikke et begreb om køn. Alle kaldes for hun. (Og det var i sig selv mærkeligt, hvis det skulle have været sand intetkøn, så havde det nok været bedre med Den). Også selvom der tydeligvis var mænd og kvinder. Og hovedpersonen var konstant altid ude af stand til at se forskel på mænd og kvinder. Det virkede også lidt sært.

I bogen følger man to tidsspor. Nutiden hvor et intelligent rumskib, downloadet i en menneskekrop, er fast besluttet på at myrde kejseren. Og fortiden hvor rumskibet møder kejseren og opdager at hun er splittet op i 100 forskellige kroppe, der alle sammen farer rundt og bekriger hinanden.

Plottet var så enormt langsomt om at komme i gang, der skete ingenting. Imperier kom og gik, civilisationer kollapsede og genopstod, solen blev en rød kæmpestjerne mens jeg læste den. Så langsom og kedelig.

Hvordan den har fået alle litterære priser i verden, er mig virkelig en gåde.

Gardens of the moon: book 1 af Malazan Book of the Fallen, Steven Erikson

Jeg hørte den i tre timer, så stopped jeg og slettede den. På de tre timer lykkedes det forfatteren at smide 4-5 point of view karakterer ind, men på intet tidspunkt forstod jeg hvad de havde med hinanden at gøre. Eller om de foregik på samme tidspunkt eller for den sags skyld i nærheden af hinanden. Jeg havde ikke nogen ide om karakterernes mål, hvem de rigtigt var og hvad der foregik.

Dette er den første bog i serie på 10, som spænder over 10000 års historie. Da jeg læste det på wikipedia, da vidste jeg at jeg aldrig ville komme videre med den, slettede den og læste noget bedre. Livet var godt

Solo

apr
26

Der er ikke længe til at den nye Star Wars film Solo dukker op på biograflæderet. Jeg glæder mig til at se hvad de finder på, men jeg frygter også samtidigt at de ikke rigtigt har fanget den rigtige ånd. I mellemtiden kan man altid drømme…

 

Den værste bryllupsgæst nogensinde

apr
24

Jeg elsker Thor Ragnarok. Den er alt for cool, så evigt fornøjelig og fantastisk. Den har bragt “sjov” tilbage i superhelte filmene.

Jeg så den i biografen og elskede den. Også selvom der sad en flok mouthbreathers bag mig og sparkede til min stol i begejstring over den fede film.

Så da den kom på dvd måtte jeg have den. Den var ligeså fed som jeg huskede det, cool og fantastisk. Så hvad var det der gjorde den her film anderledes? Instruktøren. Den særprægede og fascinerende new zealanske instruktør Taika Waititi. Ham med den fine vampyr film What we do in the shadows.


Jeg er så hip og quirky!

Efter filmen skyndte jeg mig at se den igen. Men nu med kommentarspor. For at se hvad den sjove mand havde at sige. For at se hvordan han havde forandret Marvel til noget nyt og spas. Og… så begyndte det.

Det viser sig at Taika er en af de mennesker der bare synes han er alt for sjov. Hele tiden. Og som gerne vil være festens midtpunkt. Og som danser manisk, også selvom det er brudevalsen og han ikke er gommen. Taika er den værste gæst jeg kunne forestille mig nogensinde, til noget som helst. Ham der ender med lampeskærmen, og som ikke tager skraldet når ens kæreste skælder ud.

 

 

Værste spilleoplevelse nogensinde…

apr
24

Helvedet er de andre. Jeg tror ikke Sartre var den festligste fætter nogensinde, men når jeg læser Milky Waiters historie, så er jeg på nippet til at give ham ret.

Den her fantastiske historie er fundet på det amerikanske website rpg.net, som nok er verdens største rollespils forum. På et tidspunkt snakkede folk om deres værste spiloplevelser nogensinde, og flere folk havde vilde og skøre oplevelser… men den her slår alligevel de fleste.

This is a bit long but…

I guess I will just have to mention my brief GMing to the brazilian police death squad.

Everything begun at my local gameclub (by local I mean the only one in a 4,000,000 people city) some five years ago. This club was run by a fellow hobbyist on weekends, was located at a big avenue and had a large ‘Camelot’ plaque hanging over the door with the picture of a knight. Needlessly to say it attracted a lot of curious people. Well, at the end of a Saturday afternoon of particularly intense WEG Star Wars playing I was approached by this timid skinny guy in his late twenties. He had been watching the entire session and was almost apologetic about coming forward to talk to me. Anyway he lived just 3 blocks away and he loved “games”, so he wanted someone to GM a game for him and his “work colleagues”. They had never roleplayed before. He seemed a nice, clean, eager-to-play guy, so I invited him and his buddies for a AD&D game in the club, the following night.

Nothing would have prepared me and the other player (the club owner) for the cast of foul characters arriving at the club the next night. Just to contextualize the many non-brazilian readers in this thread, there are two kinds of police in Brazil: the semi-illiterate oppressive superviolent military police, and the corrupt immoral wiseguy detective/mobster types from the civilian police. These guys were the second type.

These four men (the skinny guy only showed up later) were villain prototypes and had intimidation skill points worth entire 20th level characters. Even when they nicely said hello they had menace written all over their foreheads. It was night, but they were dressed like beach tourists, wearing soccer team t-shirts and sandals. There were so much male jewelry as to make Mr. T look like a girl playing child´s bijouterie. All of them had pistols attached at strategic holsters in their bodies, at least one of them had knives, and all of them were anxious to play the nice “game of dice”.

I should see the size of the problem when a huge black man put two bottles of smuggled whisky on top of the table we would play. He seriously asked me if that was booze enough for all of us (two bottles for 7 people). I replied I didn´t drink. He said he would freeze the liquid for me to eat it and his mouth opened in a big smile filled with golden teeth.

Anyway the quarreling began when I showed them the pre-gen characters. All of them “wanted to be the master”. There were also quarreling about who would get which character (they were choosing by the pictures). But that was mild quarreling and they calmed down as their heavy drinking and joint smoking ensued. Oh, and they also loved the dice.

The game finally began at the tavern where I had planned the characters to meet and the players to familiarize themselves with the blessed and (to them) newly-perceived freedom a player has in a RPG. They caught on fast enough with IC dialogue, and besides the incessant joint passing and abusive drinking the players were concentrated, with cellphones turned off and all.

That´s when the prostitutes arrived.

Unknowingly to me and the club owner, skinny guy had arranged for two prostitutes, old acquaintances of these guys, to meet at my friend´s gaming club. Things went downhill from there, with the women disrupting the game and the telling of IC mixed with OOC murder stories. By this point my friend made the second mistake of the evening, trying to stop the game by telling me he was late and had to close the club and stuff. The murderous cops didn´t take his intentions well, and started to get all serious and quiet, trying to intimidate my friend. After all, he wasn´t being a nice host, since they had brought the booze, the girls, the drugs and the guns, and they were not going to leave before knowing “who won” anyway, since everyone of them had (of course) bet 50 bucks his character would “win”.

So I wrapped things up by having an all-out combat between the characters, while a detective banged one of the girls against a wall 4 feet away. The winner got 200 bucks and a knuckle-duster, they all had a blast and left me and my shaking buddy glad we were left alive . We never saw any of them again, not even skinny guy.

Maybe not too creepy, but then again my experience is limited.

https://forum.rpg.net/showthread.php?369229-Necro-Creepiest-Person-You-ve-Ever-Gamed-With-Part-Deux/page9