SUPERKULTUR

Harlan Ellison

jun
29

Jeg er nok blevet for gammel til de store fanboy-følelser, men jeg kan ikke komme udenom, at det gjorde lidt ondt et sært sted indeni at starte dagen med nyheden om, at Harlan Ellison er død. Jeg snuppede Shatterday fra reolen til turen på arbejde, og det gjorde ikke det hele bedre, at den første historie er “Jeffty is five” – som ikke alene er koncentreret Ellison, men også en stærk historie om forsøget på at bevare fortidens magi omkring sig.

Christian Haun nomineret

jun
16

Mit læsehumør bevæger sig gerne i nogle bølger – jeg har perioder, hvor jeg går meget op i at læse den fantastik, der kommer på dansk, og perioder, hvor det helst skal være science ficton på engelsk (og en masse indimellem, deriblandt en tilbagevendende omgang “Jeg bliver nødt til at genlæste et par Discworld). Det er meget få danske romaner, der kan følge mig på tværs af de her bølger som litterære beach bums, der nyder havet uanset vejret. Grete Roulund, hvis vi skal nævne én, der har den fordel af være afdød og derfor ikke kan komme til at stå i vejen for sine egne værker. Og Christian Haun, hvis der skal sættes navn på en, som (heldigvis) stadig er aktiv.

Haun har været væk nogle år, men vendte for nylig tilbage med Hus år hus, som jeg har anmeldt ovre på Horsens biblioteks side – og med et interview her. Den er desværre gået mere eller mindre upåagtet hen, hvor Hauns tidligere værker har haft en tendens til at blive lovprist af anmelderne, men slet ikke samlet op af læserne, som de fortjente det. En god grund kan jeg ikke give, for Hus år hus fungerer på flere planer og viser et forfatterskab i stadig udvikling (men jeg kunne være fristet til at pege på det faktum, at den er udkommet på mellemgaard, hvilket er lidt som at lave en utroligt smuk statue i smør – det er måske let at arbejde med, men det holder ikke i det lange løb).

Men det var nu rart at se i ugens Weekendavisen, at bogen ikke er gået helt upåagtet hen – Haun er nemlig nomineret til Bukdahls Bet – den smalle litteraturpris. Den “går efter den meget, meget ekslusive digtsamling eller kortprosasamling eller eksperimentalroman eller hybridhvadsomhelst – grundet de øvrige prisers almindelige poesidiskrimination kan enhver digtsamling nu om stunder gå for at være meget, megetmgeget eksklusiv”, så det er ikke den bestsellerliste, hvor jeg gerne så den, men det er da noget.

BONUSFAKTUM: Hvis man tjekker avisdatabasen Infomedia for Harlan Ellison (som man jo gør, når man keder sig), er en af de eneste artikler, der dukker op, et interview med Haun.

The madness of Grant Morrison

maj
17

Grant er bimlende skør. Jævnt sær og mærkelig. Det er min konklussion efter at have læst Morrisons kombinerede selvbiografi og superhelte kulturhistorie Supergods.

Som knægt vandrende han rundt i Skotland som knægt, og forsøgte alle ordbogens muligheder for at finde kodeordet, der ville give ham Captain Marvels kræfter – og nu var Shazam jo ulykkeligvis taget. Det er ikke så sært, der har vi måske alle været. Næh, der hvor han virkelig besluttede sig for at skrue særheden op på 11, var den gang hvor han kastede sig over transkøns chaos sexmagi. Med sig selv som transvistit chaos magikeren. Eller der hvor han i Katmandu, fik det vildeste LSD trip og brugte det som plottet til The Invisibles.

Ingen har lyst til at røre sexmagikerens kuglepen…

Men han er dælme også cool. Efter at have set Netflixs Happy, hvori den flyvende enhjørning og hemmelige fantasiven Happy, teamer op med den afdankede strømer Nick Sax, for at finde fantasivennens ejer, så må man konkludere at han er crazy bonkers.

Det er en fabelagtig serie. Sjov og underholdende på en sindsyg måde. Jeg er helt pjattet med den. 8 afsnit, og ikke noget med ligegyldige filler afsnit eller uinteressante b historier. Den blev sendt i december på SyFy, og den må siges at være den perfekte modgift mod al den trælse julenisseri. (Også selv om jeg først så den her i maj). Og selv om der er et sjovt blåt fantasidyr med, så er den ikke for børn. Den er sjov, men kun for voksne.

Skal jeg se den igen? Absolut. Det bliver super her til jul. Og der kommer en sæson to.

Nyheder fra fremtiden

maj
13

Der går rygter om at Denis Villeneuve skal lave en ny Dune film. Det ville jo være ganske fantastisk. Han har er en interessant filmmager. Blade Runner 2049 var awesome cool, og Arrival også lækker (omend jeg ikke var helt blown away over intrigen og plottet. Men filmen var bestemt cool).

Det eneste der vides om remaken, er at Denis siger at

Eric Roth wrote the first draft, and I worked on my side afterward. I have not had such fun on the creative side since Incendies! My wish would have been to make both films at the same time, but it will be too expensive. We will do them one at a time

Der siges også at der er tale om at lave to film. Det bliver under alle omstændigheder spændende at se hvad det bliver til. Men der går nok noget tid, før der dukker noget op. Der står endnu ingenting på IMDB.

Der er herfra jeg har planket oplysningerne:
wegotthiscovered.com/movies/denis-villeneuve-provides-update-dune/

Sci-Fi Con i Randers

apr
14

Der er sci fi con i Randers i dag. Jeg bor i nærheden, men skal ikke med. Fordi: årsager.

Men derfor kan man jo stadig lige give et venligt nik til connen. http://scificon.dk/

Der kommer cosplayers, skuespillere, stande med alskens fantastiske ting, Jacob Stegelmann og Sven-Ole Thorsen. Det skal nok blive spast.