SUPERKULTUR

1. MAJ

maj
01

Idag er det 1. maj, 2019, Arbejdernes Internationale Kampdag! Og selvom det – nu om dage – måske mere handler om nogle fadbamser og nogle forkølede taler (“Kammerater! Vi er samlede hér idag, for at …… ja, et eller andet – skål! Jeg mener: Rød Front!”), så bunder det i både en samfundsanalyse – begået af d’herrer Engels, Marx, Lenin m.fl. – og en gedigen “Future History”.

Billedresultat for 1 maj
som sædvanlig regner det og er pissekoldt

I henhold til marxismen sér samfundsudviklingen sådan hér ud: – Ur-kommunisme, Slave-samfund, Feudalsamfund, Borgerligt samfund, Socialistisk Samfund (nej vi har ikke!) og Kommunistisk samfund. De forskellige trin er afhængige af den teknologiske udvikling – og det kan man altsammen selv læse mere om, anderswo (pas nu på ikke at kløjs i Proletariatets Diktatur og Negationens Negation – men bemærk dog at “dialektisk materialisme” har interessante “gudbørn”: – “Schumpeterian Chock” (Økonomi), Punctuated Equlibrium (Palæontologi) og Bølge/Partikel-problemet (Fysik, Kosmologi)).

“Future History” kender vi fra science fiction. Heinlein havde én, Niven har én, Asimov havde i den grad én, og Poul Anderson konstruerede også én (faktisk to – men skidt med det). Vi taler om The Polesotechnic League og The Terran Empire. Faktisk udspringer det sidste af det første – sådan er det (jvnf. ovenfor – hæhæ – selv en libertær amerikaner slipper ikke!)

Hérunder har vi lige et gruppe-portræt af den polesotekniske ligas fremskudte krejler-falanks:

Billedresultat for the polesotechnic league
Chee, Falkayn og Adzel
Det er John Schoenherr, der har malet dem

Det er egentlig ret sjovt, at Anderson griber tilbage til hanseaterne, de Lübeckske (Lybske?) købmænd, og konstruerer sin figur Nicholas Van Rijn over Christian IV i form og statur (Nej, Chr. 4-tal byggede ikke Rundetårn – det gjorde murerne og tømrerne). Men hvorfor faen Rembrandt skal blandes ind i det (det er hans efternavn), sé, det vides ikke. Men flot ser det ud!

I henhold til Anderson er det således Christian d. 4. – undskyld: Nicholas van Rijn, der gennem sin entreprenante “købmands-virksomhed”, across the universe, skaber grundlaget for det feudale “Terran Empire”.

Billedresultat for the man who counts
Vi bringer lige et billede af Christian IV
Kunstneren hedder Michal Whelan

I historierne om Den Polesotekniske Liga, er det oftest van Rijns protegé, David Falkayn, der er hovedaktør, med samt hans kompatrioter: Kattevæsenet Chee og den kentauroide drage Adzel. Og i beretningerne om det senere Terranske Imperium, hedder hovedpersonen Dominic Flandry. Man bemærker initialerne (gør man ikke?), og der ymtes da også noget om, at de to kanutter er i familie med hinanden – på sådan en seks-syv hundrede års afstand, men hva’ faen; er det Future eller det ikke Future, que’s que ce?

Men hvor Falkayn “kun” er Falkayn, i alle de historier der handler om ham (og van Rijn og alt muligt), så er Flandry en figur der udvikler sig – dvs. han bliver ældre og stiger i graderne – fra fodtusse til vice-admiral.

Vi har et ungdoms billede:

Billedresultat for ensign flandry
Det er Flandry til venstre (og han får et forhold til dullen t.h. – det er ikke Chee)
Maleristen er igen Whelan


Og evigt er han på jagt efter den “sande kærlighed” (og finder den, og mister den), samt beredt på at tilbageholde “Den Lange Nat” – Imperiets uafvendelige fald (tjek Gibbons – og nu du er igang: tjek Asimov OG Gibbons – tjek i det hele taget “Imperium”; start med Wikipedia).

Poul Anderson er i mange sammenhænge lidt oppe at køre på, at han har en skandinavisk baggrund. Det kan man se på mange af de navne han beklæder sine figurer med, og man kan navnligt se det ifht romanen “Tau Zero”, der både er en – hm – palimsest over Harry Martinssons “Aniara” samt bygger på ideen om et “skandinavisk” verdenssamfund. Dette kun nævnt fordi Harry Harrison, der faktisk har boet i Danmark (og rigtigt mange andre steder), i en historie om The Stainless Steelrat bygger handlingen op omkring en særlig planets højtideligholdelse af “Grundlovsdag”.

Billedresultat for the stainless steel rat
The Rat – jeg ved ikke hvem der har malt ham, og han har heller ikke noget med sagen at gøre.

Men altså: – i en af sine ungdomseskapader, som agent for Imperium Terra Cognita – om man må være så fri – nemlig i historien “A Message In Secret”, fra samlingen:

Relateret billede
  • er stakkels Dominic Flandry havnet på en vildt fremmed, og hidindtil glemt, planet, hvor nogle fæle efterkommere af nogle sovjet-russere kører rundt på nogle motorcykler som man skal styre med knæene.
  • Stakkels Dominic er “in dire straits”, for skulle de der fæle sovjet-kommunister nu finde ud af, at han er agent for Imperiet, så står den på borscht, gulag og nakkeskud. Så hans “objektiv” er at komme derfra – men hvordan? På en eller anden måde må han have sendt et signal ud i verdensrummet, så der kan komme en redningsflåde. Han ransager derfor sit samlede tankegods, og får lidt hjælp – (!) – af et lokalt tøsebarn, og kommer på en genial idé. Det er er nemlig snart 1. maj, og det får han så overbevist den sovjet-kommunistiske øvrighed på planeten om er noget at fejre. For det gjorde deres forfædre. Og han skal på det bestemteste nok stå for udsmykningen til denne Arbejdernes Helligdag. Ikke noget dér, kammeratnik!
  • Ergo: – to fluer med et smæk:
Billedresultat for flandry a message in secret

Og når han så er færdig med at male på alle pylonerne, over hele den ganske sovjet-russiske hovedstad på planeten, hvad står der så?

MAYDAY MAYDAY MAYDAY

Så fortsat god 1. maj, og på lørdag har JEG fødselsdag: May the fourth be with me!

Billedresultat for når jeg ser et rødt flag smælde
Når jeg ser et rødt flag smælde,
På en blank og vårfrisk dag ….

Scifihaiku

jun
09

Electric sheep? No
The new black: atomic sheep
Everyone wants one!

Motivation, tak!

jun
08

Jeg spiller mass effect 2 for tiden. Det er et fantastisk spil. Sjovt, interessant og spændende. Et lækkert skyderollespil, som nok må siges at være et af de bedste spil i genren. Det er ikke første gang jeg spiller det, så det er ligeså hyggeligt som at tage en tur i en gammel klassisk bil, man har haft stående længe.

Jeg er generelt helt forgabt i det spil, hele spilserien er übercool. Eller næsten. For slutningen er jævnt forfærdelig. Der kommer endelig motivationen og begrundelsen for hvorfor de slemme technorædsler gør som de gør. Og den stinker big time.

I mass effect 1 ville Reaperne, de onde technorædsler og levende rumskibe, indtage galaksen hvert 50000 år for at høste intelligent liv. Man fandt ikke ud af hvorfor, men de havde tydeligvis en plan.

I toeren vil de onde reapers hugge en masse mennesker, for at bygge en ny reaper. Nasty, ikke nok med at de kommer for at myrde os, de vil også bruge os til at skabe nyt liv for sig selv.

I treren vil de onde og forfærdelige reapers indtage galaksen og fjerne alt højere liv fordi kunstigt og biologisk liv altid er ude efter hinanden… What? Jeps, planen er at gøre plads til den næste omgang biologisk liv, der så selv kan skabe deres robotter og technoslavere. På den måde kan cyklussen køre for evigt.

Well, det var bestemt ikke lige det, jeg havde forestillet mig, der var begrundelsen for den onde og nederdrægtige opførsel.

Yeah, skyd den kilometer høje technorædsel med din pistol…

Det samme problem gør sig gældende i Revelation Space.
Der har vi de forfærdelige Inhibitors. En skummel og nederdrægtig technorædsel, fra galaksens tidligste civilisationer, der kun lever for at udslette intelligent liv, der opnår et vist technologisk niveau… alt sammen for at gøre det nemmere, at forberede galaksen på sammenstødet med Andromeda om 2 milliader år. Yeah – de frygtindgydende Inhibitors er i virkeligheden flyttemænd og opsynsmænd, det er nemlig nemmere at flytte planeter, når beboerne ikke er techsavy nok til at gøre modstand.

Og hvis vi lige skal tage et tredje eksempel. I rollespillet Eclipse Phase er menneskehedens AI forsvarsnetværk TITAN gået amok, og har erklæret krig mod menneskene. For en generation siden gik den rogue, myrdede og hærgede og huggede alle de menneskehjerner den kunne finde.
Hvorfor? Jo, den var blevet inficeret af en alien computervirus, der var blevet sendt ud i rummet for millioner af år siden af aliens fordi… ja, det får vi faktisk ikke at vide. Det har spilforfatteren besluttet sig for er spillederens egen beslutning. De kommer med en håndfuld forslag, men ikke nogen canon begrundelse. Bløh…

Uden en ordentlig begrundelse for hvorfor de gør deres nederdrægtige gerninger, så er det bare en litterær udgave af et spøgelseshus. Jumpscares og høje uhyggelige lyde.
Hvis motivationen ikke virker, så falder resten af historien ned som en dårligt lavet souffle.

 

Luftpirater

apr
13

Luftpirater hører en anden tid til. De startede med Robour, Luftens Hersker, og havde deres storhedstid gennem de første tre årtiger af det tyvende århundrede. For mig har de altid stået for en fantastisk dieselpunk stemning. Disse heroiske mænd og kvinder, der kastede sig op i deres fantastiske maskiner, og bekæmpede overmagten, kinesiske slavehandlere, onde industrimagnater, vanvittige videnskabsmænd og nederdrægtige skurke og allround slyngler. Men er ligesom rumpirater, en ting der kun bor i fantasien… eller gør de?

I 1917 patruljerede L23, en tysk zeppeliner over nordsøen, da den spotter den norske bark Royal på vej mod England. Kommandant Bockholt smider en bombe foran skipet, og beordrer sine mænd til at borde det. Der opdager de at Royal sejler med krigskontrabande (minetømmer), og beslaglægger skibet. Bockholt sender en prisekommando på 3 mand over for at tage kontrol med Royal og sejle det til Cuxhaven. Her forbliver det i tysk tjeneste indtil 1923, hvor det bliver hugget op.

Klassisk luftpirateri. Og oven i købet med en zeppeliner. Så bliver det ikke meget bedre. Well, hvis nogen havde haft en jet pack på, så…