SUPERKULTUR

Åh, Japan…

jul
08

Jeg er ret vild med japansk anime og manga, jeg synes det er ret fantastisk, fyldt med store følelser og enorme kamprobotter. I hvert fald dele af tegneserierne. Det japanske tegneserie marked er jo balstyrisk stort, og dækker alle mulige og umulige genrer. Alt fra de føromtalte kamprobotter over highschool dramaer til kungfu action.

Og så er der de sære tegneserier. Dem med lidt for mange tentakler og unge skolepiger. Og det er nok i den kategori vi skal finde Transformers Kiss Players.

Just the facts: Transformers Kiss Players var den primære japanske transformers serie fra 2006-2007. Den bestod af både en mange tegneserie og en ugentlig radioepisode.

I serien opdager transformerne at de kan “power op” ved at unge piger kysser dem, hvorefter de transformerer sammen og går på wacky adventures. Umiddelbart skulle man tro at en serie med kæmperobotter og deres pigevenner, ville henvende sig primært til unge piger, men sådan forholder det sig nok næppe med den her serie… Næ, hvis man kigger lidt forsigtigt på tegningerne, figurerne og den generelle advarsel om at legetøjet kun er til 15+, får man hurtigt en fornemmelse af at det her bestemt ikke er for børn.

Næ… slet ikke for børn

Næ… radioepisoderne er tilsyneladende fulde af seksuelt ladede sætninger som f.eks. når Optimus Prime siger at han synes det er rigtigt rart, når Marissa gnubber kanten af benzintanken… Og skønt de unge kvinder i serien er gamle nok til at kunne køre bil, så er de bestemt tegnet til at ligne jævnt unge piger.

Der er også et væld af ulykkelige tegninger, hvor kvinderne bliver oversprøjtet med… forskellige biomekaniske væsker, viser trusser og andre forfærdeligheder. Folk kan selv google det. Hvis man har lyst. En god del brain bleach er påkrævet for at glemme dem.

Heldigvis i sæson to, skiftede fokus fra pedo bear territorie til mere normalt mange magical girl tegneserier. Men vi skal nok ikke forvente at de kommer til at influere Michael Bay film serien, på trods af at han også nyder at vise… visse ting i sine film.

Yes… robot kugler.

Overraskelse to the max

jul
05

Jeg har en tendens til at læse tegneserier på toilettet. Nogle tegneserier er bedre end andre til toiletlæsning. Dilbert og Akira er rigtig gode, Sandman er pænt ringe. Problemet med Sandman er at den er alt for teksttung, til at fungere godt til et par minutter i ensomhed på tronen.

Så derfor læste jeg Sandman i sofaen og nød hvert sekund. Det er en fabelagtig tegneserie, men også ofte lidt uigennemskuelig. Spørgsmål som f.eks. “Hvad foregår der, hvorfor ender den som den gør og hvad handler den egentlig om” trænger sig på. I en søgning på forklaringer, kastede jeg mig over Wiki siden, for at se om andre fans havde kommet med fine fortolkninger der kunne kaste lys over serien. Og det var der, at jeg blev overordentligt overrasket.

Det viste sig at karakteren Lucifer, fra Fox showet Lucifer, der ikke blot er underverdenens hersker, ærkedæmon og god til at spille klaver – og som hjælper politiet med at opklare mysterier i sin fritid… er basseret på Sandmans Lucifer. Også dæmon, underverdenens hersker og god til at spille klaver… men som på ingen måde hjælper nogen med at opklare noget som helst.

Serien Lucifer er ganske spas og underholdende, men heller ikke mere end det. Den virker som et afsnit af en CSI serie. Den mangler bid. Det kunne have været interessant, hvis tv producerne havde turdet lave en serie, der lå tættere op af tegneserien.

Hellboy

jun
20

Ingen superhelt er for evigt død, og det ser ud til at Hellboy heller ikke er helt færdig. Med Hellboy in Hell troede jeg faktisk at det var slut med karakteren, og at Mignola ville fortsætte med BPRD serien og vise hvad der sker i den apokalyptiske verden efter Hellboys død.

Men nu ser det ud til at der kommer nye Hellboy udgivelser (det har der faktisk gjort noget tid, jeg har bare ikke været klar over det før nu). Serien Hellboy and the BPRD starter tidligere i Hellboy kronologien med 1952, og for hvert trade paperback går serien et år op i tid. Der er udkommet tre samlehæfter indtil videre og den seneste kom i januar i år, så der går nok lidt tid før den næste kommer.

Med undtagelse af det første hæfte, så er serien i stedet en antologi, med små stand alone historier. Og det format har altid passet Hellboy godt. Jeg har ikke læst nogle af de nye endnu – som bekendt troede jeg han var forsvundet for tid og evighed – så jeg ved ikke om de er gode. Men jeg skal da helt sikkert have fat i dem, næste gang jeg er i Fantask.

 

Manden med den vildeste pistol – nogensinde

maj
22

Blame! er en mærkelig og fantastisk tegneserie. Den er skrevet og tegnet af Tsutomu Nihei, som oprindeligt er arkitektstuderende. Det kan man godt mærke i hans sære og forunderlige cyberdungeons. Seriens undertitel er fantastisk. Den har to, “Maybe on Earth, maybe in the future” og “Adventure seeker Killy in the cyberdungeon”.

Den udtryksløse Killy vandrer rundt i Byen, en giganorm konstruktion, på jagt efter Net Terminal genes. Det er den eneste måde de forskellige mennesker og postmenneske stammer, der lever hemmeligt og skjult i byen, har for at få kontrol over den. På et tidspunkt i fortiden skete der et eller andet kataklysmisk, og byen skred ud af kontrol.
Menneskene mistede adgangen til de øverste lag af net sphæren uden net terminal genet, og dem der forsøgte alligevel, slap horder af dræbende Safeguard robotter løs.

Hvor stor Byen er, er lidt usikkert. Men folk på Intarwebbet har regnet frem til, at det nok er en Dyson Sphere med en radius ud til Jupiter.

Vi ved ikke hvem der har sendt Killy i gang med hans ensomme mission. På et tidspunkt i starten af serien kommer der en kvinde med en elevator, for at hente en død dreng, som måske havde de eftertragtede gener. Vi ser hende aldrig igen og hun bliver aldrig omtalt igen.

Silicon Væsnerne er Killys primære fjende. Deres formål er at få fingre i net terminal generne, og dermed adgang til Net Sphærens øverste niveau og kontrol over alting.

Den anden fjende er Safeguard, en indbygget måde som net sphæren beskytter sig selv. I løbet af de mange årtusinder er deres formål degenereret, så nu søger de aktivt for at slå alle mennesker ihjel. Og skønt Net Sp


Fra Anime filmen, som kan findes på Netflix. 

Tilbage til Killy, manden med pistolen. Den er ikke stor, men er frygtelig imponerende. En Graviton Beam Emitter. Den er så vild, at når Killy skyder den, så bliver han ofte fyret tilbage af en voldsom rekyl. Og når han skruer op for styrken… well, en enkelt gang blev hans arm flået i stykker af den enorme reyl.
Effekten er også derefter. Som regl dør de ting som Killy skyder på. En enkelt gang blastede han et 80 km hul i byen med sin skyder. Så Killy er klart manden med pistolen. Ulykkeligvis har skurkene også adgang til den slags legetøj.

Tegnestilen er vild og meget lidt japansk. Nogle gange er den så fyldt med action streger, at det gør den svær at læse og jævnt uigennemskueligt at lure hvad der foregår – andre gange er den smuk og stilren. Som oftest når der skal tegnes smukke og lækre, øde cyber dungeons. At Nihei var arkitektstudent fornægter sig ikke. Men en ting er helt sikker, jeg tror ikke han skal have lov til at tegne mit hjem.


Actionstreger to the Max!