SUPERKULTUR

Symptomer på fremtidschok

maj
17

Du kender det – den der svage, kognitive rystelse, hvor det går op for én, at man lever i fremtiden. Eller i én fremtid. Og måske ikke den rigtige fremtid (og nej, jeg taler ikke kun om, at Donald er præsident).

Der er ikke nogen righoldig medicinsk litteratur om emnet, men jeg er sikker på, at man vil kunne flere adskillige. Her er blot et par stykker, jeg har oplevet de sidste par dage:

  • Falde i staver, mens man læser en papirbog – men ubevidst scrolle lidt på siden for at sikre sig, at den ikke går i dvale
  • Gå en længere tur – og føle en vis tilfredsstillelse ved, at Algoritmens anslag på, hvor lang tid det ville tage, er forkert.
  • Læse en science fiction-roman og glemme, at den skal forestille at foregå i fremtiden

Flere?

Mikrofiktion

maj
02

Peter havde netop skyllet shampooen ud af håret, da en skikkelse passerede forbi på den anden side af badeforhænget. Luften stoppede på vej ind i hans lunger. Han var nøgen og sårbar under en svindende vandstråle, der var begyndt at blive kold, men han var ikke alene i lokalet.
Hans hjerne havde set nok horrorfilm til at vide, at det var en situation, hvor han skulle reagere. Men hans krop havde set for mange pornofilm til at reagere hensigtsmæssigt.

Det var akavet, da de fandt liget.

Lennon/McCartney/Lovecraft

apr
26

Blackbird, hvis nu Beatles have været lidt mere til Lovecraft: Dead Birds

 

Dead birds screaming in the black of night
Ttake these broken words and learn the cries
All your life
You were only waiting for the dread stars to be right
Dead birds screaming in the black of night
Go to the sunken isle and learn to see
All your life
You were only waiting for Cthulhu to be free
Iä Iä
Iä Iä, Black goat of the wood with a thousand young
Iä Iä
Iä Iä, Black goat of the wood with a thousand young
Dead birds screaming in the black of night
Take these broken words and learn the cries
All your life
You were only waiting for the dread stars to be right
You were only waiting for the dread stars to be right
You were only waiting for the dread stars to be right

Noget om religion

apr
20

Nu og da kommer jeg til at tænke på, hvordan jeg kunne have udviklet mig som menneske. Sådan en øvelse i kontrafaktisk autofiktion. Og som forfatterne gerne falder tilbage på 2. verdenskrig som det store skæringspunkt for deres forandringer, således tænker jeg på, hvad der var sket, hvis tingene havde udspillet sig anderledes, da jeg var i teenageårene. I ved, lige de der år i ombygningsfasen, hvor man kegler rundt mellem egoistisk grænsende til psykopatisk og gennemført lalleglad.

Jeg husker, at der i Melfars gader nogle gange fandtes diverse kristne, som gerne ville omvende os unge mennesker. Det tiltalte mig på ingen måde, men HVAD NU HVIS der havde været tale om Scientology i stedet?
Jeg kan se salgstalen for mig.
– Vi tror på, at folk har næsten uendeligt potentiale, især hvis de følger vores tanker.
– Vi tror på, at vore evner gør os til ethvert samfunds grundlæggende fundament.
– Vi er unaturligt kompetente, men alle andre hader os, fordi de er misundelige.
– Vi tror, at din egnethed kan kvantificeres, og det eneste rigtige er at tilegne sig mere.
– Vi tilbeder en science fiction-roman!
Unge Janus ville have været ekstatisk! Her var en knægt, der dyrkede naiv realisme, som var det bushido, og… vent…
Skrev jeg Scientology? Jeg mente Liberal Alliance.

Bare se – der er grundlag for en sammensværgelsesteori! Xenu Shrugged.

Et grafisk horrordigt!

apr
18

himmel
himmel
himmel
himmel
jord
jord
jord
dig