SUPERKULTUR

The Midnight Society

sep
30

Det her den mest underholdende Twitter-tråd (eller rettere: Twitter-monolog), jeg længe har set.

Stoker: Submitted for the approval of the Midnight Society, I call this The Tale of Dracula
Barker: ‘s dick haha
Stoker: stop it, there’s no sex in this >:C
Stoker: why are you all so into that gross sex thing?!
Stoker: why can’t you all be normal like howard?!
Lovecraft:[sweats]

Robot-scifihaiku

sep
29

Her robot husband
Started smoking after sex
Warranty voided

Hvem byggede månen?

sep
28

Hvad tænker du på, når du kigger op på nattehimlen, og Månen kigger tilbage? Formulerer du romantiske tanker? Indser du universets størrelse (som i Poul Andersons Hjernechok fra universet)? Bander du over, at Kubrick hjalp til med at fake månelandingen? Eller smiler du ved tanken om Buzz Aldrin, der gør sit bedste for at ommøblere en sammensværgelsesteoretikers ansigt? Hvis du er den her fyr, er din første tanke “Fuck it, en eller anden dag vil jeg rejse 4,6 milliarder år tilbage i tiden og bygge den måne!”

Hvis der nogensinde skal skabes en målestok for, hvor god en sammensværgelsesteori er, må et af de elementer, der skal tages i betragtning, helt klart være størrelsesorden. For nogle få tusinde mennesker, der skulle kunne enes om ikke at diskutere en falsk månelanding, er én ting – ideen, at vor måne er kunstig og skabt af os selv, er bare på et helt andet niveau. Det er som at stirre ind i en fremmedartet monolit og udbryde “Min gud, den er fuld af halvhjerner!”

Samtidig er det en teori, der kender sine klassikere – for ikke alene er Månen falsk… Frimurerne kender til det! Nogen burde lave en afhandling om sammensværgelser og remix-kultur. Jeg er ret sikker på, at de var i gang med det lang tid før hiphop.

Måske vil dine tanker være anderledes, næste gang du ser på månen; om ikke andet vil de i al fald være det ved den næste solformørkelse (måske vil du fnise lidt for dig selv).

First Message – Eclipses

Solar eclipses happen when the shadow of the Moon covers the surface of the Sun. Total solar eclipses are very impressive and for one important reason: when seen from the Earth the disc of the Moon is exactly the same size as that of the Sun. This isn’t the case but is a line-of-site effect. In reality the Sun is much more massive than the Moon but is very much further away. Solar eclipses are a near miracle and they don’t happen anywhere else in the solar system. The only reason they can occur is because of two factors. The Moon is 1/400th part the size of the Sun, and the Moon is capable of standing at a position 1/400th part of the distance between the Earth and the Sun. How unlikely is that? If any message incorporated into the Moon was specifically designed to say “Look at me more closely” it is solar ecilipses.

Orker du ikke at hoppe ned i det kaninhul, der er hjemmesiden, har RationalWiki også en hurtig lille introduktion.

At bruge Dashiell Hammetts penge

sep
27

Lars Ahn har en ny roman på vej – en gotisk krimi ved navn Rød høst. Og hvis man er Dashiell Hammett-fan, vil man genkende den danske oversættelse af hans Red Harvest. Hvorfor den hedder det, fortæller Ahn lidt om her. Og apropos titler var hans forrige bog en novellesamling med en smuk en af slagsen: “Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos” – og hvis niveauet holder, er Rød høst værd at se frem til.

Men det var egentlig ikke reklame for reklamens skyld, der var pointen, snarere at det mindede mig om Emily Schultz, der brugte Stephen Kings penge. På grund af en titel.

I 2006 udgav hun romanen Joyland. Det er historien om teenageren Chris Lane, der i 1984 må se sin hjembys eneste spillehal (titlens Joyland) lukke – og hvad derefter følger. “Schultz bring the Cold War home in a novel set to the digital pulse of video games and the echoes of hair metal.” Hvilket for så vidt lyder ret fedt, men det er ikke det, der er interessant her. Det er det derimod, at Stephen King i 2014 udgav en roman med titlen… ja, Joyland.

Her dækker titlen over en forlystelsespark og året 1973. Og til at starte med var det en bog, som kun blev udgivet i papirform. Under stor fanfare, naturligvis, da King er en populær herre. Og uden tvivl en, der kan få oneclick-shopping-fingrene til at sidde løse på læserne. Så pludselig oplevede Emily Schultz en voldsomt stigning i salget af ebogsudgaven af hendes roman. Og dertil en lang række etstjernede anmeldelser, der gerne kredsede om, at der ikke var meget Stephen King i Stephen Kings seneste roman.

Men i det mindste var der pengene.

Og det blev til bloggen Spending the Stephen King Money, hvor hun listede alt det, hun købte for de digitale penge. Og forsøgte at gætte, om hendes forfatterkollega ville sætte pris på købet.

PURCHASE: Four extra (half) days of daycare.

COST: $180.00

NOTE: Novels and children need the same thing from you—time.

WOULD STEPHEN KING LIKE IT: Nothing is more terrifying than parenthood, and he’s visited that in a few books so, yes, he would like this!

 

 

Da jeg var ung

sep
27

Den her er hovedsageligt en hjælpende hånd til de popkultur-arkæologer, der om århundreder (eller årtier, alt afhængigt af Singulariten, Trumpulariteten eller diverse andre -lariteter) vil grave sig ned igennem Datasfæren og inde i dens sorte underbevidsthed, som vi i denne fjerne fortid kaldte internettet (det er en serie af rør).

Den overlegne papirteknologi har naturligvis overlevet, så der vil sikkert være dem, som har undret sig over fundet af denne bog:

Den indeholder, som jeg mener, at Simon betegnede det, “en række bitre tilbageblik fra en fremtid, der aldrig skete.” Dertil kommer (naturligvis) også en del science fiction-referencer. Der findes 22 eksemplarer, kan jeg afsløre, afleveret til en række nøje udvalgte individer, som har fået til opgave at udvikle “Sur gammel mand” til en kunstart og på den måde viderebringe bogens indhold til fremtiden.

Men fremtiden kommer til os alle (ulige fordelt), så nu ryger indholdet også på internettet. Simon har åbnet ballet og skabt kategorien, så fremover vil der liste sig lidt bitternostalgi ind på siden her. (Formatet er naturligvis åbent, så det er også en opfordring til at skrive med).

En tur i byen

sep
26

 

Jep, den er direkte hugget fra Allan kommentar.

Pop-scifihaiku

sep
26

New pop sensation
is actual sensation
“Great comeback for Fear”

Thelma

sep
24

Du tager en del art horror, en del socialrealistisk teenagedrama og en del Carrie – og med stor sandsynlighed får du noget, som vil irritere undertegnede. Med mindre, viser det sig, at resultatet hedder Thelma og er en norsk film. Jeg havde opfanget art horror-vibrationerne og var egentlig indstillet på at vrisse lidt ad filmen, men var noget overrasket over at blive fanget ind.

Titlens Thelma er en ung kvinde, der flytter hjemmefra for at starte på universitet. Det er selvsagt en situation, der lægger op til voldsomme forandringer i hendes liv og selvforståelse, og det bliver også snart tydelig, hvor grundlæggende rystet hun er. Hendes forældre er religiøse og sørger for konstant at holde en snor i hende, mens hendes omgivelser (og indre) opfordrer hende til at bryde den snor og finde sig selv. Snart er der en begyndende romance, der bliver drukket øl og så videre.

Og så går det galt.

Det viser sig, at der skjuler sig andet og mere dystert i Thelmas underbevidsthed end blot lidt syndige tanker. Hun begynder at få anfald, og mystiske ting sker.

Historien er ganske klassisk og set en del gange før – men sådan er det jo for de fleste historier, og her håndteres den med god finesse. Især i første del af filmen hentes der fortællestil fra socialrealistisk historier om stakkels unge mennesker, som vi kender, og det giver en god bund til den horror, der sniger sig ind. Der leges lidt med nogle klicheer (sorte fugle samler sig, når Thelma bliver presset), men de får aldrig lov til at tage overhånd (vi når aldrig helt derhen, hvor fuglene udspenslet angriber eller brager mod vinduerne). Og fra art horroren hentes en dvælen og nogle visuelt godt fungerende scener, som helt klart løfter filmen op.

Det er en af den slags film, som godt kan brygge lidt videre efter slutningen – selvsamme slutning, der virkede lidt letkøbt, men langsomt voksede med sine antydninger og konsekvenser.

Psykologisk scifihaiku

sep
24

What do you call it
When androids say the word ram?
A freudian sheep

GUDS LOV

sep
23

God said to Abraham: “Kill me a son!” Abe said: “You gotta be kidding!”

– Bob Dylan

Jeg stod forleden og snakkede med en ældre nabo. Han er “et kristent menneske”, som han selv siger. Jeg ved ikke, hvor galt det står til; om det er indre mission, jehovas vidner, pinsekirke eller hvad. Ihvertfald er “kristendommen” vigtig for ham.

Det er den ikke for mig. En religion der har et henrettelsesapparat som centralt symbol må jeg tage afstand fra. Og generelt tager jeg bare afstand fra religioner.

Nåmmen, vi står så dér og vender “verdenssituationen”, over hver sin sure pibe, og atter og igen kommer vi ind på “troen”. Hvilket ikke flytter nogetsomhelst, men som udgangsreplik siger han så: ” – jo, men du giver mig vel ret i, at De Ti Bud er udmærkede retningslinier, ikke?”

“Johe”, mener jeg, ” – det kan der vel være noget om!”, idet jeg husker at jeg selv har brugt det argument, samt at det er en udbredt opfattelse. De Ti Bud er udmærkede leveregler!

Men så blev jeg alligevel nysgerrig. Lad os lige se på “korpus”:

  1. Bud: Du må ikke have andre guder end mig (Okay, det kræver jo så, at der en “gud”. Det skal man lissom acceptere. Sjovere er det implicitte om, at det findes andre guder. Du må bare ikke have dem. Godt forsøgt! But no cigar)
  2. Bud: Du må ikke lave dig noget gudebillede (ikke engang af Gud? Fy, Michelangelo! Men da “du” heller ikke må ha andre guder – jvnf. §1 – what’s the problem? Jvnf. iøvrigt Muhammed-tegninger)
  3. Bud: Du må ikke tage Guds navn forfængeligt (altså, enten står der, at du ikke må bande! Det skal jeg satanbrækkemig nok selv bestemme, for satan. Eller også står der, at du ikke må sværge til Gud, hvis du kommer i klemme. Igen kræver det lige, at der i det hele taget er en “Gud”. Back to square one!)
  4. Bud: Du skal holde hviledagen hellig/du skal komme hviledagen i hu (vi er ude efter dem, der kunne finde på at arbejde om søndagen! Men der knytter sig noget andet til hviledagen/sabbatten. Thi i henhold til “Jubilæerbogen” skabte Gud englene på førstedagen, og der var de allerede omskårne, således at de kunne deltage i sabbatten sammen med Gud. Hvoraf følger at engle er hankøn, men også at sabbatten må være institutionaliseret af en “højere magt”, end Gud, siden Han holder den hellig. Ta dén!, søster lagkage)
  5. Du skal ære din fader og moder ( “Min familie følger Faders vilje”. Dette er konservativisme. Uanset hvor senildemente de gamle fjolser bliver, så har de alligevel evigt ret. Bliv ved din læst. Flyv ikke højere end vingerne bær’! Alt var bedre i gamle dage! De voksne ved bedst! Hej, Lars Græsted!)
  6. Du må ikke ihjelslå (Fino! Det lyder rimeligt. Lad vær’ og gå rundt og slå nogen ihjel! Problemet opstår, hvis det også omfatter andre organismer, end mennesker. Men lad os da nøjes med det enkle: – du må ikke slå andre mennesker ihjel! Fair nok! Point)
  7. Du må ikke bryde et ægteskab ( Qué? Why not? Hvis det går ad helvede til, hvorfor så dog ikke få det af vejen? “Fordi Gud siger det”! Dårligt argument, der kræver eksistensen af en gud! Ready player One?)
  8. Du må ikke stjæle (Den kan vi være med på. Men det kræver at vi anerkender “ejendomsretten”, som et gudsgivent – et “naturligt” – paradigme. Definitionen glimrer så dog ved sit fravær, for jeg vil påstå, at bag enhver formue ligger en forbrydelse. Så vi er tilbage i det konservative, det pro-kapitalistiske feudalsamfund, hvor hvad fatter gør osv. … )
  9. Du må ikke vidne falsk mod din næste (hvis der er nogen der kan forklare mig den, så kom frisk – jeg fatter den ikke!)
  10. (den er lang) Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, eller hans kvæg eller fæ, eller noget der hører din næste til (atter er vi igen i “ejendomsrettens hellige haller”. Endvidere kan vi se, at disse “ti bud” retter sig imod mænd. Jeg mener, hvad nu hvis “min næstes” hustru begærer mig? (ønsketænkning, javel). Og hvad menes der med “begærer”? Der står jo allerede, at jeg ikke må stjæle! Så kan jeg vel “begære” alt hvad jeg vil?)

Billedresultat for de ti bud

So, yes, so: – Vi står tilbage med to, nogenlunde rimelige bud, der ikke drejer sig om rigid konservativ samfundsopretholdelse: – lad vær med at stjæle; lad vær’ med at dræbe. Men det kunne vi sgudda nok finde ud af, uden ham dér Gud (der er så svær at få ud).

Relateret billede