SUPERKULTUR

Harlan Ellison

jun
29

Jeg er nok blevet for gammel til de store fanboy-følelser, men jeg kan ikke komme udenom, at det gjorde lidt ondt et sært sted indeni at starte dagen med nyheden om, at Harlan Ellison er død. Jeg snuppede Shatterday fra reolen til turen på arbejde, og det gjorde ikke det hele bedre, at den første historie er “Jeffty is five” – som ikke alene er koncentreret Ellison, men også en stærk historie om forsøget på at bevare fortidens magi omkring sig.