SUPERKULTUR

Hail Discordia!

jul
25

Illuminatus trilogien er nok den mærkeligste romanserie, jeg nogensinde har læst. Det er en hyldest til 60’erne og 70’ernes modkultur, hippier, hash, fri sex og konspirationsteorier, masser af konspirationsteorier. Den handler om hvordan de frie hippier i deres guld ubåd battler the squares, Regeringen, Illuminatien og udøde Nazister. Bogen er bygget på parodireligionen Discordianisme, som Wilson og Shea besluttede at bygge en myte op omkring.

It started with the Discordian Society, which is based on worship of Eris, the Greek goddess of confusion and chaos […] We felt the Society needed some opposition, because the whole idea of it is based on conflict and dialectics. So, we created an opposition within the Discordian Society, which we called the Bavarian Illuminati […] There were several Discordian newsletters written in the 1960s, and several Discordian members wrote for the underground press in various parts of the country. So, we built up this myth about the warfare between the Discordian Society and the Illuminati for quite a while, until one day Bob Shea said to me, “You know, we could write a novel about this!”

Det er en underlig bog. Som roman er den nok ikke ret vellykket, men den er meget festlig. Jeg blev aldrig helt færdig med den. Hvis jeg havde været et mindre ordentlig menneske, og kendt flere steder hvor jeg kunne købe stærk tobak, så havde det hjulpet. Både med at “forstå” romanens budskab (og afslutningen på 2001).

Som jeg er blevet ældre er jeg heller ikke sikker på at jeg køber ønsket om underlighed og wierdness. Hvis man kører det ud i det ekstreme så ender man med stridens orange æble… Donald Trump.