SUPERKULTUR

Stephen Hawkings tidsrejsefest #1

dec
06

Der findes et forbund, som eksisterer på tværs af tid og rum. Dets navn, som har måttet tage hensyn til dette, har dannet grundlag for en helt ny grammatik og er derfor svært at gengive her, men det er et forbund bestående af tidsrejsende.
Den første paragraf i deres reglement indledes med disse ord:
“Det er enhver tidsrejsende – eksisterende eller paradoksstabil – forbudt at kontakte eller besøge den 28. juni 2009 eller 30 megasekunder ad alle akser fra disse temporale koordinater.”
Disse ord efterfølges af adskillige terabyte data, hvis funktion er at lukke ethvert smuthul – og dem er der mange af, når vi taler tidsrejser.
Man behøver ikke være detektiv for at finde grunden til denne regel, for forbundet forstår vigtigheden af at dokumentere historien. Det kræver dog en vis ihærdighed, for forbundet dokumenterer både omfattende og effektivt. Men bruger man tiden, vil man finde en sanseemulation af tidsmaskinens opfinder og forbundets stifter.
Hans ansigtskulør og mimik siger meget, men ordene taler for sig selv.
“I kan rejse herfra og til evigheden på grund af mig, så I gør, som jeg siger. Da jeg var 12, holdt jeg en fest, og alle blev væk på grund af den infame lille Hawking. Jeg svor hævn, og tidsmaskinen eksisterer kun af én grund: så han kan føle, hvordan det er. Så hvis nogen af jer så meget som overvejer at tage til den fest, vil jeg kneppe jeres mor, bedstemødre, oldemødre og videre gennem tiden, til I bliver så indavlede, at I ikke kan kende forskel på sekunder og timer!”

Stephen Hawkings tidsrejsefest

dec
04

Det er svært at bevise, at noget IKKE eksisterer. Men det betyder jo blot, at man må tage alternative metoder i brug – i Stephen Hawkings’ tilfælde var det f.eks. den videnskabelige anvendelse af passiv-aggressivitet.

Den 28. juni 2009 afholdt den kørestolsbundne (og nu afdøde) fysiker en fest – der var balloner, der var champagne, og der var et velkomstskilt. VELKOMMEN TIDSREJSENDE, stod der på det. Desværre var det også en lidt trist fest, for ingen gæster mødte op, om de så var tidsrejsende eller ej.

Forklaringen, ifølge den forsmåede vært, var naturligvis, at invitationerne til festen først blev sendt ud dagen efter selve festen. Og at tidsrejser derfor skulle være modbevist. Indrømmet, det var måske ikke et endegyldigt bevis, indrømmede Hawking – gæsterne kan/kunne/vil kunne stadig møde op, hvis blot de er med på at destruere rumtiden.

Like any reasonable scientist, Hawking didn’t contend that his experiment constituted incontrovertible proof that time travel can’t one day be possible. At the festival in Seattle, Hawking noted that fellow theorist Albert Einstein “seems to offer the possibility that we could warp space-time so much that we could travel back in time.”

But Hawking cited one of his many disagreements with this idea.

“However, it is likely that warping would trigger a bolt of radiation that would destroy the spaceship and maybe the space-time itself,” he said.

Jeg legede lidt med alternative forklaringer på, hvorfor Hawkings eksperiment fejlede, for noget tid siden, men da han jo desværre rullede hen og døde, ventede jeg lidt med dem. Nu tænker jeg, at jeg vil smide dem op her som småhistorier det næste stykke tid – og invitere andre til at være med på det dybt videnskabelige undersøgelse af tidsrejsens mulige bekomst.

(og i forlængelse deraf har jeg oprettet en ny kategori, kaldet Fiktion, hvortil jeg har flyttet slige tekster overi – denne afart får sit eget tag).