SUPERKULTUR

Himmelfalden

sep
13

Netop som undertegnede igen griber sig til hovedet i et forsøg på at nærmest frenologisk massere hjernen i form til at forstå sammenhængen mellem rabiate fans og de mytologier de støbes af, så falder Peter Biskinds nyeste bog, The Sky is Falling: How Vampires, Zombies, Androids and Superheroes Made America Great for Extremism, lige ind i den daglige mediediæt.

Fra forlagets pressemeddelelse:

Are Batman and 24’s Jack Bauer heroic loners defending our way of life – or right-wing vigilantes attacking it?

Is Avatarjust a National Geographic version of Star Wars or a passionate assault on capitalism? And what about Game of Thrones– sword and sorcery fantasy, or lesson in mainstream politics?
Peter Biskind unravels two decades of pop culture to show how the TV and movies we love have taught us to love political extremism…
Welcome to the new normal.

Det kan ikke være helt tilfældigt at Biskinds bog udkom 11. september, for i en forsmag på bogen (gengivet her) fremhæves netop 9/11 som den destabiliserende begivenhed som forudsættes for en apokalyptisk zeitgeist. Forfatteren interviewes i anledning af udgivelsen på BBC’s Arts and Ideas podcast, tidssignatur 00.02.11-00.19.13.

Jeg er ikke en som får tilsendt forhåndseksemplarer, så jeg må vente med videre tolkning til min købte og betalte paperback lander, men umiddelbart ser The sky is falling rigtig interessant ud for enhver som har eller vil ha lidt kritisk distance til sin kulturfortæring.

Amazon-link

Gæt en film

jun
30

Vi brugte fredag aften på at gense en film – fordi der var gået så længe, at jeg troede, den var blevet bedre. Men hvilken film? Her er dagens chance for at score XP.

Maximum point: “Det er som Fredrik med bilen… bare med zombier!” som min kone sagde.

Medium point: Filmens sjoveste element er, at den har Peter Capaldi i en birolle som W.H.O Doctor – få måneder før han officielt blev udpeget som den nye Doctor Who.

Minimum point: Jeg overvejede at skrive noget sammenhængende om filmen. Var det sket, ville overskriften have været “Man gjorde en bog fortræd”.

Jeg er ikke med i filmen. Men det havde været federe, hvis jeg var.
ZombiePanda af RueYumi, CC BY 3.0

Day of the Dead: Bloodline

jun
24

Apropos den tidligere snak om fandom og berettigelse: jeg er ganske overbevist om, at mindst en af personerne bag Day of the Dead: Bloodline er blevet udsat for Romeros zombietrilogi på et kritisk tidspunkt af sin opvækst – og som en af de vandrende dødes bid har den smittet ham med zombievirussen. I stedet for lysten til at bide andre har den så givet ham (eller hende – assholery is equal opportunity) lysten til at smitte andre med sin kærlighed. Romero kunne skabe en nyklassiker på ganske få penge og en god portion vilje, så hvorfor skulle vor person så ikke kunne det samme?

Og på et tidspunkt er han så havnet i en situation, hvor nogen har sagt: “Hvad med at genfilmatisere Day of the Dead?” Den er seriens svageste kapitel, så det er nærliggende at tænke, at man endda kunne gøre det bedre. Så vi har en militærbase og en zombie, der udviser tegn på intelligens – men du ved: better and faster and stronger. Så zombien er en voldtægtsforbryder, der ser apokalypsen som et mindre afbræk i sit forehavende og infiltrerer militærbasen for at finde sin “udkårne”, Zoe. Max, som han hedder, glemmer undervejs alt om de begrænsninger, der normalt betegner en zombie… nej, lad mig omformulere: folk bag glemmer, at de laver en zombiefilm i stedet for en superpsykopatvoldtægtsmandfilm, og Max er ærligt talt blandt filmens mest intelligente karakterer.

Men har det noget som helst med Day of the Dead at gøre? Udover lidt fifleri med Max’ visuelle side: nej.

Day of the Dead virker som resultatet af fanberettigelse koblet med Dunning-Kruger. Der er den særlige scorecard crowd-tilgang, hvor originalens kvaliteter må gøres til noget, der kan måles og vejes, og i den her genre er den letteste måde at gøde det, at se på effekter og mængden af blod. Så blodårer er eksplosive, og der er et godt body count, og der er ingen tvivl om, at folkene bag har syntes, det var fedt med.

Men det er det ikke. Det er dumt på den der måde, som ikke engang er sjovt.

Cargo

jun
01

Jeg kan gode lide zombiefilm. Beklageligvis er det meget ofte en forkortelse for “Hey, gutter, jeg har lånt et kamera, og Steven kan finde ud af at lægge noget make up, skal vi ikke lave en film?” (jeg forestiller mig, at fremtidens unge vil forsøge at sælge content til Netflix i stedet for at have en limonade-bod ved vejen). Så det er rart, når der kommer noget med lidt professionelle bag kameraet, også selv om det måske ikke er en film, som tilfredsstiller behovet for kannibalisme, hovedskud og eksplosiv selvopofrelse (så har vi heldigvis altid Zack Snyders Dawn of the Dead, når det skal dækkes – på grund af den kan jeg tilgive ham… meget, men ikke alt).

Cargo, der lige er kommet på Netflix, er en stille og rolig zombiefilm med Martin Freeman i hovedrollen. Jep, stille og rolig – med en meget lille mængde hjernespiseri, men en god intensitet på trods af en historie, der bogstaveligt talt foregår i gåhastighed. Vi befinder os i Australien, kort tid efter apokalypsen – Freeman forsøger at ride stormen af sammen med kone og barn ved at holde sig på en båd på floden. Det går naturligvis galt, og snart er han på vej gennem bushen med et (heldigvis forbløffende velopdragent) småbarn på ryggen. Der slår han følge med den indfødte Thoomi.

Kombinationen Freeman og zombier kildrer nok umiddelbart lidt forventninger om noget i retning af Shaun of the Dead, men det er nok svært at ramme fjernere fra målet. Billedet af skuespilleren som grundlæggende funnyman er faktisk med til at gøre forholdet mellem ham og konen så meget mere menneskeligt, uden filmen skal overforklare. Og han glider uden problemer videre i rollen som mere og mere presset mand.

Tilsæt lidt gode detaljer omkring filmens zombier, som gør dem lige dele virkelige og nærmytologiske, og du har en stram, virkningsfuld film med toner af velfungerer 70er-lavbudgetsintensitet. Den er helt klart værd at se.

Cargo er baseret på denne kortfilm fra 2013:

Scifihaiku

maj
15

Brains brains brains brains brains
Brains brains brains brains brains brains brains
Zombie haikus suck

Zombier!

apr
17