POETISK DEPRIMERENDE UNDERGANG. Krigen truer Viriconium, og en gammel soldat må vende tilbage for at kæmpe mod en mekanisk trussel, der allerede én gang har ødelagt verden.

Vi befinder os langt ude i fremtiden, efter adskillige storslåede kulturer er opstået og gået til grunde, hvor Jorden er gammel, og menneskeheden er ganske bevidst om, at man er gået ind i den sidste fase, the evening cultures. Den vigtigste by på Jorden, selve civilisationens centrum, er Viriconium.

tegeus-Cromis er tidligere soldat i kongens elitekorps, the Methven, nu eneboer og mere poet end kriger (mener han da selv). Han bringes tilbage fra sit selvvalgte eksil, da krigen igen gryer: to dronninger slås om herredømmet over Viriconium, og i den krig er blevet genoplivet noget, som får konflikten til at handle om andet og mere end magt, måske selve menneskehedens overlevelse. Altødelæggende, glemt teknologi vandrer ned fra Norden og dræber alt på sin vej.

”The Pastel City” er lidt en torn i øjet på mig – af den grund, at jeg principielt ikke bryder mig om blandingen af science fiction og fantasy. Og selve handlingsplanet i romanen er fantasy: Viriconium er truet, og tegeus-Cromis må samle sine gamle kampfæller for sammen at drage ud på et togt, der skal redde byen. Der er masser af action og humor. Men SF-delen forlener historien med en vis tristhed, der klæder den velkendte historie godt – der er ingen magi i ”The Pastel City” og ingen illusioner om, at de tidligere kulturers teknologi er andet end netop teknik, man ikke selv formår at skabe. Der er toner af de ting, som f.eks. China Mieville laver nu, mere end tredive år senere. Det kombineret med ordene, der flyder let og ubesværet, skaber en fandens god historie.

Var bogen blevet skrevet idag, ville den uden tvivl være blevet en murstensroman, hvilket ville have dræbt charmen. Det er en ganske kort roman, og det er svært at slippe den, før sidste side er overstået. Harrison maler billeder med få ord, som andre forfattere ville bruge adskillige sider på (og personerne virker som taget ud af en RA Lafferty-roman, hvilket er et plus i min bog).

”The Pastel City” er første bog ud af fire i sagaen om Viriconium. Det er dog en enkeltstående historie, men den ender på ingen måde lykkeligt, og der er lagt op til spændende historier i resten af serien.