KLONER & EKSPLOSIONER. Wes Craven er et kendt navn, bare ikke for sit forfatterskab. Men inden for film har han stået bag værker som Nightmare on Elm Street, The Hills Have Eyes, Last House of the Left og Scream – en lang række meget forskellige horrortitler, der har plantet sig i tilskuernes bevidsthed. ”Projekt evigt liv” er dog en helt anden type historie – et forsøg udi hæsblæsende, lettere science fiction a la Michael Crichton.

Peter Jance er en aldrende våbenforsker af yderste kaliber – faktisk så vigtig, at hæren vil gøre alt for, at han skal fortsætte sit banebrydende arbejde. Til alt held arbejder hans kone på et andet projekt, hvis formål er at finde vejen til evigt liv. Så da Peter ser ud til at tabe kampen mod kræft, bliver et større apparat sat i gang.

Finansmanden Hans Brinkman er på nippet til at lægge hele sit liv om, da han dør i et biluheld – under omstændigheder, der ikke er mystiske nok til at gøre politiet mistænkelig, men tilstrækkelige til at sende hans elskerinde på tværs af landegrænser i et forsøg på at løse mysteriet. Hun finder Hans igen, men det er ikke den Hans, hun kendte (eller er det?), og hun må indse, at der er stærke kræfter, der arbejder imod hende.

”Projekt evigt liv” er såmænd en ganske habil techno-thriller, især af en debutroman at være. Det er interessant at se, at Craven ikke har valgt sin typiske genre, men dog har medbragt en del stereotyper, især de onde onde videnskabsmænd. Større litteratur er det dog ikke, og teksten har det med at blive lidt klodset og langtrukken i det, mens slutningen virker som en hovsa-løsning af værste skuffe.

Craven forsøger at ramme den niche, som Crichton sidder i – og kombinere let fremskreven videnskab med lidt moralsk forfærdelse og masser af action. Desværre lykkes det ham ikke at få fat i læseren, som Crichton til tider gør, omend der tages tilløb til en ganske spændende diskussion om krop versus hjerne. Hvad skaber personligheden? Dette spørgsmål kunne sagtens have fyldt mere, men i stedet dækkes der desværre ind med action.

Craven har begået en okay lufthavnsthriller, der kunne have været mere. Underholdende, men også hurtigt glemt.