CAFE TORTUR. En gal mand er kommet i besiddelse af et magtfuldt værktøj. Et værktøj magisk og meget kraftigt værktøj. Med det i hånden finder han vej ind på en motorvejscafe. Da han ankommer virker alt normalt. Alt er som det plejer. Ganske få timer senere er det hele vendt på hovedet. Den gale mand får kunder og ekspedienter til at opfører sig mærkeligt. Han får dem til at hade hinanden, elske hinanden, får dem til at gøre ting de aldrig ville have gjort. Drøm er på jagt efter sit sidste drømmeværktøj. Han søger rundt omkring, og bliver langsomt ledt i den rigtige retning.

Nocturner er nok beviste for at Gaiman tør at gå vidt med sine kreationer. Har man læst sandman tidligere, vil man vide at Drøm er hovedfiguren. Alligevel får Drøm ikke ret meget plads i Nocturner. Til gengæld møder vi hans søster. Det er hovedsageligt den gale mand og cafegæsterne der er i centrum. Det er lidt af et sats fra Gaimans side, men han kommer omkring det ved at give flere små bidder med Drøm ind imellem.

Nocturner er, ligesom sin forgænger, tegnet af Sam Kieth og Mike Dringenberg. I denne omgang får de imidlertid selskab af Malcolm Jones III. Det ændre dog ikke ved at stilen er meget dyster. Heldigvis er der kommet lidt mere styr på stilen siden den første Sandman. Det er derfor efterhånden til at hold ud at kigge på. Det er ikke nødvendigvis særligt pænt, men det er meget effektfuldt.

Historien er god, tegningerne er bedre end i det sidste bind. Meget taler for at det alt i alt er blevet bedre. Alligevel holder jeg personligt mere af “Sandman – Præludier”. Det er nok nærmest fordi Drøm er pudsigt fraværende. På den anden side er det jo en måde at give os det bedste i passende doser. Man får ikke for meget, og ikke for lidt.

Har man læst det første bind, er man selvsagt nødt til at læse dette bind også. Imidlertid er det ikke mere indviklet end at nye læsere sagtens kan starte her. Historien står ganske udmærket på sine egne fødder, men savner man noget baggrund, er det en god ide at starte med “Præludier”.