Socialrealistisk nær fremtids science fiction Før jeg læste The Speed of Dark havde jeg en klar fornemmelse af Elizabeth Moon, som en forfatter der producerede solid, underholdende fantasy og science fiction romaner. Ikke noget specielt fantastisk, men heller ikke dårligt. En af de mange, nogenlunde interessante forfattere, som jeg ikke havde læst ret mange bøger af. Det har ændret sig en del. The Speed of Dark er nemlig en rigtig velskreven bog. Der er ikke ret meget handling, men den er til gengæld fuld af indhold.

The Speed of Dark handler om en autistisk mand, Lou, der arbejder sammen med andre autister hos et unavngivent firma. Han er velfungerende, nyder sit arbejde, fægter om torsdagen i en fægtegruppe og er hemmeligt forelsket i Marjory. Den kolde og nederdrægtige Mr. Crenshaw, der er en af de unge fremadstormende løver i firmaet, beslutter sig for at det er ubelejligt for firmaet, at betale for de hjælpemidler som de autistiske medarbejder bruger. At den autistiske gruppe er den mest produktive i formaet er han ligeglad med. Han ser dem kun som syge mennesker, og ikke som produktive individer. Han truer dem med alskens ubehag, hvis ikke de tager imod en eksperimenterende kur mod autisme, som firmaet har udviklet.

Samtidig opstår der problemer i Lous fægtegruppe. Hans evne til at læse andre mennesker fægtemønstre, gør ham til en virkelig dygtig fægter, og bedre end de fleste i gruppen. Det, sammen med at den smukke Marjory er lidt vild med Lou, gør Don, et af de andre medlemmer i fægtegruppen, enormt og frygteligt jaloux.

Det her er en lidt sær bog. Der sker ikke det helt store. Det er primært en indre monolog, som hovedpersonen Lou har med sig selv. Vi som læsere får lov til at følge med Lou, som han oplever verden omkring sig. The Speed of Dark er en socialrealistisk roman, og normalt vil det få mig til at løbe skrigende væk, men romanen er så velskreven, at selv om der ikke rigtigt sker noget, så er det vældigt interessant at læse.

Elizabeth Moon har selv en autistisk dreng, og der er ingen tvivl om at hun trækker på sine erfaringer. Det nyder bogen vældig godt af. Den autistiske selvforståelse og afkodning af omverdenen bliver beskrevet meget flot. Alt i alt kan jeg ret godt lide den her bog. Det er ikke en bog jeg skal læse igen, lige med det samme, men jeg synes den gav et interessant perspektiv på autisme. Alene af den grund, synes jeg den er værd at læse. Det er ikke en bog jeg vil anbefale til alle, af den simple grund at der ikke er ret meget handling, men for læsere der vil nyde en bog udelukkende for dens litterære kvaliteter, er The Speed of Dark et must.

The Speed of Dark vandt Nebula prisen for bedste roman i 2003.