DET ER HÅRDT AT VÆRE KLON. Nancy Farmer har tidligere været udgivet på dansk med tre forskellige titler, seneste fantasyromanen “Rejsen til Mimers brønd”. Ingen af dem er sluppet igennem det filter, jeg personligt bruger til at udvælge mit læsestof, enten på grund af kedelige forsider eller indholdsbeskrivelser, der ikke fænger – og “Skorpionens hus” er da også rent udstyrsmæssigt en underspillet bog, men efter at have læst den har jeg revideret mit syn på hendes andre værker. De bør læses, for hvis de når op på siden af denne bog, er der mange timers god læsning at finde.

“Skorpionens hus” følger Matt, fra han bliver undfanget – og nej, han bliver ikke undfanget på naturlig vis, så man skal ikke forvente sex i første scene. Til at starte med har han 35 potentielle søskende, små dråber i hvert deres petriskål. Men det er kun Matt, der overlever hele vejen til fødslen. Han er en klon, en kopi af et menneske; og det menneske er den magtfulde narkobaron kendt som El Patron.

Vi befinder os i en nær fremtid (omend hvor nær den er, kan være svært at finde ud af, for Farmer leger med sin læser og snyder og bedrager, så hun senere kan liste sandheden ind mellem linierne). Landet Opium ligger mellem USA og det, der engang hed Mexico. Og Matt vokser op som en kopi af landets enevældige hersker – og en afskyelighed i folks øjne, for kloner ses som noget unormalt og afskyvækkende. Normalt får de deres hjerner ødelagt ved fødslen, men Matt får den velsignelse og forbandelse at vokse op med bevidstheden intakt. Det kommer til at påvirke ham, og han stilles overfor valget mellem at blive som sit ophav eller vælge den tungere vej og blive en helt andet menneske. Hvis han altså overlever.

“Skorpionens hus” er ikke en plotdrevet bog – den lægger altså ikke ud med et klart mål og driver så sin hovedperson frem mod det. I stedet følger den ham gennem de forskellige faser af hans liv, mens han vokser op, og den grusomme sandhed om hans plads i verden går op for ham. Det svinger fra den ene yderlighed til den anden – fra det mest kummerlige til et liv, hvor han føler sig elsket, og videre til at måtte kæmpe for at overleve. Det er den slags bog, som sagtens kan ende med at være en slentrende, lidt småkedelig opremsning af episoder, men Farmer styrer sin historie helt exceptionelt. Selv om det ikke er en bog, hvor handlingen brager af sted, er det alligevel en af dem, som det er ufatteligt svært at lægge fra sig. Man bliver ved med at spekulere på, hvad der venter om næste hjørne i historien.

Det er altsammen Matts skyld – han er beskrevet så levende, og hans tilgang til verden er en boblende blanding af naivitet og intelligens. Han kender intet andet til verden end de myter, som han fodres med, men han har arvet en knivskarp hjerne, der observerer og reflekterer over tingene. Samtidig har han så også arvet en tung genetisk skæbne, for hans “far” er ikke et af Guds bedste børn, og hele bogen igennem ved man, at Matt må træffe sit eget valg. Farmers mesterstykke er, at hun aldrig gør det tydeligt, hvad han vil vælge – eller hvad der ville være bedst for ham at vælge. Det gør “Skorpionens hus” til en superb læseoplevelse og en bog, det er svært at lægge fra sig, selv om sidste side er læst.

Hovedpersonens unge alder hæfter betegnelsen “ungdomsroman” på, men det vil være en fejl at lade sig stoppe af det stempel – når man er ung, kan man læse, hvad man lyster, og denne bog kan læses af dem, der lyster det, om så de kalder sig voksne. Det kan endda uforbeholdent anbefales, at de gør det.