TILBAGEBLIK. Det er en tilsnigelse at skrive Jan Neiiendam som forfatter til dette bind. Faktisk er han bare den “ansvarlige udgiver”, men det ville også være forkert at skrive “Neal Adams” som forfatter. For Neal Adams er ikke forfatter i ordets traditionelle forstand. Noget har han imidlertid forfattet, og det er tegningerne. Alle bindets 237 sider er prydet med Neal Adams geniale streg. “Genial?” spørger du nu, “hvorfor dog det?”. Det var Neal Adams der for alvor gav Batman en tiltrængt overhaling i slut-tresseren – starthalvfjerdserne. Han tegnede kappen længere og ørene spidsere, og var i det hele taget en stor kraft i det projekt, der fik Batman-historierne til at tage en mere gotisk-mystisk retning. Bindet her, er en opsamling af nogle af de bedste striber.

Da det er en opsamling er der en del historier, og det falder udenfor denne anmelders overskud at gøre rede for dem alle sammen. Der er dog hovedsageligt Denny O’Neil der har skrevet historierne, og det er da også hans der, efter min mening, fungerer bedst. Især den klassiske fortælling om “Manbat”, sidder lige i skabet. Her møder vi videnskabsmanden der ser så meget op til Batman, at han beslutter sig for at udstyre sig selv med superkræfter som en flagermus. Imidlertid har hans metode en række bivirkninger, og han må imødegå en tilværelse som en muteret splejsning mellem en mand og en flagermus.

Udover den ovennævnte klassiker, så bære historierne og deres opsætning præg af at være af ældre dato. Mantraen “show, don’t tell”, var åbenbart ikke slået lige så meget igennem dengang som den (kan) i dag. Det betyder at vi får mange, lange tekstbokse der forklarer tanker, følelser og sågar hvad der sker på billederne. Det er, naturligt nok meget gammeldags. At jeg nævner det skal ikke opfattes som en kritik. Det ville være urimeligt – sådan så tegneserier nu engang ud! Men imidlertid er det spændende at følge hvordan forfatterne langsomt bliver klar over, at tekstboksene er udnødvendige og begynder at sætte deres lid til tegneren.

Men er denne opsamling så noget ved? Mjaaa…. Det er faktisk interessant. At få lov at overvære Batmans metamorfose fra en campy kliche, til en mere firskåren og badass helt, er faktisk helt sjovt. Imidlertid er historierne i sig selv ikke ret meget at råbe hurra for. Der er stadig for meget kliche i mange af dem, til at de bliver rigtig gode og generelt er de for korte. Længden er naturligvis et resultat af formatet idet alle historierne er udgivet i bladformat, men det ændrer ikke ved at de aldrig rigtig for lov at udfolde sig, førend vi både har fået løsningen på mysteriet og e på vej videre.

Skal man læse noget nemt, hurtigt, tju-bang som man ikke skal tænke for meget over, så er denne udgivelse fyldt til randen. Vil man derimod have noget mere sofistikeret, satirisk og samfundskritisk så er der andre Batmanhistorier derude!