Ikke et ord om Erica Jong? Ikke et ord om “Rosemary’s Baby”? Ikke et ord om Dannie Druehyld? tsktsktsk!

Nåmmen, så lad mig bidrage med nogle bilag til “shownotes” mv.

Generelt skal man have sine referencer iorden. Men den kan jeg ikke lige lave, i denne omgang – heller ikke med udsigten til at blive disset.

I ’80’erne – i forrige årtusind – blev der foretaget nogle undersøgelser af visse skeletter, fra 1600-årene, i Wamberg, Tyskland.
Wamberg var i høj grad et sted, hvor man nærmest kan sige, at opvarmningen – i en hvis periode – foregik pr. “hekse-afbrænding”. Undersøgelsen af skeletterne (gejstlige, adelige – begravet under kirkegulve) viste at individerne – i levende live – havde indtaget en hel del “ergot” – meldrøje!
Ordet hænger sammen med, at planteinfektionen ligner en fordobling af boniteten, men indeholder et lysergid – og så ved man nok, hvad klokken er slået. På daværende tidspunkt har man sandsynligvis tænkt – “yes; iår er er to aks på hvert strå; what’s not to like!”

Disse gejstlige og adelsmænd - og sikkert store dele af befolkningen - har været på en LSD-koger, og set alt muligt. Derfor også hekse i massevis.
Jeg ved ikke om det samme kan konstateres i Plymouth - men fiktionen har et vist ankerfæste i en historisk virkelighed.

“Conjurer Wife” af Fritz Leiber blev filmatiseret under titlen “Burn, witch, burn” – i Amerika! Mens den i Storbritannien fik titlen “Night of the eagle” – og på dansk “Det mystiske kapel”. Og for at gøre forvirringen total er “Burn, witch, burn!” en roman af Abraham Merritt (The Ship Of Ishtar(!)). Endvidere er “Conjurer Wife” faktisk (alvorligt) inspireret af “I married a witch” – en film der udkom i 1942 (altså året inden Leiber udgav CW). På dansk kom “IMAW” til at hedde “Min Kone Er En Heks”. Og Stig Vendelkær udgav godt nok “CW” under titlen “Heksenatten” (vist endda oversat ar Arne Herløv Petersen), men et andet forlag udgav – nogenlunde samtidig – molevitten under titlen “Min kone er en heks” – altså en titel, der er hentet fra en film, der havde premiere året inden Leiber udgav “CW”.
Dejligt forvirrende, ikk’sandt!

Ikke et ord om “Sabrina – Skolens Hest … Heks”? Ikke et ord om Mosekonen? Ikke et ord om Urd, Verdande og Skuld (Macbeth 🙂

Nåmmen – det må I selv om ….

Faktisk er det ikke så mærkeligt, at de ser ret "europæiske" ud i "Howl's Moving Castle". Den er (jo) faktisk skrevet af Diana Wynne-Jones. Og selvom jeg måske ikke helt køber, at Slottet går på hønsefødder (evt. gulerødder) vil jeg henlede opmærksomheden på, at Baba Yagas hus muligvis har sin inspiration fra bygningen af fadebure i finmarken. Vi prøver en lænke og sér om det går:

https://kids.britannica.com/students/assembly/view/224991

Afslutningsvis: – en, i vesteuropæisk kultursammenhæng, væsentlig heks er vel Circe, der forvandler stakkels, stakkels Odysseus’ mænd til svin (hvilket de var i forvejen – forf. anm.). Men bemærk lige, at hun på mere terrængående dansk hedder “Kirke”.
Der er en dikotomi hér, som jeg da gladeligt overlader til andre, at afgøre tolkningen af – med sig selv … hæhæ –

Nåja – forresten! Nu var I inde på Maleficent. Men min gamle mor fortalte mig engang, at da Disneys “Snehvide” havde premiere (i Danmark), var dronningestedmorens forvandling til heks faktisk noget, der fik børn og sarte sjæle til at vælte ned af biografsæderne. Nåja – vi er blevet mere hårdhudede. Med det gode – fandme’ også med det dårlige –

det var bare det – hej!

hilsen Henning