Et spil om oprør!
Så fik den fjerde episode af Nørdpatruljen luft under vingerne. Vi kaster os med fråde og vilde hyl over et brætspil i denne episode. Der er både diskussion om narrativet i brætspil, mekanikker og hvor vellykket det er at ombygge film til spil og spil til film – enjoy!
5 kommentarer
Oh, den ser jeg frem til. Med min backlog af podcasts bliver det nok omkring jul – hey, ekstra julegave!
Oh yeah, yol-cast-hygge er essentielt for en god yol! 😀
Engang tilbage i 1977/78 lavede jeg et KÆMPEMÆSSIGT brætspil, med udgangspunkt i “A New Hope” (SW ep. IV), simpelthen ved at vende pladen på det hjemmelavede bordtennisbord og lave et “grid” på 3×3 centimeter. Selve “gameplayet” var “bygget over” det der “racerbilsspil” man (i al hemmelighed) spillede i skolen (i timerne), med en – på ternet papir – optegnet “racerbane”. Man starter med at flytte sig ét felt, hvorefter man kan beslutte om man vil geare op til to felter osv. Man kan også kun “geare” et felt ned, så pas på kurverne!
Rebellerne fik 15 X-wings; Imperiet fik 10 af hvad-er-det-nu-de-hedder + en Dødsstjerne. Som jeg husker det, fungerede det faktisk fint.
Nåmmen, det jeg egentlig ville skrive … – jeg bed mærke i noget interessant, ifht jeres præsentation af “Rebellion”, nemlig at begrebet “produktion” – altså et økonomisk aspekt – er en integreret del. For i begyndelsen af 80’erne – og ikke mindst provokeret af SW – var der en del kritik af den mere space opera-betonede science fiction, med udgangspunkt i, at det økonomiske grundlag for stjerneimperier og mega-stjerneskibe og kolonisering af andre planeter, aldrig var et “isue” i disse fortællinger; man brugte bare løs af (åbenbart) uudtømmelige ressourcer og penge var der tilsyneladende nok af. Men det blev aldrig forklaret HVORDAN!
På et eller andet niveau er det vel en rimelig kritik. Men ligesom man ikke bare kan oversætte “melange”, “The Spice”, til olie, og ligesom Banks’ “Culture”- univers fungerer fint, uden en tilbundsgående analyse af de økonomiske forhold, ligeledes glider SW fint ned med et uudtalt: ” -there is provided for”.
Men hvis det økonomiske aspekt i “Rebellion” er med til både at løfte game-playet, samt lave nogle forløbsmæssige “benspænd”, så må nogen have fintænkt og gjort sig overvejelser. Og det kan jo aldrig være dårligt 🙂
Det er temmelig sikkert, at jeg aldrig kommer til at spille “Rebellion”. Og derfor er det også med dyb fascination, jeg sidder og lytter til jeres begejstring over det – og til en sådan grad, at jeg ligefrem ønsker, at jeg kunne blive animeret til at forsøge mig. Allerede dét ……! Men en times selskab af to entusiaster, der spreder deres glæde over et spil – se, det er alle pengene – og tiden – værd. Så tak for det.
Hilsen Henning
Henning! Det er altid en fornøjelse at læse dine velskrevne kommentarer – tak for det! Bordtennis-Star Wars lyder helt fantastisk. En del af mig håber at burdet eksisterer endnu 😀
Ja, jeg kender godt lidt til debatten. Eftersom en del spil og computerspil i strategi-genren er bygget på over produktion (herunder f.eks. Dune II, Red Alert, Warcraft etc.), så er det min oplevelse at økonomi-systemer efterhånden er en standard i spil som dette. Men, udover at designeren i det specifikke tilfælde har besluttet at den-og-den planet kan producerer sådan-og-sådan, så er der ikke dybere forklaringer i spillet. Det fremgår ikke klart hvorfra ressourcerne kommer og om planeten “i virkeligheden” kan understøtte den produktion.
Derudover er tidsaspektet også lidt flydende. Det tager Darth Vader en hel runde at fange Han Solo, men det tager også en hel runde at producerer to-tre Tie Fighters. Så, tidsaspektet er også lidt pudsigt.
Hæhæ! Tid er penge, som Onkel Joakim siger.
Aspektet Han Solo cum Tie Fighters, kunne måske rationaliseres ved, at de ressourcer der skal til for at støbe Harrison Ford ind i carbonite er de samme – i økonomisk henseende – der kræves for at bygge tre Ties!
Det aner jeg da ikke en skid om, men jeg kan godt lige sammenstillingen – og man må vel selv konkludere sig til en sammenhæng. Eller lade være – for nogle gange, og særligt når det gælder spil, så halter den ydre logik voldsomt, selvom den indre er opretholdt. Hvorfor må man først bygge et hotel når man har fem huse på Frederiksberg Allé? Det svarer ikke til nogen virkelig, jeg er bekendt med 🙂
hilsen Henning