Spøgelser, biologer og Reptilicus, oh my!
Vent, vent! Vi reddede endnu tyve minutters samtale ud af det retoriske trafikuheld, som var årets julefrokost. Her snakker Janus og Allan (endnu relativt sammenhængende) om spøgelsers taksonomi via Kalundborg Avis 1917, hvorvidt man lovligt kan dolke et gespenst, og naturligvis om en vis monsterfilm, der stadig spøger i den danske filmbranche…
Download afsnittet her eller abonnér på podcastens RSS-feed!
Superkultur-podcastens julepodkalender 2020 er produceret i samarbejde med Bondos Bibliotek. Alle tekster og oversættelser er i public domain, og gengives her under en Creative Commons-licens (CC-BY-NC-SA).
Vores intro-speak er bearbejdet fra HF Feilbergs Jul, bd. II. Udtoningsfanfaren er fra en drive-inbiograftrailer.
De ansvarlige er Janus Andersen og Allan Haverholm. Send dem en julehilsen på podcast@superkultur.dk, på twitter @superkultur, eller støv ouijabrættet af og kanaliser deres ektoplasmiske essenser i en horcrux efter dit valg.
7 kommentarer
I henhold til The ULTIMATE Encyclopedia of Fantasy v/David Pringle (som vist ikke har noget, at gøre med franske kartofler – men det har Gene Wolfe!!!) er Beetlejuice (Betelguize) “a renegade spirit”, Og han er da ganske rigtigt temmelig åndet, men altså ikke nødvendigvis manifestationer af en afdød. Måske er han husets ånd – grundens ånd, lidt ligesom – apropos – “tomten”. Og nu vi er dér, så tale vi (jo) om “stedets ånd”, “tidens ånd” og i denne Højtid “Julens Ånd” (som IKKE er Julemanden). Måske er han i familie med hjemmets (Jens-)Arne eller tågernes Kaj.
Hvori det renegate består, gives der ikke noget svar på. Men han har gjort sig upopulær blandt sine homies, formodentlig.
Henne hos grækerne har de vand-ånder, træ-ånder og bjerg-ånder, najader, oreader, dryader.
Nu opstår der det problem, at The ULTIMATE vil vide, at Beetlejuice (film såvel som figur) skulle være en gendigtning af “The Canterville Ghost” – og Sir Simon Canterville er i høj grad et spøgelse.
Idet selve handlingen foregår på, sådan, mellemplanet – ikke himmel, ikke helvede, knap nok limbo – i et set-up, der får én til at tænke på Staffan Westerbergs “Vilse i pannkakan”, er Beetlejuice måske – i virkeligheden – en inkarnation af Storpotäten.
Vi ved det ikke …..
Hm, jeg ser ikke noget, der tyder på at Beetlejuice er en genus loci. Tværtimod kommer han først rendende, da ægteparret (som nærmere end han er knyttet til huset) påkalder ham. Han er som en blanding af ånden i lampen og en gammeldaws besættelse, jfr “Danske besættelser”.
Når Beetlejuice (eller Betelgeuse, “Orions armhule”, efter en stjerne i Orion-konstellationen) er svær at klassificere i forhold til de klassiske eller endda spiritistiske kategorier, skyldes det nok at manusforfatterne ikke har orket konsultere den slags hæmmende kilder. Dybest set handler filmen jo om at blive af med uvelkomne gæster, så man igen kan lytte til calypso, så højt man vil 🙂
Åhr, hvad – dér! Elementarer eller lokal-entiteter melder sig vel ikke bare på matriklen, fordi én eller anden går forbi?
Men okay, okay – men er det nok forklaring, at forfatteren har været doven? Det ligner lidt 10. klasses-elevers forkastning af litterær analyse: ” – Nammen; jeg tror altså ikke, at forfatteren tænkte på alt det dér, da hun skrev romanen!” Nej! Men det er heller ikke det, det drejer sig om.
Og hvad skulle der så være i vejen med Kalypso? Hun fik da lige Odysseus til at komme lidt ned på jorden og tage en chiller:-)
Og så skal vi have skrevet noget om: ” I’ve seen attack-ships on fire, in the arm-pits of Orion” 🙂
Nej, og det er derfor, jeg ret hurtigt udelukker Beetlejuice fra de kategorier… Han bliver påkaldt, det er en del af oplægget, at Alec Baldwin og Geena Davis bliver nødet til at sige hans navn tre gange. Dvs, han er i slægt med Candyman og Bloody Mary på den led.
Og selvfølgelig er det ikke den hele forklaring, at forfatterne har hugget hæle og klippet tæer for at passe (det nu tillempede) spøgelse ind i historien. Ikke desto mindre er tilblivelsen af udsagnet lige så meget del af konteksten som dets formulering og modtagelse.
(Og ja, den der armhule kom også bag på mig. Jeg må lære mig arabisk en dag!)
Nu vi alligevel fedter rundt i noget google translate, så nappede jeg lige det arabiske fra Wikipedias artikel om “Betelgeuze”. Det ene “kommer ud” som “Tvillingens armhule”/”Armpit of Gemini” (mystisk – Tvillingerne og Orion har ikke det store med hinanden at gøre). Den anden “kom ud som” “Tvillingens Hånd”/”The hand of Gemini”.
Dog!
Slår man op på arabisk Wikipedia, fremgår det af illustrationen, at Orions højre hånd (altså den til venstre) er bifurkeret – deler sig i to …. “twins”.
Så hvis “han” nu skal forestille at have løftet de højre arme, så vil det naturligvis være armhulen man kan se.
Er det nu kun en arabisk fremstilling? Vides ikke – selve konstellationen Orion hedder Jabbar på arabisk (hvilket man sikkert kan få noget hut, hut, hut udaf), men betyder blot kæmpe – eventuelt Almægtig (altså et andet navn for ham dér ou akbar).
Tjahe! Fra Billesaft til Allah i 5 nemme lektioner 😀
Jeg tror jeg trænger til en kold julepilsner ……….. 🙂
Uh! Skal vi ikke bare lukke den del af diskussionen, før vi kommer i knibe?
😉