Det sidste stykke tid har jeg haft hajer liggende på sofabordet. Ikke i kød og blod, dog, blot i papirform. Mere specifikt: Christian Boghs “Fra gud til filmskurk – 90 år med hajer på det store lærred”. Det er et fornøjeligt dybt dyk ned i filmhajernes verden, der egner sig god til løsreven hyggelæsning snarere end koncentreret læring.

Bogh, der også skriver på Planet Pulp, har begået en bog, der gennemgår mere end 160 film med de dødbringende fisk i mere eller mindre hovedrollen – fra 1931 og “Tabu: A Story of the South Seas” og frem til 2020 gennem en eksplosion af hajer, der svømmer, flyver, hjemsøger og generel udviser stor kreativitet i at slå mennesker ihjel.

Og det er et grundigt stykke arbejde. F.eks. kunne jeg finde adskillige mangler i vores eget hajfilm-galleri – bl.a. i de mere “voksne” film (Dickshark?) og diverse udenlandske tilbud i genren. Så selv hvis man er en smule bidt af hajfilm, skal der nok være nyt at finde her.

“Fra gud til filmskurk” slår sig ikke op som et tungt værk om hajfilmens psykologi eller nogen som helst anden -ologi for den sags skyld – den er lige til at få til, og efter et par indledende kapitler om hajernes og filmens historie kaster den sig ud i at fortælle om de enkelte film. Det bliver til et referat, lidt kontekst, en bedømmelse og gerne et par anekdoter – i det store hele føles det måske mere som blog end som bog, men samtidig er det også serielt på en måde, der gør bogen til en god en af have liggende. Man kan bruge et par minutter, fodre sin indre hajentusiast et par godbidder og så fortsætte med ens pligter. En god bog at have liggende inden for rækkevidde.