Vinden
Jeg er ved at læse Dorothy Scarboroughs Vinden (en del af Eschos Udenlandsk fugl-serie) – egentlig er der ikke nogle fantastiske elementer i den, men man kunne vælge at tolke den allestedsnærværende vind som en overnaturlig tilstedeværelse. Uden alle omstændigheder rammer bogen en type horror, som jeg er glad for – hvor historien næsten fortaber sig i hverdagen, mens noget uafvendeligt vokser i horisonten.
Fra forlagets omtale:
Vinden følger den unge kvinde Letty, der i 1880erne flytter fra det ”moderne” Virginia til udørkenen Sweetwater i Texas. Samtidig med Lettys tilflytning plages området af en uhørt tørke, vilde sandstorme og en frygtelig vind, som sammen med ensomhed driver Letty længere og længere ud i vanviddet. Scarborough formår i romanen at gøre den dæmoniske vind til en karakter i bogen – det er slow-burn-horror med overnaturlige elementer indlejret i en rå, realistisk lidelsesfortælling.
Stemningen understøttes på bedste vis af Kristian Funder-Nielsens forside.
Den fik mig til at søge lidt på nettet for at se, hvordan den dystre historie ellers er blevet illustreret – og det er ærligt talt ikke på højde med den danske udgave (omend den originale, anonymt udgivne udgave har noget stil)
Scarboroughs roman blev desuden filmatiriseret i 1928
3 kommentarer
I resumé får det mig til at tænke på et amalgam af M. Night Shyalamans “The happening” og Steinbecks “Vredens druer” with a touch of sammes “Perlen”.
Andre associationer står i kø, men har næppe meget med sagen at gøre. Alligevel vil jeg lige minde om Ballards “The wind from nowhere” – én af de fire “katastroferomaner” …. somom Ballard ikke konstant excellerer i katastrofer.
Jeg kan heldigvis fortælle, at der ikke er meget The Happening over den (selv om jeg har et blødt punkt for den film, men verden hader den).
Jeg “hader” bestemt ikke The Happening – jeg syns bare at den er lidt fjoget. Ikke i sit anslag, men i sin opløsning. Der mangler lissom en beslutning om, hvad fænomenets årsag er (det behøver ikke at være eksplicit) – men comboen “økologi” og “magi” forekommer mig tåbelig. Medmindre vi taler Gaia-teori – og så skulle den jo bare være fjong nok, men også temmelig bedaget 🙂
– Henning