Qthulhu
Jeg er (stadig og ikke i entusiastisk spurt) ved at læse Brian Lumleys Cthulhu-noveller, og visse gentagne mønstre er begyndt at gå op for mig.
- Research er en actionsekvens – gerne noget, der foretages under truslen om overhængende død, forblobning eller anden utænkelig undergang.
- Der er et begrænset antal kilder at researche i, også selv om personerne gerne er indehavere af hele biblioteker af bøger. Hvis ikke det er Von Juntz, Cthäat Aquadingen eller Feerys noter til Necronomicon, så duer det ikke.
- Resultatet af research er noget, man skal være i den rette sindsstemning for at forstå. Ingen kan indse de ugudelige kræfter, der truer os alle, uden selv at være blevet delvist overbevist af selvsamme overnaturlige kræfter.
- Hovedpersonerne udfører deres egen research!
Og lige der gik det op for mig, at Lovecraft forudsagde Qanon for længe, længe siden.
Billede: Cthulhu on the Campaign Trail, CC BY-SA, 4.0
3 kommentarer
Til oplysningens almindelige fremme kan jeg … oplyse? Nej, det går ikke! – … kan jeg orientere om, at SUPERSNAK just har udgivet en podcast om “Bøger der ikke findes”. Den ‘cast er anbefalelsesværdig!!!
Jeg røg muligvis i deres spam, men selv om jeg ikke er nået til afsnittet endnu, så fik det mig til at opdage, at https://www.invisiblelibrary.com/ er online igen 🙂
Jeg kommer i tanke om, at jeg for en del år siden skrev en artikel til Fra Sortsand om en mulig sammenligning mellem “The Chtulhu Mythos” og Nivens “Known Space”, med udgangspunkt i “The Thrint” (World of Ptavvs) – meget nørdet, altsammen 🙂
Men hvordan og hvorledes nu med koblingen til Star Wars?
Altså, der er jo de hér allierede Mon Calamari (hvilket blot betyder: – min blæksprutte), og se lige deres hoveder!