Julegaveservice – eller blot de bøger, jeg er faldet over i november, der har fanget min interesse? Det bestemmer du selv, men svaret er det sidste. Her er lidt gode nye titler til den superkulturelle læser.

Rasmus Theisen: Molbohistorier
Mols er ved at drukne i regn, og socialrealisme, folklore og næstenhorror flyder sammen i en suppe. Jeg læste “Molbohistorier”, men har ikke skrevet om den her på siden, fordi jeg ærligt talt havde lidt svært ved at indfange den. Kunne jeg lide den? Jeg er ikke sikker – men samtidig er det ret tydeligt, at Theisen kan noget, og der vil være mange derude, som helt klart VIL kunne lide den.

M. A. Engelbrecht: Kun mørke
“For læsere interesseret i eksistentielle temaer som tilblivelse, sorg, død og accept,” skriver bibliotekerne, hvilket kan være både godt og skidt. En ung mand vågner op i en verden af mørke – sammen med en kat, der ledsager ham gennem hans fortid. Umiddelbart lader det til at være en tilfælde af “jeg gør personens indre til verden”, hvilket kan gå begge veje – men anmelderen på Himmelskibet var ganske positiv.

Solarpunk
En god antologi kan man altid snuppe – og så især når det er en, der forsøger at introducerer en ny undergenre til det danske marked. Her har forlaget Krabat kastet sig over Solarpunk, og jeg er ærligt talt lidt nysgerrig efter, hvad danske forfattere kan få ud af den øvelse.

Ebbe Madsen: Det 4. Rige : en kontrafaktisk historisk roman
Veltrådt grund: hvad nu hvis Tyskland havde vundet 2. verdenskrig? Her mødes Hitler og Churchill i München i 1932, og det får betydning for eftertiden. Ærligt talt er præmissen lidt kedelig (måske er fortærsket det rette ord), men jeg tænker, jeg vil lytte til dette afsnit af Genau for at høre, om den kunne være værd at investere tiden i.

Grzegorz Wróblewski: Androiden og anekdoten
Fra Jens Blendstrups (og det siger vel allerede noget, at det er Jens Blendstrup, der har skrevet forordet): “ANDROIDEN OG ANEKDOTEN. Afsindig og morsom. Dystopisk og folkekomedie på Mars. På en eller anden måde. Det føles som om den er skrevet med en anden tyngdekraft end jordens epik. Og jeg kan heller ikke lade være med at tænke på Philip K. Dick: Drømmer androider om elektriske får som jeg stadig ikke kan forstå kunne blive til Blade Runner.”
For at være ærlig er det knappe omfang (96 sider) med til, at jeg allerede er skrevet op til den her.

Niels Dalgaard: Modstand og håb
Den skulle egentlig have været med i sidste måned, men ka, forglemmelser, og den fortjener altså helt klart at blive nævnt – for det er Niels Dalgaard, der skriver om science fiction, og så behøver jeg egentlig ikke sige mere. Og hvis jeg gør, så siger undertitlen det hele: “dystopier og katastrofer i ungdomslitteraturen”