METAENCYKLOPÆDI. Netop som jeg troede at jeg var færdig med at anmelde Metabaronernes Kaste, kom jeg i tanke om “bind 0” i serien. Der er denne gang ikke tale om en faktisk fortsættelse af historien, men mere tale om et opslagsværk i stil med “Bestiarium – et opslagsværk til Tolkiens univers” af David Day. Imidlertid indeholder bindet også en kort historie, som velsagtes kan betegnes som en “prequel” til serien.

Bindet er sat op som et leksikon. Det består af en række artikler om forskellige, mere eller mindre centrale, ting fra Metabaronernes univers. Derudover er der også flere artikler der går bagom tegnerseriens skabelse. Her får man et indblik i tegnerens og forfatterens ideer, visioner og motivationer for at lade serien udfolde sig som den gjorde. Derudover bruger både tegner og forfatter en del tid på at analysere deres eget værk, i forhold til at identificere temaer og motivationer. Og dette er i sandhed nok det mest meta-agtige i dette bind om Metabaronernes Kaste. Man må formode at de, som seriens skabere, er klar over hvorfor deres figurer gør som de gør. Hvis de først bagefter kan sidde og analysere sig frem til svaret, ja, så har de, efter min mening, en meget pudsig skriveproces.

Det er på sin vis interessant at få den indsigt som bindet tilbyder. Imidlertid synes jeg der går lidt af magien i serien, når vi kommer bagom på denne måde. Jeg kan faktisk godt lide at læse/høre/se bagom-materiale, men jeg vil aldrig få det samme syn på serien bagefter. Dette gør sig især gældende for metabaronernes kaste. Især fordi forfatter og tegner, på så eksplicit vis, går ind og fortæller os hvad de forskellige figurer gør og hvorfor de gør det. Forklaringen er givet – mysteriet er væk.

En kort kommentar skal falde omkring den prequel-historie som er midt i bindet. Den omhandler hvordan Castaka-slægten gik fra at være rum-pirater til at være fredselskende arbejdere på marmor-planeten. Det første man kan sige om den, er at den er kort. Hvilket også er årsagen til at jeg ikke kommer med et længere referat. Det næste man kan sige er, at historien har karakter af at være en forklaring frem for en fantasifuld udvidelse af metabaronernes baggrund. I bud og grund er den centrale pointe i historien, hvordan Castaka-slægten fik den hvide tatovering som går i arv fra far til søn. I stedet for at bevare dette som noget mystisk, har vi nu fået det fulde forklaring. Det er lidt synd, og er med til at afmystificere metabaronerne.

Alt i alt er der tale om et interessant bind. Interessant, fordi det giver os visse indsigter, som ikke går ind og piller ved vores opfattelse af historien. Mindre interessant bliver det dog når forfatter og tegner, tager pegepinden i hånden og forsøger at forklare selv den mindste detalje. Det er min klare holdning at metabaronerne skal være omgærdet af mystik. Jeg vil ikke have alle forklaringerne. Ikke mindste fordi visse fænomener i bund og grund er uforklarlige. Bindet er naturligvis et must for elskere af serien, men andre kan godt gå udenom.