Nu har jeg efterhånden – i kommentarsporet – kaldt “Supersnakkerne” alt muligt. Hvilket skyldes at de selv ekvilibrerer med superhemmelige alias-identiteter, der – når Verden stander i våde, og skæbnens knive ligger i de forkerte hænder – nøder dem til at komme nødstedte til hjælp som Kim Helt og Marvel-Morten: “To tidligere tegneserieredaktører, der taler sig tossede”, som de selv altid indleder deres podcasts med.…
1969
Mens nu The Anna-Out-Of-Space, Allan@Haverholm & Janus Haiku Andersen er ovre på fastlandet, og give den fuld rebekka på ArtBubble2021 i Superkulturens ‘patafysiske navn (og måske også få solgt nogle T-Shirts – hvem ved?), skal vi tilbageblevne og forladte (snøft!)…
Så ku’ Nørdpatruljen endelig samle sig sammen til at optage endnu en episode. I denne omgang kaster vi os ud i den gotiske mørke fremtid i det indholdsrige Warhammer 40.000 univers! Godt lyt!
…
Det sidste stykke tid har jeg haft hajer liggende på sofabordet. Ikke i kød og blod, dog, blot i papirform. Mere specifikt: Christian Boghs “Fra gud til filmskurk – 90 år med hajer på det store lærred”. Det er et fornøjeligt dybt dyk ned i filmhajernes verden, der egner sig god til løsreven hyggelæsning snarere end koncentreret læring.…
Hvem havde troet, at jeg ville sidde og lovprise en sportsroman? Ikke jeg, så meget er sikkert. Men verden er et komplekst vidunderligt sted, hvor sådanne ting sker – jeg mistænker, at der må være noget kvantefysik involveret et eller andet sted i processen.…
Denne gang kaster vi os frygtløst ud i nogen af de aller aller værste Stephen King filmatiseringer vi kunne komme i tanke om. Frygtløst fordi de langt hen ad vejen ikke på nogen måde er uhyggelige. Men de er sjove at diskutere!…
I 1991 fik Per Thygesen Poulsen udgivet sin roman “Den sidste neandertaler”. Poulsens output, indtil da, havde mere været bøger om management og ledelse.
Men hér sprang han så ud på det dybe vand, med en beretning om den kæmpestore lektor Groest, der drager ud i et lidt småfortumlet Europa, for at finde den sidste neandertaler.…
Chuck Dixon var sådan et navn, der optrådte som forfatter på en del tegneserier i mine unge dage – en del af de mere kendte superhelte, som jeg husker det, men samtidig på et niveau, hvor han aldrig rigtig blev et navn, jeg holdt øje med, men kun konstaterede.…
Et nyt tidsskrift dedikeret til horror og weirdart for voksne – lad os lige tage et kort øjeblik til bare at være glade for eksistensen af det. For det er, hvad Read.Die.Repeat – udgivet på forlaget Read.Die.Repeat – er. Og førstehåndsindtrykket er ganske godt – udstyret er flot, forsiden har en velfungerende grafisk identitet, og indholdsfortegnelsen byder på flere kendte navne, som Teddy Vork, Rasmus Wichmann og NMAAR.…
En ung kvinde er på vej gennem skoven sent om aftenen. Bilen er fyldt med arbejde og hendes mors bebrejdende stemme fra telefonen – kvindens arbejde med kaffeimport fylder for meget i hendes liv, synes moren, og nu har det også påvirket forholdet til hendes kæreste, forstår man.…