Anmeldelser

Time Trap

Film som F.eks. Coherence og The Endless har med ret stor succes taget scifi-elementer som tidsloops og alternative tidslinier og blandet dem med lidt horror for at skabe intense små film med masser af spænding. Umiddelbart så Time Trap ud til at bevæge sig ind på samme territorium med en stærk start.…

Græsset

Jeg har ofte en oplevelse, når jeg kigger lidt nærmere på nyere dansk litteratur af yngre forfattere, af den samme tone. Det er en blanding af naivt messende fortællestemme og manieret sansereflekterende personer. Det er ærligt talt også den oplevelse, der ramte mig, da jeg læste Kristian Byskovs tredie roman, Græsset.…

Batuman i liv og død

Hvad er der med Batman? Han er mørk, skummel, evigt alvorligt, traumatiseret, underklassevoldelig og evigt opsat på at udnytte de kriminelles genetisk iboende overtro. Og så bliver folk ved med at gøre nar ad ham. Selv skandinaverne. Se nu Johan Krarups Bruce, der nok er et af nyeres tegneseries mere ubehagelige bekendtskaber, men også Mari Ahokoivus Batuman, der vendte tilbage til overfladen ved mit kig på finsk fantastik.…

#Alive

Zombier og hashtags? Nej, det er ikke en genudsendelse af Episk #zombie haiku, men derimod en koreansk zombiefilm, der er dukker op på Netflix. Som det sker så tit, er der et udbrud af zombier, og i Seoul fører det lynhurtigt til det totale sammenbrud.…

Sandet i Sarasvati

Vi er altid overhængende på røven, men derfor kan det nu alligevel være spændende at læse en bog, der minutiøst fortæller, præcist hvor overhængende det er. I den finske “Sandet i Sarasvati” er Jordens undergang en dråbe smeltevand, der bare venter på at give slip.…

Hvepsefabrikken

Jeg har en frygtelig mistanke om, at hvis jeg giver mig til at søge i mine dokumenter og på nettet, vil jeg finde lidt for mange tilfælde af mig, der siger noget i retning af “Jeg genlæser sjældent bøger…” Det var utvivlsomt sandt engang, men de senere år har jeg faktisk gjort det en del, er det gået op for mig – blandt andet har jeg fået startet en fast tradition med at genlæse noget godt i mine ferier.…

Ryans længste nørdpatrulje

Det er langsomt gået op for mig over de senere år, at jeg er begyndt at nære en indædt modvilje mod ordet nørd. Noget af det har naturligvis at gøre med stigende entropi og en velplejet metaforisk græsplæne og unge lømler, der leger på den – men på et andet plan bunder det i, at ordet er gået fra at være deskriptivt (“vi har en gruppe mennesker, som tydeligvis har noget til fælles, så vi giver dem en betegnelse”) til at være autoritært (“dette er, hvad du skal gøre for at tilhøre gruppen”) (det engelske begreb, jeg er stødt på i sammenhængen, er prescriptive, men jeg kan ikke lige finde på en bedre oversættelse).…