“Blå toner” er Anne Cathrine Bomanns tredje bog og et lidt vemodigt drama, der diskuterer, hvad det nogle gange koster at være menneske.
I 2024 bliver sorgdiagnosen en realitet – ikke, at sorg i sig selv er sygeligt, men nogle mennesker fanges i sorgen, og det er det, man sætter ind overfor med Prolonged Grief Disorder.… Læs videre
Det sidste stykke tid har jeg haft hajer liggende på sofabordet. Ikke i kød og blod, dog, blot i papirform. Mere specifikt: Christian Boghs “Fra gud til filmskurk – 90 år med hajer på det store lærred”. Det er et fornøjeligt dybt dyk ned i filmhajernes verden, der egner sig god til løsreven hyggelæsning snarere end koncentreret læring.… Læs videre
Hvem havde troet, at jeg ville sidde og lovprise en sportsroman? Ikke jeg, så meget er sikkert. Men verden er et komplekst vidunderligt sted, hvor sådanne ting sker – jeg mistænker, at der må være noget kvantefysik involveret et eller andet sted i processen.… Læs videre
Denne gang kaster vi os frygtløst ud i nogen af de aller aller værste Stephen King filmatiseringer vi kunne komme i tanke om. Frygtløst fordi de langt hen ad vejen ikke på nogen måde er uhyggelige. Men de er sjove at diskutere!… Læs videre
Chuck Dixon var sådan et navn, der optrådte som forfatter på en del tegneserier i mine unge dage – en del af de mere kendte superhelte, som jeg husker det, men samtidig på et niveau, hvor han aldrig rigtig blev et navn, jeg holdt øje med, men kun konstaterede.… Læs videre
Et nyt tidsskrift dedikeret til horror og weirdart for voksne – lad os lige tage et kort øjeblik til bare at være glade for eksistensen af det. For det er, hvad Read.Die.Repeat – udgivet på forlaget Read.Die.Repeat – er. Og førstehåndsindtrykket er ganske godt – udstyret er flot, forsiden har en velfungerende grafisk identitet, og indholdsfortegnelsen byder på flere kendte navne, som Teddy Vork, Rasmus Wichmann og NMAAR.… Læs videre
Byen Pilot’s Creek har en grim hemmelighed. I 1930er bliver en unge kvinde Ella Louise og hendes datter, Jessica, trukket ud af deres hjem midt om natten. En gruppe af byens mænd brænder dem på bålet for heksekunst.
I 1950’erne er det en spøgelseshistorie, man kan få byens alkoholiker til at fortælle.… Læs videre
“Kentuki” er Samanta Schweblins tredie bog på dansk – tidligere har vi set den sært fascinerende kortroman “Redningsafstand” og den smukt foruroligende novellesamling “Fugle i munden”. Alle tre bøger er ret så forskellige – i al fald i læseoplevelsen – men deler dog en tråd i forfatterens forkærlighed for de korte tekster.… Læs videre
Damon Draycot er en fandens karl, en mændenes mand og en kvindernes ligeså. Han er verdenskendt som arkæolog, så vi snakker Indiana Jones-niveau af mandlighed, forestiller jeg mig. Så han bliver naturligvis interviewet på fjernsynet, da han opdager en hidtil uudforsket hule i Texas og vil bedrive videnskab i den – og tillige slå rekorden i at opholde sig længst under jorden.… Læs videre
Cort Tancke har øje for kunsten. Og ikke blot den i øjeblikket fastfrosne og der afbilledet eller på anden måde gengivne kunst – Tancke har for vane at blive fanget i nuet, når det antager transcendente former, når lyset falder rigtigt og tingene forholder sig til hinanden på en måde, som overgår almindeligheden.… Læs videre
