Film

Trolljegeren (2010)

TMDb

En dejlig satire over mockumentary-genren, konspirationsmentalitet og norsk selvbillede. Idéen om en statslig funktionærstyrke til kontrol af fjeldlandets kropsliggjorte folketro giver glimrende mening i filmens levering. Halvfemsernes kirkebrændinger havde tydeligt vist, at førkristne forestillinger stadig kunne udrette betydelig skade. Både instruktion og skuespil er bedre end filmens plot ville antyde, og trods et lavt budget bliver selv de forskellige troldetyper overbevisende fremstillet.… Læs videre

Bubba Ho-tep (2002)

TMDb

Den døende kulturheros sidste dåd er et radikalt opgør med en fortid, der nærer sig på de levende. Her eksemplificeret ved krypto-Elvis på plejehjem, som kæmper mod en egyptisk mumie. But of course! Både Bruce Campbell og instruktør Don Coscarelli er ude af deres comfort zone i en nærværende film, der beskriver et parallelt opgør med alderdommens moderne nedværdigelse og medfølgende tab af identitet.… Læs videre