Det er langsomt gået op for mig over de senere år, at jeg er begyndt at nære en indædt modvilje mod ordet nørd. Noget af det har naturligvis at gøre med stigende entropi og en velplejet metaforisk græsplæne og unge lømler, der leger på den – men på et andet plan bunder det i, at ordet er gået fra at være deskriptivt (“vi har en gruppe mennesker, som tydeligvis har noget til fælles, så vi giver dem en betegnelse”) til at være autoritært (“dette er, hvad du skal gøre for at tilhøre gruppen”) (det engelske begreb, jeg er stødt på i sammenhængen, er prescriptive, men jeg kan ikke lige finde på en bedre oversættelse).…