“Jeg er numismatiker!” – “Åh, Gud! Kan det behandles?”
“Jeg er også filatelist!” – “Perverse stodder!”
Indenfor heraldikken – såvel som sillografien – vil man gerne være speciel, med fine franske navne for “nederst” og “øverst” og “midtpå” og “på tværs”.… Læs videre
For nu at berolige: -nej! Ikke 10.101.113: ti millioner et hundrede og et tusinde et-hundrede og tretten digte – hvilket ville have været fint. Blot 177. Men: Ecce CLXXVII!
Nu var jeg jo så svineheldig, at jeg vandt haiku-konkurrencen, udskrevet i Superkulturs podcast ep.… Læs videre
Der har altid været en lille afkrog af mit hjerte reserveret til Fantomet. Jeg mistænker, at det er, fordi han bare havde nogle federe catchphrases end andre helte i min ungdom; “Er det en fugl? Er det et fly? Nej, det er…” – “Med store kræfter følger stort ansvar.”… Læs videre
Denne anmeldelse er fuldstændig SPOILER-FREE. Og det er den fordi det, ligesom med “Matrix”, er temmelig umuligt, at sige noget uden at afsløre det hele. Til gengæld er anmeldelsen nok hverken vandtæt eller frostsikret. Det kommer vi tilbage til.
Det er naturligvis Todd Phillips’ fantastiske “Joker”, fra 2019, vi har fat i.… Læs videre
Hvorfor blev jeg født? På den igen! Tåbelige krapyl!
Kommisariatet var som sædvanlig fyldt til drøblen med hoben af specialenheder. Selv i kantinen stod det tykt med “ops” og “cops” og “drops”; med “G-jægere”, “Teppere”, “Initialer” og “Lohengreen-tropper”, der blot ventede på en lejlighed til at parsifalisere enhver gade, ethvert fortov, enhver port i Elverhavn.… Læs videre
Nåmmen, så fik jeg læst Kirill Eskovs (el. Yeskov) “The last Ringbearer”. Og lige først lidt udgivelseshistorik (sådan da): Eskov fik udgivet romanen i 1999, på russisk. Rimeligt nok; manden er russer. og så er han palæontolog og hans speciale er edderkopper i kolde egne (edderkopper!).… Læs videre
5. (og sidste) Kapitel: Bibliotekarerne”
Blod eller aske! Tænkte klabost-kaptajnen. Vi er enten levende eller døde. Der er ingen ting imellem. Der er kun skillelinjen.
Eller måske er der mere! Tænkte han.
Han havde trykket på R’et i Heterodox, skillelinjen, midterpilen, fordi det var logisk, fordi dette ukendte tegn stod som indikator for en halvering af monolittens trekantede form, der på sælsom vis indikerede en retning – en kurs.… Læs videre
4. Kapitel “Der Er Nogen”
Hvor er du? Hvor vil du hen? Og hvad er den bedste måde, at gøre det på?
Svaret er: – ansæt en kybernetes – en ”styrmand”, en ror-gænger, en pilot, en navigatør, og beting dig at han selv medbringer sine astrolabier, sine linealer, sine passere – og fremfor alt: sine tegnetrekanter!… Læs videre
3. Kapitel: “HETERODOX”
Det var et ikke-sted.
Klabost-kaptajnen og provost-navigatøren nærmede sig ”en dag” en cirkelformet misfarvning af den ellers så monotone slette, der nu om dage udgjorde Plutos overflade.
I længere tid havde deres seismisk-sonariske sans opfattet, følt, nåja: sanset, et aspekt ved deres umiddelbare omgivelser, der meget godt kunne lignes ved den slags nostalgiske associationer mennesker engang havde fået ved særlige dufte – eller angstprovokerende minder ved særlige lugte.… Læs videre
2. Kapitel “Er der nogen”
Engang roterede Pluto og havde nætter og dage, der var lige forfrosne, og hvidblå bræer målte kun en stivnet evighed. En kort stund havde Pluto et kogende hav af ammoniak og metan, indtil den hidtil så fjerne Sol kom på buldrende besøg, og kogte alt væk.… Læs videre
