Elite og alle de andre

Elite og alle de andre

Der er et eller andet absolut fantastisk over ideen om en handlende, med et lille rumskib, der rejser rundt mellem stjernerne og forsøger at tjene en ærlig spacebuck. Som hele tiden forsøger at holde kreditorerne og piraterne fra døren. En af de der klassiske kompetente Don Draper sci fi typer, der har en pige i enhver rumhavn, og altid lige en blaster under hovedpuden.

For mig startede rumhandelsspillene med Elite. Det var ikke det første af sin genre, men det var det først som jeg spillede. Og det er absolut enestående for dets teknologiske formåen. Det er spil udviklet til BBC Micro computeren. Det var en computer der havde stort set ingen hukommelse, havde ingen grafiske muligheder, ingen 3d kort, og ingen harddisk. Og med den maskine lavede de et enestående spil.

3d vector grafik, hundredevis af stjerner der kunne besøges, rumkamp med pirater eller politiet.

Jeg spillede den på min comodore 64, den gamle brødkasse. Jeg spillede det dælme meget, det var sjovt og spas. Cool og enormt fængende.


Pew pew, dø din usle pirat…

Nogle år senere kom der en toer, Frontier – Elite 2, til Amiga og PC. Det var enormt flot, men de havde bygget spilmekanikken med newtonian space flight. Det er vældigt fint, det er meget realistisk men det er virkeligt ikke ret nemt… og heller ikke særligt sjovt. Der er en grund til at astronauter bruger en del tid på at lære at flyve rumskibe. For at kunne finde ud af at skyde pirater ned, plejede jeg at bede dockingcomputeren om at dokke med piratskibet… alt i mens jeg holdt fireknappen inde og blastede den usle kanalje til atomer!

For nogle år siden udkom der en fanudgave af Elite, Oolite (Object Oriented Elite). Dygtige og fantastiske fans har bygget en moderne udgave af det klassiske spil. Det er ligeså cool og sjovt som det gamle spil. Det er enormt flot og pænt. Det er gratis og der er masser af sjove og interessante mods, som man kan installere.
Jeg spillede det så meget, at min gamle krigsskade, ye olde musearm, sprang op igen. 

Der er kommet en ny udgave af Elite. Elite Dangerous. Men den har jeg aldrig fået spillet. Da den kom var min computer ikke stærk nok til at køre den. Og så har jeg aldrig fået taget mig sammen. Men måske skulle man kaste et blik på den igen…

 

 

1
Mere ulykke! Hvad hvis det altsammen er sandt?

1 kommentar

Argh, entropien stiger, man bliver ældre, og den nye udgave af et gammelt streggrafik-spil kan ikke køre på ens computer. Næste trin er “Vi bliver nødt til at opgradere din hjerne, hvis du vil spille det nye X-COM.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.