Engang tilbage i 1977/78 lavede jeg et KÆMPEMÆSSIGT brætspil, med udgangspunkt i “A New Hope” (SW ep. IV), simpelthen ved at vende pladen på det hjemmelavede bordtennisbord og lave et “grid” på 3×3 centimeter. Selve “gameplayet” var “bygget over” det der “racerbilsspil” man (i al hemmelighed) spillede i skolen (i timerne), med en – på ternet papir – optegnet “racerbane”. Man starter med at flytte sig ét felt, hvorefter man kan beslutte om man vil geare op til to felter osv. Man kan også kun “geare” et felt ned, så pas på kurverne!
Rebellerne fik 15 X-wings; Imperiet fik 10 af hvad-er-det-nu-de-hedder + en Dødsstjerne. Som jeg husker det, fungerede det faktisk fint.

Nåmmen, det jeg egentlig ville skrive … – jeg bed mærke i noget interessant, ifht jeres præsentation af “Rebellion”, nemlig at begrebet “produktion” – altså et økonomisk aspekt – er en integreret del. For i begyndelsen af 80’erne – og ikke mindst provokeret af SW – var der en del kritik af den mere space opera-betonede science fiction, med udgangspunkt i, at det økonomiske grundlag for stjerneimperier og mega-stjerneskibe og kolonisering af andre planeter, aldrig var et “isue” i disse fortællinger; man brugte bare løs af (åbenbart) uudtømmelige ressourcer og penge var der tilsyneladende nok af. Men det blev aldrig forklaret HVORDAN!

På et eller andet niveau er det vel en rimelig kritik. Men ligesom man ikke bare kan oversætte “melange”, “The Spice”, til olie, og ligesom Banks’ “Culture”- univers fungerer fint, uden en tilbundsgående analyse af de økonomiske forhold, ligeledes glider SW fint ned med et uudtalt: ” -there is provided for”.

Men hvis det økonomiske aspekt i “Rebellion” er med til både at løfte game-playet, samt lave nogle forløbsmæssige “benspænd”, så må nogen have fintænkt og gjort sig overvejelser. Og det kan jo aldrig være dårligt 🙂

Det er temmelig sikkert, at jeg aldrig kommer til at spille “Rebellion”. Og derfor er det også med dyb fascination, jeg sidder og lytter til jeres begejstring over det – og til en sådan grad, at jeg ligefrem ønsker, at jeg kunne blive animeret til at forsøge mig. Allerede dét ……! Men en times selskab af to entusiaster, der spreder deres glæde over et spil – se, det er alle pengene – og tiden – værd. Så tak for det.

Hilsen Henning